Mavepuster til velfærdslov

Trods de kuldsejlede planer om en velfærdslov, vil fagbevægelsen holde politikerne fast på løfterne om at finde penge til flere ældre og børn.
Foto: Colourbox
Politikernes løfter om at lade bevillinger til velfærd følge med i takt med behovet for eksempelvis mere ældrepleje, flere daginstitutioner og flere pladser i folkeskolen er ikke glemt.

Det fremgår af reaktionerne fra fagbevægelsen, efter at finansminister Nicolai Wammen (S) i et interview med Avisen Danmark, har sagt, at regeringen har opgivet at finde flertal for en velfærdslov, som netop skal garantere, at bevillinger og kvalitet i den offentlige sektor følger med de demografiske udvikling.

”Jeg vil fortsat holde denne og kommende regeringer op på, at velfærden ikke bliver forringet, men hele tiden følger med, når der kommer flere ældre og flere børn,” lyder det fra Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, som også kommenterer sagen på Twitter.

placeholder

Flertal smuldret

Lizette Risgaard ærgrer sig samtidig over, at det politiske flertal for at langtidssikre finansieringen af den offentlige velfærd, som tegnede sig før folketingsvalget i 2019, nu er smuldret. Uden en velfærdslov bliver det endnu vigtigere at holde politikerne fast på deres løfter, siger hun.

”Det er mere end ærgerligt, at der nu åbenbart ikke længere er flertal for en velfærdslov, selvom det jo var et klart løfte under den seneste valgkamp fra et bredt flertal i Folketinget – det håber jeg alle vil huske på, når vi igen skal evaluere på de politikere og partier, vi skal stemme på.”

Det er mere end ærgerligt

Der er dog et ifølge Lizette Risgaard et lys i mørket, da finansministeren fortsat lægger op til, at udgifterne til velfærd skal følge med antallet af unge og ældre.

 ”Jeg vil fortsat holde denne og kommende regeringer op på, at velfærden ikke bliver forringet, men hele tiden følger med, når der kommer flere ældre og flere børn,” siger Lizette Risgaard.

En mavepuster

Hos FOA, der er det største fagforbund inden for velfærdssektoren kalder forbundsformand Mona Striib i et Twitter-opslag velfærdslovens skibbrud for ”en mavepuster på fremtidens velfærd”.

”De fine skåltaler og løfter til ældre og børn er kastet på bålet, da det endelig gjaldt. Det er ikke bare trist, det er ekstremt alvorligt, fordi det skaber utryghed om udgifterne til vores kernevelfærd i fremtiden, siger Mona Striib.

De fine skåltaler og løfter til ældre og børn er kastet på bålet

Til illustration nævner Mona Striib, at befolkningen i Danmark vokser med cirka 17.000 personer fra 2021 til 2022. Skal man opretholde det nuværende serviceniveau, skal der alene i kommunerne bruges ekstra 1,25 milliarder kroner i 2022.

Ligesom som Lizette Risgaard hæfter Mona Striib sig dog ved, at den socialdemokratiske regering holder fast i ambitionen om, at det offentlige forbrug skal vokse i takt med befolkningsudviklingen.

”Men de kommende valg kommer i den grad til at handle om fremtidens velfærd, og om de vilkår vi byder ældre og børn. Det her problem går ikke væk, selvom flertallet pludselig fik kolde fødder,” siger Mona Striib.

placeholder

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

"Befolkningsudviklingen" er efterhånden et temmelig vagt begreb, der foruden danskere og deres eventuelle udenlandske ægtefæller også rummer mindst en kvart million uintegrerbare, men særdeles frugtbare individer og nu senest tusinder af ukrainere (med følgeskab af nogle flere tusinde uintegrerbare unge mænd).
Islambyrden koster os mindst 90 mia kr om året. Uden den udgift havde vi nok råd til at sørge for os selv i alle aldre (plus tilrejsende ægte flygtninge).

Ud over at dit indlæg er en lille smule racistisk, så kan du glæde dig over at de mange ukrainske unge mænd er blevet i deres land for at forsvare det, og derfor ikke kommer til at give problemer. Hvis de endelig var kommet er de til gengæld ret villige til at tage et arbejde, og vil således ikke være en byrde, men kan hjælpe med at betale til fælleskassen.

Annonce