Annonce

Messerschmidt slipper ikke for gamle vidner og vismænd advarer mod overforbrug

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til Netavisen Pios daglige nyhedsoverblik, hvor du blandt andet kan læse om, at Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt forgæves har forsøgt at få udelukket de oprindelige vidneforklaringer fra byretssagen om svindel med EU-penge - den såkaldte MELD og FELD-sag.

Vi kan også fortælle, at De Økonomiske Råd - de såkaldte vismænd  - nu advarer mod overophedning af økonomien og stigende inflation. Derfor mener vismændene, at regeringen skal finde finansiering til for eksempel udgifter til varmehjælp og forhøjet ældrecheck.

God læselyst.

 

Messerschmidt skal slås mod gamle vidneforklaringer

Landsretten har bestemt, at vidneforklaringerne fra første runde af MELD/FELD-sagen mod Morten Messerschmidt kan genbruges, når sagen til november skal gå om.

Det skriver Ekstra Bladet.

Morten Messerschmidt har sammen med sin advokat kæmpet for at få afvist parts- og vidneforklaringerne fra den opringdelige sag ved Retten i Lyngby.

Men en landsretskendelse fra 12. maj betyder ifølge avisen, at forklaringerne fra både danske og udenlandske vidner, skal indgå i den nye byretssag.

Den oprindelige dom over Messerschmidt blev kort før jul ophævet af Østre Landsret, som vurderede, at dommeren i den oprindelige byretssag var inhabil på grund af dommerens opslag på sociale medier.

Både Messerschmidt og hans tidligere medarbejder nægter sig fortsat skyldig i anklagerne om svindel med EU-penge.

Læs hele historien her.

 

Vismænd hejser advarselsflag mod varmecheck

Den lovede varmecheck, som skal kompensere pensionister og andre udsatte grupper for den stigende priser, skal ifølge de økonomiske vismænd finansieres, uden at det puster yderligere til forbruget og efterspørgslen i samfundet.

Det skriver tv2.dk

Udover varmechecken er der taget politiske beslutninger om højere forsvarsudgifter, udgifter til test og vaccination mod corona.

Men vismændene advarer nu regeringen om , at der er grænser for, hvor mange penge det er sundt at pumpe ud i samfundet.

Vismændene peger på, at betaling for varmechecken eller en højre ældrecheck kan føre til endnu højere inflation. Det kan være kostbart på længere sigt, hedder det.

Læs hele historien her

 

Lavtlønnede risikerer at måtte gå fra hus og hjem

Inflationen raser, og det går særligt ud over dem, der har mindst.

En ny undersøgelse viser, at hvert syvende medlem af fagforbundet FOA ligefrem er i tvivl om, de har råd til at blive boende i deres nuværende bolig året ud.

En ekstraregning på bare nogle få tusinde kroner kan nemlig ifølge en pressemeddelelse gøre ondt på mange lavtlønnede grupper på arbejdsmarkedet. Så ondt at man bliver nødt til at flytte.

”Det er dybt bekymrende, at livsgrundlaget for så mange er så spinkelt. Vi taler om helt almindelige, danske lønmodtagere, der må gå fra hus og hjem som følge af inflationskrisen,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.


Højesteret frifinder Danmark for mishandling af fanger i Irak

Forsvarsministeriet et blevet frifundet i et søgsmål, som 23 irakere havde anlagt med krav om erstatning for overgreb, da de var taget til fange under den militære operation ”Green Deseert” i 2004.

Det skriver Ritzau ifølge flere medier.

De tidligere fanger havde lagt sag an mod Forsvarsministeriet, som ansvarlig for den danske del af operationen, hvor godt 350 danske soldater støttede britiske og irakiske styrker, som anholdt mistænkte i forbindelse med et oprør.

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Nu er jeg ikke højt uddannet økonom, men alm. halvfornuftig dansker. (siger konen)
Men jeg forstår ikke hvordan forbruget kan stige pga. varmechecken. Den skal formentlig bruges på de øgede varme og el-udgifter, så der bliver vel ikke mange basører tilbage til rødvin.

Enig - pengene går IKKE til forbrug, men til at betale de øgede udgifter der er pga. inflationen og prisstigninger på varme, el og benzin...