Efter at usikkerhed om, hvorvidt lige barsel mellem kønnene kan gå i spænd med EU’s regler, tidligere har sat de politiske forhandlinger om fremtidens barsel på pause, trykker beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) nu atter på startknappen.

Beskæftigelsesministeren spurgte nemlig før sommerferien EU-Kommissionen, hvordan det såkaldte orlovsdirektiv skal fortolkes, og svaret lyder, at direktivet - der skal træde i kraft i 2022 - ikke står i vejen for forhandlingerne.

Tidligere har det været vurderingen, at direktivet betød, at den øremærkede barsel ikke måtte gå ud over den orlov, som den fødende har. Så hvis faren skulle skal have øremærket en del af orloven, var Danmark derfor forpligtet til at give den fødende mere barsel.

Der er et ganske stort nationalt råderum

“På baggrund af Kommissionens svar er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er et ganske stort nationalt råderum, så længe direktivernes minimumsrettigheder er sikret,” skriver Peter Hummelgaard til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

“Det er således også Beskæftigelsesministeriets vurdering, at orlovsdirektivet ikke er til hinder for en ordning, som samlet set giver forældrene det samme antal orlovsuger.”  

Hummelgaard håber på bred opbakning

Beskæftigelsesministeren understreger dog, at den endelige fortolkning af direktivet i tvivlstilfælde henhører under EU-Domstolen, men arbejder nu videre ud fra EU-Kommissionens fortolkning.   

“Det er mit håb, at vi på denne baggrund kan blive enige om en ny orlovsmodel, som kan finde bred opbakning i Folketinget,” skriver Peter Hummelgaard.

Fremsætte lovforslag i løbet af efteråret

“Og det er fortsat regeringens forventning at kunne fremsætte lovforslag i løbet af efteråret.”  

Støttepartier presser på

Regeringens støttepartier har længe presset på for at få en mere ligelig fordeling af de 48 ugers barsel, og forhandlingerne vil nu blive blive indledt senere på efteråret, når arbejdsmarkedets parter er hørt.

Partierne vil have ændret den nuværende lovgivning, så hver forælder får 14 ugers øremærket barsel. I dag har moren ret til 14 ugers barsel og hendes partner ret til to ugers orlov foruden en pulje med forældreorlov på 32 uger, som forældrene selv kan fordele.

“Hurra!,” skriver formanden for DM (tidligere Dansk Magisterforening), Camilla Gregersen, på Twitter.

“En stopklods for ligestilling er væk: EU siger OK til ny barsel, hvor forældre får lige ret til orlov efter fødslen. Nu kan de danske politikere trygt vælge moderne, ambitiøse barselsregler.”

Tidligere skudt til hjørne

Regeringen har endnu ikke meldt ud, hvilken barselsorlovsmodel den foretrækker.

I hvert fald ikke siden tidligere ligestillingsminister Mogens Jensen (S) tilbage i 2019 ønskede dispensation fra EU-barselsdirektivet og kaldte øremærket barsel tvang - for kort efter at trække i land og udtale, at ”regeringen gerne ser en ligelig fordeling af barslen mellem parterne”.

Nuværende statsminister Mette Frederiksen (S) var i 2013 beskæftigelsesminister, og stod dengang over for opgaven med at føre Socialdemokraternes valgløfte forinden om at øremærke barsel til fædre ud i livet.

Men den beslutning blev skudt til hjørne og siden aldrig gennemført af Thorning-regeringen.

For meget fokus på akademikermænd

“Jeg tror, at der i debatten omkring øremærket barsel har været for meget fokus på akademikermænd i staten med gode barselsvilkår,” lød det dengang fra Mette Frederiksen som erkendte, at hun havde skiftet holdning, og at regeringen havde droppet et løfte.

“På det private arbejdsmarked har mange faglærte og ufaglærte mænd en ringe økonomisk dækning. Det er mænd i helt almindelige lønmodtagerfamilier, som skal have mulighed for at holde mest mulig barsel med deres børn og samtidig kunne betale huslejen. Det er vi nødt til at tage hensyn til.”