Folketingets åbning i dag markerer ikke blot begyndelsen på et nyt folketingsår. Det markerer også begyndelsen på endnu en politisk sæson hvor regeringens kamp for mere skam og skyld i vores samfund går ind i en ny fase.

I løbet af sensommeren er det piblet frem med udtalelser fra regeringspartierne, som klart og tydeligt viser, at kampen for at påføre mennesker på overførselsindkomst skam og skyld, er blusset op. I Ekstrabladet (30.8) udtalte Joachim B. Olsen (LA) at ”der er en grådighed, fordi mange vil have penge, som andre har tjent”, i DR2’s Debatten (31.8) sagde Jakob Ellemann-Jensen at det var et rationelt valg baseret på økonomi, der afgjorde om mennesker ville påtage sig et arbejde.

Tilbage til hattedamesamfundet
Udtalelserne er kulminationen på en politisk udvikling, der er ved at flytte Danmark tilbage til et primitivt og ødelæggende syn på perioder med svaghed hos mennesker. I begyndelsen af det 20. århundrede var det i hattedamesamfundet forbundet med stor skyldfølelse af have brug for hjælp. At møde op på et offentligt kontor med bøjet hoved og erkende, at man var for syg, arbejdsløs eller gammel til at kunne finansiere sin egen tilværelse, var så tabu- og skambelagt, at mange fravalgte det, og i stedet levede en kummerlig tilværelse.

I begyndelsen af det 20. århundrede var det i hattedamesamfundet forbundet med stor skyldfølelse af have brug for hjælp. Nu er vi på vej tilbage

Nu er vi på vej tilbage. Arbejdsløshed betragtes i højere grad som et individuelt problem end et kollektivt problem. Politiske kræfter (læs: Liberal Alliance) som for år tilbage ville have mødt massiv modstand i deres omtale af arbejdsløse, er nu blevet en del af den udøvende magt. Deres holdninger til kontanthjælpsmodtagere og andre er ikke længere bare kulørt retorik i den offentlige debat, men er noget der operationaliseres til regeringens politik hver eneste dag.

Danskerne vil gerne arbejde
Det er dybt bekymrende. Ikke mindst fordi det virker. Tidligere på året viste en stor undersøgelse fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet, at selv de arbejdsløse efterhånden anser deres arbejdsløshed som et individuelt problem, som mange af dem derfor føler sig flove og skamfulde over. Den er ødelæggende – både for mennesker og samfund. Især fordi at den skyldfølelse ikke har noget som helst med virkeligheden at gøre. Alle ædruelige undersøgelser viser, at stort set alle arbejdsløse gerne vil arbejde, også gør det hvis de kan komme til det.

Alle ædruelige undersøgelser viser, at stort set alle arbejdsløse gerne vil arbejde, også gør det hvis de kan komme til det.

Forudsætningen for at Danmark fortsat kan være et harmonisk land præget af velstand, frihed og muligheder er, at vi insisterer på at lade koblingen mellem pligter og rettigheder være grundpillen i vores samfundskontrakt. Til gengæld vil et opdelt samfund, hvor social ulykke betragtes som et individuelt problem, lede til mere utryghed og mindre tillid mellem mennesker.

Kort sagt: Et velfærdssamfund hvor skam og skyld får lov til at blive en indbygget del af systemet vil ødelægge vores land som vi kender det. Igen vil et bøjet hoved og et flakkende blik kendetegne sårbare menneskers møde med det offentlige. Stille og roligt vil vi sige farvel til vores velfærdsmodel og goddag til almissestaten. Det må og skal aldrig blive virkeligheden.
Frederik Vad Nielsen er studerende på Roskilde Universitet og forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Klummen er alene udtryk for forfatterens egen holdning.