En ny rapport fra Det Økonomiske Råd hæver den forventede BNP-vækst til 2,1 for 2017 og afvikler samtidig det såkaldte hængekøjeproblem, der skulle byde på underskud på de offentlige finanser efter 2020.

“Vores beregninger viser, at finanspolitikken er mere end holdbar. Vurderingen hænger afgørende på, at pensionsalderen i fremtiden sættes op, og at det endda sker i et tempo, så fremtidige generationer får færre år på pension end nuværende”, lyder det fra økonomiprofessor og overvismand Michael Svarer.

Rapporten fastslår at dansk økonomi byder på sunde offentlige finanser og afslører ingen åbenlyse brændende platforme, hvilket for LO-formand Lizette Risgaard til pakke de såkaldte ubehageligheder ned i skuffen:

”Det berømte katalog af ubehageligheder skal vist pakkes godt ned i skuffen i Finansministeriet. De offentlige finanser er sunde, og der er ikke behov for arbejdsudbudsreformer. Vores største økonomiske udfordring er at få alle med på opsvinget”.

Velfærdsinvesteringer skaber dynamiske effekter
Vismandsrapporten erklærer dansk økonomi for grundlæggende sund og fastslår samtidig at man fremover bør at indregne såkaldte ’dynamiske effekter’ ved niveauet af offentlige udgifter til forbrug og investeringer.

“Der er tradition for at regne på dynamiske effekter på arbejdsudbuddet af ændringer i skatter og overførselsindkomster, men ikke af ændrede udgifter til offentligt forbrug eller investeringer. Det indebærer, at politikerne baserer deres beslutninger på et ufuldstændigt grundlag”, lyder det fra overvismand Michael Svarer.
Indlejring:

Nybrud i debatten om den økonomiske politik og værdien af velfærd i gang? #dkpol https://t.co/XSxs4hfK5g
— Jesper Petersen (@Jesper_Pet) 30. maj 2017

Det Økonomiske Råd erkender at der findes talrige udfordringer i forhold til at indregne dynamiske effekter af offentlige udgifter, men fastslår samtidig, at det fremover bør ske på alle de områder, hvor der er teoretisk og empirisk belæg for det.

”Når nu vi står på et skævt grundlag, så skal vi jo først og fremmest være sikre på, at der bliver rettet op på det. Derfor regner jeg også med, at Finansministeriet afsætter de nødvendige ressourcer til området. Derudover bør vi se på, om der skal målrettes flere forskningsmidler mod undersøgelser af de dynamiske effekter af offentlig service," siger Lizette Risgaard, der efterlyser bedre empiri for den førte politik”.

Børnepasning har positiv effekt
Forårsrapporten fra vismændene peger på, at normeringen i daginstitutionerne påvirker erhvervsdeltagelsen blandt forældrene.

”Sammenholdt med en tidligere dansk analyse og analyser fra andre lande med mindre omfattende støtte til børnepasning er vores fortolkning, at der er positive arbejdsudbudseffekter af offentlig støtte til børnepasning. Vores analyser viser imidlertid, at der ikke kan forventes effekter af yderligere reduktion af prisen på børnepasning i Danmark.”

En delanalyse i vismandsrapportens indikerer, at der ikke umiddelbart synes at være positive effekter på arbejdsudbuddet af at øge støtten til forældrebetaling for børnepasning yderligere. Men omvendt peger analysen på, at der er en lille positiv effekt af bedre normeringer.

”Jeg er glad for, at vismændene har kastet sig ud i at regne på effekterne af vores fælles velfærd. Der er en ubalance i de nuværende regnemodeller, som skaber en skæv prioritering mellem velfærd eller skattelettelser. I Finansministeriets regnemodeller kan man stort set kun skabe beskæftigelse ved at skære i ydelserne eller uddele skattelettelser. Det er stik imod al sund fornuft”, lyder det afslutningsvis fra LO-formanden.