Annonce

Efter udbytteskandalen: Er EU’s bankunion løsningen?

Statsminister mener, at udbyttesag kalder på, at Danmark går med i EU-bankunion. Flere partier afviser.
Sagen om svindel med udbytteskat for 410 milliarder kroner i Europa kalder på, at Danmark går med i EU's bankunion. Det mener statsminister Lars Løkke Rasmussen.

”Det er en griskhed af dimensioner, som vi vil forfølge, til sidste krone er betalt tilbage. At det er et europæisk problem, gør min harme endnu større.”

”Det er bagsiden af, at verden er blevet mindre, og svaret på det er bedre internationalt samarbejde. Den europæiske bankunion er en del af svaret,” siger han og nævner også Danske Banks hvidvask-sag, som en som medlemskab af bankunionen måske kunne have forhindret.

Politikere: Ingen kobling mellem hvidvask og bankunion

Den kobling mellem udbyttesag, hvidvasksag og bankunionen undrer dog både politikere og eksperter. For den europæiske bankunion har på nuværende tidspunkt slet ikke til opgave at kontrollere hverken hvidvask eller håndtering af udbytteskat.

Enhedslistens Pelle Dragsted, der er økonomi- og erhvervsordfører, afviser, at bankunionen er løsningen.

”Jeg synes, at statsministeren misbruger denne her sag i et politisk øjemed, fordi han ønsker, at Danmark skal afgive endnu mere suverænitet til EU, siger han til Ritzau.

Pelle Dragsted bakkes fra den anden side af folketingssalen op af Dansk Folkeparti.

”Det her handler ikke om fælles bankregler. Det handler om skatteregler, som er blevet udnyttet i forskellige lande,” lyder det fra Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær overfor Ritzau.

Socialdemokratiet er også umiddelbart skeptiske overfor bankunionen, men finansordfører Benny Engelbrecht vil gerne afvente den rapport om bankunionen, som regeringen har barslet med siden 2017.

Centralbank: Vi undersøger ikke hvidvask

Hos bankunionens fælles tilsynsmyndighed, der er en del af Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt, understreger man, at centralbanken slet ikke må gå ind i konkrete hvidvask-sager i de banker, der i dag er en del af bankunionen.

"Da ECB's opgaver ikke omfatter bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, kan man ikke gennemføre egne undersøgelser, eksempelvis inspektionsbesøg, i forhold til overholdelse af reglerne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansering," lyder det i en skriftlig redegørelse om ECB's kompetencer med hensyn til hvidvask, som mediet PolicyWatch har fået fat i.

Hos Nationalbanken mener man dog, at Danmark bør tilslutte sig bankunionen.

Nationalbanken vurderer, at det vil kunne gavne den generelle finansielle stabilitet og gøre de danske banker mere konkurrencedygtige. Nationalbanken vurderer også, at det vil gøre det nemmere at forsvare den særlige danske realkredit.

Fakta: Hvad er EU’s bankunion

EU's bankunion blev i 2012 oprettet som EU-institution for alle 19 eurolande samt øvrige medlemmer af EU, der ønsker at deltage. Bankunionen blev lanceret som svar på finanskrisen og skal sikre, at banker ikke igen kan bringe enkelte stater og hele euroen i problemer.

Der er to hovedelementer i EU’s bankunion: Et fælles banktilsyn (Fælles tilsynsmekanisme eller på engelsk Single Supervisory Mechanism, SSM) og en fælles afviklingsmekanisme for nødlidende banker (på engelsk Single Resolution Mechanism, SRM).

ECB fører direkte tilsyn med de 125 største europæiske banker og udstikker retningslinjer og regler for tilsynet, også for tilsynet med mindre banker i bankunionen, som fortsat udføres af den nationale tilsynsmyndighed.

Den fælles afviklingsmekanisme kan sammenlignes lidt med en fælleseuropæisk udgave af Finansiel Stabilitet.

Det fælles tilsyn har eksisteret siden november 2014, og den fælles ramme for afvikling af banker har eksisteret siden 1. januar 2016.

Bulgarien (der gerne vil være Euro-land) har indtil videre sagt, at de gerne vil med, mens både Danmark og Sverige er i gang med at undersøge, om de skal gå med. For begge lande gælder det, at der netop nu er udvalg, der kigger på det, som forventes at aflevere rapport næste år.

Kilde: Nationalbanken, Wikipedia

 

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet