“Det er ikke, om du er ufaglært eller akademiker, kvinde eller mand, som afgør, om du lever på den ene eller den anden måde.
Det er dine egne livsvalg, som afgør det.”

Sådan skrev Liberal Alliances gruppeformand, Ole Birk Olesen, på det sociale medie X i august.

Her konkluderede han, at pensionsalderen rimeligvis bør følge den forventede levealder, sådan som den har gjort det siden Velfærdsaftalen fra 2006.

Han refererede til, at faglærte og ufaglærte arbejdere generelt har en mindre sund livsstil end akademikere, og at det bidrager til deres kortere levetid.

Men når det kommer til smerter i ryggen, nakken og skuldrene, er det imidlertid ikke livsstil, der er den afgørende faktor.

Det viser et stort studie af over 18.000 tilfældigt udvalgte danske lønmodtagere.

Studiet blev trykt i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Work, Environment & Health i 2021.

Resultatet taler sit klare sprog

Studiet kontrollerer nemlig for blandt andet BMI, fysisk aktivitet og rygning. Med andre ord sammenligner den altså kun individer, der på alle de parametre minder om hinanden, men som møder forskellige fysiske krav på arbejdspladsen.

Resultatet taler sit klare sprog: Den fysiske belastning på arbejdspladsen har stor indflydelse på graden af fysisk smerte, man oplever.

Fysisk arbejde giver flere smerter

Studiet viser, at de, der i deres hverdag bruger meget af deres tid på fysisk arbejde, oplever større stigning i ryg-, nakke- og skuldersmerter over en toårig periode, end de, som kun i meget begrænset omfang udfører fysisk hårdt arbejde.

Værst ser det ud for dem, som ikke kun bruger en stor andel af deres arbejdsdag på fysisk arbejde, men også udfører mange forskellige slags fysisk arbejde og altså ofte både skal løfte og bære, trække eller skubbe, bøje ryggen, arbejde med armene hævet og bøje sig op og ned på samme arbejdsdag.

På en skala fra 1 til 10 stiger deres selvangivne nakkesmerter med hele 0,7 mere end dem, der møder minimal fysisk belastning på arbejdet, og deres rygsmerter stiger med hele 0,95 mere - i løbet af bare to år.

Den toårige udvikling kommer vel at mærke oven i en i forvejen stor forskel i oplevet smerte mellem dem med det fysisk hårdeste arbejde og dem med minimal fysisk belastning på jobbet.

Blandt ledere er der ingen, som oplever en meget høj grad af fysisk belastning på arbejdet

De med det fysisk mest krævende arbejde angav i snit deres smerter i nakken og ryggen som henholdsvis 5,0 og 4,9 på en skala fra 1 til 10.

Til sammenligning angav de med mindst fysisk arbejde i snit deres nakkesmerter som 2,1 og deres rygsmerter som 1,7.

Fysisk hårdt arbejde findes i mange brancher og stillinger, men det er langt mere udbredt blandt nogle grupper end andre.

Blandt ledere er der ingen, som oplever en meget høj grad af fysisk belastning på arbejdet, og hele 61 procent udfører en minimal mængde fysisk arbejde i deres hverdag.

Til sammenligning er det blandt grupper som håndværkere, maskinarbejdere og rengøringsfolk over 10 procent, som oplever en meget høj grad af fysisk belastning på jobbet, og endnu flere, der udfører en middelstor mængde fysisk krævende arbejde.

Arbejdsgivere kan gøre noget

Selvom forskerne bag studiet finder store forskelle i smerter, som ikke kan forklares af livsstilsvalg som kost, motion og rygning, mener de ikke, at smerter er umulige at forebygge.

De peger på flere redskaber, som arbejdsgivere kan tage i brug, hvis de ønsker at forebygge smerter. Det kan potentielt også betale sig for arbejdsgiveren at forebygge smerter, eftersom smerter kan gøre arbejdere mindre produktive og øger risikoen for langtidssygemeldinger.

Rygsmerter er ifølge Verdenssundheds-organisationen WHO den mest almindelige årsag til et liv med handicap

For det første viser studiet, at smerter især kan blive alvorlige for dem, der på samme dag udsættes for mange forskellige typer fysisk belastning.

Derfor foreslår forskerne, at arbejdsgivere eksempelvis lader arbejdere veksle mellem fysisk hårdt arbejde og mindre fysisk krævende arbejde i løbet af samme arbejdsdag - særligt med henblik på at sikre, at man ikke på samme dag belaster mange forskellige dele af kroppen.

En anden mulighed, som forskerne lufter, er at indføre muskeltræning som en del af arbejdsdagen for ansatte med fysisk belastende arbejde.

Rygsmerter er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO den mest almindelige årsag til et liv med handicap.