Forleden dag skrev en interesseorganisation om Socialdemokratiet, at de glædede sig over, at vi i Socialdemokratiet nu går ind for resocialisering. Udmeldingen kom ovenpå et indlæg i Politiken, hvor jeg betonende, at straf aldrig kan stå alene i retspolitikken – men til alle tider skal gå hånd i hånd med forebyggelse og resocialisering.

Fundamentet for Socialdemokratiets retspolitik har altid været en retspolitik, der går på tre ben; forebyggelse, sanktioner og resocialisering

Interesseorganisationen, som jeg skal undlade at nævne navnet på her, blottede med deres udmelding en total mangel på indsigt i såvel Socialdemokratiets politik som i, hvad der rent faktisk sker på det retspolitiske område. Fundamentet for Socialdemokratiets retspolitik har altid været en retspolitik, der går på tre ben; forebyggelse, sanktioner og resocialisering. Sådan er det også i dag. Og sådan vil det fortsat være. Alt muligt ævl om, at vi skulle have glemt forebyggelsen eller resocialiseringen er og bliver urigtige beskyldninger fremsat af uvidende mennesker, der tilsyneladende orienterer sig mere i overskrifter end i faktuel politik.

Massive investeringer i forebyggelse
Nok har vi hverken regeringsmagten eller et flertal i Folketinget, som det ser ud i dag. Det sætter sine naturlige begrænsninger på, hvad vi kan gennemføre af vores politik. Men faktum er, at vi i Socialdemokratiet de seneste år har stået bag massive investeringer i både forebyggelse og resocialisering.

Senest har vi slået på stortromme for at sætte langt tidligere ind overfor familier, hvor storebror eller far er bandekriminel

De mange hundrede projekter, der findes rundt om i landets udsatte boligområder har vi været med til at sikre. Selvfølgelig kalder vi ikke et storstilet fodboldprojekt for anti-bandefodbold. Det ville jo afskrække enhver 8-årig fra at møde op. Ligesom vi fik skrevet en styrket forebyggende indsats ind i den seneste politiaftale. At vi godt kunne ønske os endnu mere er ingen hemmelighed. Men faktum er, at det var Socialdemokratiet, der fik den ind i aftalen. Og i forbindelse med den seneste bandepakke leverede vi talrige tiltag, der skal sikre en styrket forebyggelse. Der var ikke flertal for, at de skulle med i bandepakken, men derimod blev vi i aftalen lovet en ny ungdomskriminalitetsindsats, som vi nu venter på, at regeringen indkalder til forhandlinger om.

Da de blå partier ønskede at sænke den kriminelle lavalder kæmpede vi bravt imod. Med argumenter. Og med forhandlinger. Resultatet taler sit tydelige sprog; regeringen droppede deres planer. Og senest har vi slået på stortromme for at sætte langt tidligere ind overfor familier, hvor storebror eller far er bandekriminel. Der er ingen indsats i dag. Hvilket er og bliver helt afgørende, hvis vi skal sikre en god præventiv kriminalitetsindsats.

S satser på fodlænke og samfundstjeneste
Hvad angår resocialisering, er det Socialdemokratiet, der har sikret afsoning i fodlænke og samfundstjeneste. Det er en af de mest gennemgribende og effektfulde ændringer i vores kriminalforsorg, vi har set de seneste 100 år. Ikke mindst hvad angår de unge kriminelle. Vi har sikret uddannelsesenheder i fængslerne, så de kriminelle i langt højere grad end tidligere kan uddanne sig, mens de afsoner deres straf. Og i den seneste aftale om kriminalforsorgen har vi sikret, at det ikke blev afskaffet af de borgerlige partier. Vi har styrket exitprogrammerne for bandekriminelle samt skabt en langt bedre overgang fra kriminalitet til et ny tilværelse i frihed med handleplaner og udslusningspensioner. Hvis det ikke er at gå ind for resocialisering, så ved jeg ikke, hvad det er.

Hvis det ikke er at gå ind for resocialisering, så ved jeg ikke, hvad det er.

Ovenstående gennemgang er blot for at sige at påstande om, at Socialdemokratiet ikke prioriterer forebyggelse og resocialisering, simpelthen ikke er korrekte. Når det er sagt, så er det helt rigtigt, at der også er et tredje ben i den Socialdemokratiske retspolitik, som handler om sanktionerne og politiindsatsen.

Hvor forebyggelse og resocialisering ofte er bundet op på aftaler og handleplaner, er sanktionerne bundet op på lovgivning. Lovgivning, der skal behandles i folketingssalen, hvilket nok er forklaringen på, hvorfor det netop er sanktioner og straf, der rammer medierne. Og dermed bliver virkeligheden om retspolitikken for dem, der kun følger med i politik via overskrifter i pressen. Det er også en central del af den Socialdemokratiske retspolitik, at der er en kontant straf for at skyde på gaderne, begå voldtægt, incest og mord. Hårde og retfærdige straffe er årsagen til, at vi kan kalde os retssamfund, hvor kriminelle mødes med konsekvens og ofre får oprejsning, befolkningen ikke tager sagen i egen hånd og selv begynder at hævne sig. Og fordi kriminalitet hele tiden udvikler sig er det nødvendigt, at sanktionerne gør det samme. Terror, bandekriminalitet og internetsvindel er gode eksempler på, hvordan virkeligheden har stillet nye krav til lovgivningen.'

Lovgivning, der skal behandles i folketingssalen, hvilket nok er forklaringen på, hvorfor det netop er sanktioner og straf, der rammer medierne

Hverken forebyggelse, resocialisering eller straf kan alene bekæmpe kriminaliteten i vores samfund. Det er derfor den socialdemokratiske retspolitik bygger på en fin balance mellem alle tre elementer. Og det vil den fortsat gøre. Man skal vogte sig for onde tunger i den politiske debat. Selvfølgelig vil partierne længere til venstre for Socialdemokratiet altid beskylde os for at være for hårde. Ligesom partierne til højre for os, vil beskylde os for at være for bløde. Vi er Socialdemokratiet. Partiet der søger balancen. Og finder løsningerne, der virker.
Trine Bramsen er medlem af folketinget for Socialdemokratiet.
Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.