Mette F. forlader salen under debat: Akut sygdom i familien - forhandling aflyst

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Statsminister Mette Frederiksen forlod onsdag eftermiddag midt under en forespørgselsdebat om regeringens håndtering af corona-krisen folketingssalen.

Hun hastede til et sygehus på grund af akut opstået sygdom i den nærmeste familie.

Efter planen skulle statsministeren have ført forhandlinger med Folketingets partier onsdag kl. 18.30 om den videre genåbning af Danmark. Men det møde er nu aflyst, oplyser Statsministeriet over for Netavisen Pio.

Velkommen til dagens Aktuelt.

 

Mette F. forlader salen under debat: Akut sygdom i familien

Statsminister Mette Frederiksen forlod onsdag eftermiddag pludseligt folketingssalen for at haste på et sygehus på grund af akut opstået sygdom i nærmeste familie.

Det skete midt under en hasteforespørgsel om håndteringen af coronakrisen. På sin plads i salen efterlod statsministeren både sine papirer og briller.

“Håbet er, at det ikke er alvorligt. Statsministeriet har ikke yderligere kommentarer for nuværende,” oplyser Statsministeriet kortfattet.Der er ikke oplyst nærmere om hvilket familiemedlem, der er tale om.

Mette Frederiksen nåede at svare på en række spørgsmål fra oppositionen, inden hun forlod salen.

Ved afslutningen af debatten tog finansminister Nicolai Wammen ordet.

“Når det er mig, der runder af, er det, fordi statsministeren på grund af akut sygdom i nærmeste familie ikke har mulighed for at være til stede i salen. Det er jeg sikker på, at alle har forståelse for. Og at vi i fællesskab sender vores varmeste tanker til statsministeren og hendes familie,” sagde Nicolai Wammen.

Under den del af forespørgselsdebatten, som Mette Frederiksen deltog i, stod hun det meste af tiden op - eller gik rundt i salen. Det skyldes, at Mette Frederiksen for tiden har et hold i ryggen, som også gav hende problemer under sidste uges spørgetime.

Ifølge planen skal Mette Frederiksen mødes med partilederne onsdag aften klokken 18.30, hvor de skal fortsætte de igangværende forhandlinger om næste fase for genåbningen af Danmark.

Statsministeriet oplyser over for Netavisen Pio, at forhandlingen kl.18.30 er aflyst. Forhandlingen finder i stedet sted torsdag formiddag.

Statsministeriet har ikke nyt at føje til omkring den akutte sygdom i Mette Frederiksens familie.

Læs mere her.

 

Erhvervsminister sætter turbo på udbetalinger: Forventer 9 ud af 10 får lønkompensation inden 1. maj

Nu sætter erhvervsminister Simon Kollerup ekstra fart i de sidste udbetalinger, så næsten alle lønmodtagere, der er søgt kompensation for, får penge inden 1. maj. Størstedelen af virksomhederne, der har søgt lønkompensation, har allerede fået udbetalt penge.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Der er ingen tvivl om, at danske lønmodtagere og virksomheder er hårdt ramt af coronaudbruddet.Derfor indgik regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om lønkompensation, der holder hånden under mange tusinder danske arbejdspladser.

Og der er ingen tvivl om, at behovet er til stede. Indtil videre har langt flere virksomheder ansøgt om hjælp i forhold til, hvor mange der var forventet.

Og med få dage til lønningsdag, skruer erhvervsminister Simon Kollerup nu op for tempoet, så 9 ud af 10 virksomheder forventes at få udbetalt lønkompensation inden 1. maj.

”Indtil videre har vi sagsbehandlet mere end 20.000 ansøgninger og i gennemsnit udbetalt mere end 100 mio. kroner om dagen, siden den første lønkompensation blev udbetalt. Nu sætter vi ind med en slutspurt, så vi forventer 9 ud af 10 virksomheder får udbetalt lønkompensation inden 1. maj,” siger Simon Kollerup og fortsætter:

”Det håber jeg, vil give ro i maven hos de mange virksomheder, som skal udbetale løn til deres dygtige sofimedarbejderne. Selvfølgelig vil der være nogle ansøgninger, hvor vi bliver nødt til at følge op eller dobbelttjekke oplysninger, men dem regner vi med at være færdige med i midten af maj.”

Erhvervsstyrelsen har ansat mere end 250 medarbejdere for at sagsbehandle de titusinder af ansøgninger til regeringens hjælpepakker. Nu bliver der igangsat en række yderligere initiativer for at sætte fart på udbetalingerne af lønkompensation.

Fakta om lønkompensation

I ordningen gives der følgende kompensation til virksomhederne:

• Funktionærer: 75 % af de samlede lønudgifter, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat.

• Ikke-funktionærer: 90 %, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat.

Medarbejdere behøver ikke være fuldtidsansatte, for at virksomheden kan søge om kompensation.

Ordningen gælder for alle private virksomheder, der lever op til en række kriterier – blandt andet:

• Ordningen gælder for private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af coronavirus, og som derfor står over for at varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.

• Virksomheden skal betale fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden.

• Medarbejderne skal afholde fem optjente feriedage, afspadseringsdage eller fridage uden løn i løbet af kompensationsperioden. Det gør sig dog ikke gældende for virksomheder, hvor der er aftalt lønnedgang i forbindelse med COVID-19.

• Ordningen gælder også private fonde, foreninger og selvejende institutioner, hvis de modtager mindre end halvdelen af institutionernes ordinære driftsudgifter i offentlige tilskud.

 

Marcus Knuth: Minder mig om Nordkorea

Den konservative udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth, begræder - som mange andre - boghandler-kæden Arnold Buscks konkurs.

I en kommentar i Berlingske skriver Knuth, at "Arnold Buscks konkurs afspejler Mette Frederiksens grundlæggende foragt for privatejede danske virksomheder":

"Regeringen lagde op til, at hjælpepakkerne hurtigt og sikkert skulle hjælpe pressede virksomheder med den nødvendige likviditet til at komme gennem krisen. Selvom vi borgerlige partier ikke har været enige i alle dele af pakkerne, har vi bakket regeringen op i den tro, at pakkerne ville blive administreret professionelt.

Nu er ikoniske Arnold Busck alligevel gået ned. Arnold Busck havde søgt regeringens hjælpepakke, men på grund af investeringer i nyt IT-system og et underskud året før, passede pakken kun delvist til den 124 år gamle boghandlerkæde. Hvad værre er, staten sendte aldrig hjælp, inden likviditeten løb tør," skriver Knuth.

Han konkluderer, at regeringens "tilgang er lige så meningsløs, som Arnold Buscks konkurs er. Det minder mig mere og mere om dengang, jeg besøgte Nordkorea, hvor staten har overtaget alt. Men i det mindste toner vores "Store Leder" frem i medierne hver dag, så vi aldrig er i tvivl om, hvem der styrer landet."

Læs mere her.

17. april kunne man i en anden kommentar i Berlingske læse, at Mette Frederiksen på bare fire uger har forvandlet Danmark til DDR - altså det nu ikke længere eksisterende kommunistiske Østtykland.

Dén kommentar var forfattet af erhvervsmanden og den mangeårige Liberal Alliance-støtte, Asger Aamund.

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Kapitalisterne og deres lakajer, er ikke blege for at bruge de mest nedrige sammenligninger.
De har åbenbart ingen ordentlige argumenter længere.
Det er så også en måde, at melde sig ud af debatten på.

Hva' så Rasmus... fandt du ud af at du brugte et navn der ikke fandtes...
Men du kan debattere, selvom dine argumenter bider sig selv i halen !!!