Annonce

Tidligere au pairs arbejder illegalt i Nordsjælland

84 familier risikerer store bøder for illegalt arbejde udført af tidligere au pair-piger.
Et ukendt antal au pair-piger har aldrig forladt landet efter endt ophold. I stedet er de gået under jorden og arbejder illegalt med rengøring for danske familier til en lav løn. I flere tilfælde foregår det i Nordsjælland bekræfter Politiet.

Ifølge en tidligere au pair-pige som TV2 har talt med betaler familierne typisk 100-120 kroner i timen sort for pigernes anstrengelser.

Resultatet af en målrettet indsats

Politiet har den seneste tid haft et målrettet fokus på tidligere au pairs, der arbejder illegalt i Danmark og det er den indsats, der nu bærer frygt. Lige nu er fem filippinske kvinder fra Nordsjællands politikreds varetægtsfængslet i fire uger, mens politiet undersøger, hvilke familier der har gjort brug af deres arbejdskraft.

man skal sørge for, at man har de fornødne tilladelser

”Det er jo sådan, at når man beskæftiger sig med udenlandsk arbejdskraft i Danmark, så skal man sørge for, at man har de fornødne tilladelser. At de både har tilladelse til at opholde sig og til at arbejde”, siger Erik Pontoppidan fra Udlændingekontrolsektionen i Nordsjællands Politi.

Udsigt til store bøder

Anholdelsen af de fem kvinder har alene givet anledning til, at politiet nu undersøger 84 familier for forhold vedrørende brugen af illegalt arbejde. Skulle det i sidste ende munde ud i sigtelser kan det vise sig at blive en dyr forretning for de involverede familier.

Bødestørrelsen er ret høj

”Bødestørrelsen er ret høj. Under normale omstændigheder er der tale om 10.000 kroner per måned for illegalt arbejde. Men i disse tilfælde er der både tale om ulovligt arbejde og ulovligt ophold, og så er det skærpende omstændigheder og 20.000 kroner pr. måned, man har benyttet sig af det”, siger Erik Pontoppidan til TV2 Nyhederne.

Ny og dyre au-pair ordning

Et flertal udenom regeringen besluttede tidligere på året at droppe statens tilskud til sprogundervisning rettet imod au pair-pigerne. Regningen skal fremover betales af værtsfamilierne selv, som kan se frem til at skulle betale cirka tre gange mere for at få en au pair i huset. Dengang vakte det stor vrede hos den tidligere V-minister, Søren Pind. Det er en historie du kan læse på Netavisen Pio.

 

Frederik Ingemann er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet