Medborgerne tvinger politikerne til at lytte

Serie om medlemsorganisering: Borgeralliancen ”Medborgerne” samler foreningslivet på Nørrebro for at forandre de ting, de er utilfredse med. De kalder det politiker-inddragelse
Foto: Jakob Esmann
Forkvinden for Medborgerne, Ruth Gøjsen, arbejder særligt på at forny og forskønne området omkring Nørrebro Station.
”Når demokratiet bliver reduceret til at gå ned og stemme, så kommer demokratiet til at lide,” siger Ruth Gøjsen og fortsætter:

”Så mangler den demokratiske samtale, polariseringer opstår, og samfundet bliver mere opdelt. Demokratiet har det bedst, når vi finder måder at interagere med hinanden og engagere os ud over at stemme.”

Ruth Gøjsen er forkvinde for Medborgerne. Det er en borgeralliance som samler alt fra boligforeninger, kirker og moskeer til FDF’ere, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner i kvartererne Nørrebro og Nordvest i København. Medborgerne, der så småt bliver stiftet i efteråret 2014 og har haft Ruth Gøjsen i spidsen siden maj 2016, arbejder med politikerinddragelse – ikke borgerinddragelse. Jeg har talt med hende som led i Netavisen Pios nye artikelserie om medlemsorganisering og medlemsinddragelse.

Medborgerne

Medborgerne skriver om sig selv: ”Medborgerne arbejder for at organisere civilsamfundets mangfoldige fællesskaber, så de sammen kan arbejde for det fælles bedste. Medborgerne er organiseret som en forening, der har til formål at forny og styrke civilsamfundets fællesskaber og bekæmpe den magtesløshed, som stadig flere danskere føler i deres hverdag.”

Medlemsorganisationerne tæller bl.a. boligafdelingen KAB Grøndalsvænge, FDF K9 Nørrebro, Imam Ali-moskeen, Red Barnet Ungdom, Miljøpunkt Nørrebro, Kirken i Kulturcentret, Københavns Professionshøjskole og 3F København.

”Vi organiserer lokale fællesskaber og organisationer ud fra de fælles interesser, vi har for området. Vi har et grundlæggende ønske om at skabe systemiske forandringer. For at kunne det, må vi være flere end os selv. Vi har over det seneste år lavet mange lyttekampagner og snakket med folk om, hvilke sager der optager dem. Det er lige så stille blevet til kampagner og konkrete samarbejder med Borgerrepræsentationen,” fortæller hun.

”Enten er du på menuen, eller også sidder du med ved bordet.” Sådan siger Ruth Gøjsen om Medborgernes arbejdsfilosofi, som blandt andet er stærkt inspireret af de engelske samarbejdspartnere fra organisationen Citizens UK. Citizens UK er et fællesskab i Storbritannien, der arbejder for at organisere lokale fællesskaber. Det blev for alvor kendt ved det britiske valg i 2010, da lederne af de tre største partier deltog i et stort borgermøde i foreningen, som fik karakter af at være den ”fjerde store debat” foruden de tre nationale TV-debatter.

Lad der blive lys – også på Nørrebro

Lige nu arbejder alliancen med udviklingen af området omkring S-togsstationen Nørrebro Station, der er et trafikalt knudepunkt for området, men som forfalder, er overdynget med graffiti og er et område, som mange finder utrygt.

Selvom det virker som en lille ting, føltes det som et stort gennembrud

”Den første lille, konkrete sejr var at få tændt lyset under højbroen. Det har været slukket i jeg ved ikke hvor lang tid. Selvom det virker som en lille ting, føltes det som et stort gennembrud, fordi området har været så underprioriteret i så lang tid. Vi har ikke bare kunnet ringe til kommunen og få det tændt. Det er svært at komme igennem,” forklarer Ruth Gøjsen.

”Efter længere tids samtaler med teknik- og miljøborgmesteren fik vi hende til at gå i brechen for at skaffe penge til at udvikle den tomme plads her foran Føtex ved siden af stationen. Vi har ikke brug for mere asfalt, men noget der samler bydelen. Vi kæmper også for at få åbnet toiletterne på stationen igen,” fortæller hun. Alliancens arbejde i området og et af stormøderne blev omtalt i TV2 Lorry tilbage i juni og kan ses her: (artiklen fortsætter under klippet)

Vi skal finde det fælles

Medborgernes mærkesager findes gennem lyttekampagner og stormøder, og de forsøger at finde de sager, der kan samle på tværs af området – eksempelvis udviklingen af stationsområdet.

Hvordan finder I de fælles interesser?

”Vi bygger relationer. Relationen kommer før sagen. I relationen kan der opstå noget solidaritet, som kan være medicin imod et mere splittet samfund. Fordi vi samles. Men relationen er midlet, ikke målet. Det er bare en fed bivirkning. Men vi må også have nogle resultater. Vi er sat i verden for at skabe forandringer,” siger Ruth Gøjsen. ”Men det er ikke alle vores medlemsorganisationer, der er lige investerede i alle kampagner,” erkender hun.

Vi har haft et ekstremt stort behov for at sige til politikerne: ’her er spillepladen, her er hvad der skal til for, at det fungerer’

Politikerne skal forpligte sig

”Vores intention er jo at have lov til at selv til at sætte dagsordenen om, hvad vi skal tale om. Når politikere laver klassisk borgerinddragelse, så er det typisk en kommunal forvaltning, der har bestemt, at nu skal der ske et eller andet her, og her er rummet for, hvad I må mene noget om. Når vi så kigger på vores eget område, så virker det ikke som om, at det er et område, som særligt mange politikere har boet i eller har haft deres gang i. Så vi har haft et ekstremt stort behov for at sige til politikerne: ’her er spillepladen, her er hvad der skal til for, at det fungerer’.”

Når sagerne så er udvalgt, skaber Medborgerne relationer til politikerne på rådhuset for at få løst problemerne.

”Vi er optagede af at have en god relation til politikerne. Men vi er også optagede af, at vi kan hver vores,” siger Ruth Gøjsen. ”Vi havde for eksempel en 4. klasse med ind til Ninna Hedeager (teknik- og miljøborgmester fra Enhedslisten, red.) for at levere deres tegninger om, hvad de kunne tænke sig, der skulle være på stationen.”

Jeg tror, vi har glemt at være demokratiske medborgere

Medborgerne holder så masser af møder med borgmestre og andre politikere, og en central del af arbejdet er de store samlinger, som borgeralliancen holder. Samlingerne har til formål at styrke følelsen af magt hos borgerne. Det sker især, når politikerne deltager på samlingerne og foran alle de tilstedeværende forpligter sig til at arbejde for alliancens sager.

Giver genklang hos både præster og fagforeningsfolk

”Jeg kan se, at der har været en kæmpe apati over for politik. Da vi selv begyndte at snakke om det her projekt – inden vi blev en forening og fik penge – så gik vi bare rundt til folk i København, vi kendte, for eksempel præster og ansatte i fagbevægelsen. Og vores projekt har bare resoneret hos rigtig mange. Mange har spejlet sig i den her apati,” siger hun.

Den demokratiske krise findes ikke kun hos det politiske system, som borgerne måske ikke har meget til overs for. Den findes også i borgernes evne til organisere for at skabe forandring, er Ruth Gøjsens analyse.

”Jeg tror, vi har glemt at være demokratiske medborgere. Vi kommer fra en stolt tradition med et stærkt civilsamfund, der bare buldrede afsted. I dag står vi i en situation, hvor den del fungerer meget dårligere. Staten har måske taget for meget over, eller staten har insisteret på, at civilsamfundet skal agere ligesom dem,” mener hun.

Politikerlede og populisme giver næring

Partierne er over en bred kam blevet professionaliseret og centraliseret over de seneste mange år, og mange kan måske spørge sig selv, hvor medlemmernes plads egentlig er i dét system.

Det, der har drevet mange forandringer i Danmark, er jo civilsamfundsbevægelserne

Er sammenslutninger som jeres fremtidens partier?

”Nej, det håber jeg bestemt ikke, vi er!,” ler Ruth Gøjsen. ”Det vil vi ikke være, og det skal vi ikke være. Det, der har drevet mange forandringer i Danmark, er jo civilsamfundsbevægelserne. Det er ikke for at sige, at det er sket helt uden partierne, men fagbevægelsen har jo haft en helt afgørende betydning for Danmark. Det har andelsbevægelsen også, højskolebevægelsen og så videre. Der er jo mange bevægelser, der har udviklet vores velfærdssamfund. Jeg tror på, at civilsamfundet har en skabende kraft. Det, vi kan, er at stille os uden for det spil, der foregår. Spillet har vokset sig større og større. Der er en grund til, at politikerleden er stor som aldrig før. Det er, fordi spillet er vokset dem over hovedet, tænker jeg.”

Forkvinden for Medborgerne mener, at politikerleden skyldes, at tydelige værdier i dansk politik er blevet forvandlet til populisme, og at alle partier flokkes om især udlændingepolitikken. Hun ser en fare for, at pragmatisme forvandler sig til populisme.

Partierne skal måske overveje, hvordan de både kan være sociale bevægelser og professionelle organisationer

Kan partierne så lære noget af jer?

”Det synes jeg klart, de kan. Jeg tror, at når man går fra at være en social bevægelse til en tung, professionel organisation, så er der nogle dynamikker, man skal være opmærksom på. Partierne skal måske overveje, hvordan de både kan være sociale bevægelser og professionelle organisationer,” foreslår Ruth Gøjsen.

”Det kunne være interessant at se, om de politiske partier turde lave en lyttekampagne blandt deres medlemmer og spørge, hvad de egentlig synes, politikken skal være. Spørgsmålet er jo, hvor politikken skal udvikles – skal den dikteres fra toppen?”, slutter Ruth Gøjsen.

Netavisen Pio vil i den kommende tid sætte fokus på medlemsorganisering i en ny serie.

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce