Men når staten poster store summer i sociale tiltag, så sker det ofte uden at man ved, præcis hvilke effekter investeringerne har på økonomien. Og det gør det svært at prioritere investeringer i mennesker og velfærd.
Derfor vil regeringen afsætte 51 millioner kroner til forskning i de økonomiske effekter af velfærdsinvesteringer
Det mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som nu vil have håndfaste beviser for, at sociale indsatser betaler sig i kroner og øre.
Derfor vil regeringen afsætte 51 millioner kroner til forskning i de økonomiske effekter af velfærdsinvesteringer. Det skriver Politiken.
Vi skal regne klogere
Minimumsnormeringer i daginstitutionerne, der er et ultimativt krav fra SF ved de igangværende finanslovsforhandlinger, er en af de tiltag, som Ane Halsboe-Jørgensen vil have forskerne til at regne på.
“Tænk hvis tidlig indsats, børnehaver af høj kvalitet, dygtige socialrådgivere og specialpædagoger blev set som en investering frem for bare en udgift i finansloven. Vi skal regne klogere,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen på Twitter.
Ministeren har en forventning om, at eksempelvis flere pædagoger i daginstitutionerne har betydning både for børn og forældre.
“Hvis man har tillid til, at éns barn har det godt, tager man måske gerne en overarbejdstime, hvis der er brug for det. Men vi skal også have viden om, hvad det betyder for barnet, der er i en institution, hvor der er voksne nok. De to effekter kan vi ikke se særlig meget af i dag. Det skal vi kunne i fremtiden,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.
De to effekter kan vi ikke se særlig meget af i dag
Forskerne skal langt fra kun se på de økonomiske gevinster af minimumsnormeringer, og derfor vil regeringen bruge et betydeligt millionbeløb til projektet, understreger ministeren.
I 2018 skrev Ane Halsboe-Jørgensen, sammen med den nuværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), bogen ‘Det betaler sig at investere i mennesker’.
Pengene til forskningen i netop det område, vil regeringen finde i forskningsreserven
Her argumenterer de to socialdemokrater for, at den manglende viden om de økonomiske gevinster ved tidlige sociale indsatser gør, at Finansministeriets regnemodeller har en blind vinkel, når det handler om velfærdsinvesteringer.
Pengene til forskningen i netop det område, vil regeringen finde i forskningsreserven, som Folketingets partier snart skal forhandle om. Reserven er sammenlagt på 1,9 milliarder kroner, hvoraf regeringen i sit finansudspil har lagt op til at øremærke én milliard kroner til grøn forskning.
Hos SF er man begejstret over udsigten til at få undersøgt gevinsterne vil investeringer i velfærd, og partiet støtter regeringens forslag om at øremærke en del af forskningsreserven til ny forskning på området.
“Vi håber, at man på sigt kan få nogle nye måder at regne på over i Finansministeriet. Og det kræver, at der bliver forsket i det, så vi kan få nogle mere retvisende regnemodel,” siger Astrid Carøe, der er forskningsordfører i SF, til Netavisen Pio.
Venstre er ikke afvisende overfor at bruge 51 millioner fra forskningsreserven
Hun nævner gratis psykologhjælp, som et tiltag, som SF gerne så, at man fik undersøgt den langsigtede effekt af.
Venstre er ikke afvisende overfor at bruge 51 millioner fra forskningsreserven på at undersøge effekten af velfærd. Men partiets uddannelses- og forskningsordfører Ulla Tørnæs (V) afviser at støtte, at man bruger forskningsmidlerne på at forske i effekten af de minimumsnormeringer, fordi rød blok allerede har aftalt at indføre minimumsnormeringer som en del af forståelsespapiret.
I Arbejderbevægelsen Erhvervsråd har man længe peget på, at der er brug for at mere viden om de såkaldte dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer.
Eksempelvis har tænketanken regnet på, hvilken økonomisk gevinst man kan forvente på længere sigt, hvis man investerer i at uddanne flere ufaglært til faglærte.
Det kan betyde, at vi i højere grad begynder at se de her sociale indsatser som investeringer og ikke bare som udgifter
Ifølge direktør i AE-rådet Lars Andersen, handler det om, at udgifter på det sociale område i højere grad skal opfattes som en investering.
“Ved systematisk at følge folk gennem dataregistrene vil man kunne se, hvordan folk klarer sig. Det kan betyde, at vi i højere grad begynder at se de her sociale indsatser som investeringer og ikke bare som udgifter,” siger han til Politiken.