To årtier efter starten på Afghanistan-krigen har de afghanske myndigheder nu frigivet den sidste person, som de danske styrker har taget til fange i landet i forbindelse med krigen.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) oplyser således til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, at fangen blev løsladt fra Parwan-fængslet i Bagram, nord for Kabul, den 12. april. Der var tale om en mand, som den 29. december 2013 blev idømt 15 års fængsel for at udlægge vejsidebomber og for medlemskab af Taleban.

Straffen blev efterfølgende af den afghanske højesteret nedsat til 10 års fængsel.

Senest løslod de afghanske myndigheder i 2015 den næstsidste person, som de danske styrker havde taget til fange – og overdraget til myndighederne - som del af ISAF (International Security Assistance Force).

Regelmæssige tilsyn med den pågældende

”Siden overdragelsen til de afghanske myndigheder er der blevet gennemført regelmæssige tilsyn med den pågældende,” skriver Trine Bramsen. ”Tilsynene er siden august 2014 gennemført af den afghanske uafhængige menneskerettighedsorganisation (AIHRC).”

Benådet

Når personen er blevet løsladt, efter kun at have afsonet syv ud af de 10 år, skyldes det et præsidentielt dekret og løsladelsen er blevet effektueret i forbindelse med de igangværende fredsforhandlinger og løsladelse af et større antal personer med tilknytning til Taleban.

Løsladelserne har stået på, siden USA og Taleban indgik en aftale i februar, der skal sætte en stopper for 18 års krig i Afghanistan. Aftalen forpligter blandt andet parterne til hurtigst muligt at løslade krigsfanger og politiske fanger. Det skal være med til at opbygge tillid mellem dem.

Støtte og rådgivning til de afghanske nationale sikkerhedsstyrke

”Det skal for god ordens skyld bemærkes, at danske styrker ikke har foretaget frihedsberøvelser siden overgangen til den nuværende mission ”Resolute Support Mission”, som blev initieret den 1. januar 2015, og hvor opgaven for danske styrker har bestået i støtte og rådgivning til de afghanske nationale sikkerhedsstyrker,” skriver forsvarsministeren.

Strid om fanger

Spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for krigsfangers ve og vel, har været betændt, lige siden Danmark for første gang besluttede at deltage i krigen mod terror.

I 2006 hævdede dokumentarfilmen "Den hemmelige krig" således, at danske specialstyrker i starten af krigen overdrog fanger til USA, selv om regeringen var bekendt med, at de amerikanske soldater ikke længere overholdt Genévekonventionen, samt at den fortav dette over for Folketinget.

Efterfølgende overdrog Danmark frem til 2013 normalt fanger til det afghanske efterretningsvæsens fængsel i Helmand. Men overdragelsen stoppede det år efter mistanke om, at fangerne blev mishandlet og tortureret under afhøringer, før de blev stillet for en dommer.  

I stedet blev Danmark tvunget til at bygge deres eget fængsel, hvor fangen befandt sig i en periode, før han blev overdragt til Parwan-fængslet.

Fængslet, som tidligere blev kaldt Bagram-fængslet, blev brugt af USA i krigens første år til at internere både afghanske og udenlandske fanger, der var mistænkt for at tilhøre enten Taleban eller al-Qaeda. Men i 2013 overtog de afghanske myndigheder ansvaret for fængslet, som ligger op ad Bagram-flyvepladsen. Fængslet blev opført af russerne under den sovjetiske besættelse af Afghanistan i årene mellem 1979 og 89.