Det kan virke som en håbløs kamp, som vi elever og studerende de seneste måneder har indledt imod de omtalte karakterkrav på 02 på ungdomsuddannelserne. Det er karakterkrav, som regeringen har forslået at implementere med erhvervsskolereformen.
Ikke desto mindre giver hverken jeg eller mine resterende kollegaer fra Elev- og Studenterbevægelsen op. Hvorfor? Fordi karakterkrav først og fremmest går imod alt det, vi tror, men sådan set også fordi det ikke løser noget.
Det er for sin vis også paradoksalt, at en regering der slår sig op på at være en uddannelsesregering, og som på mange måder skulle være tilhængere af den frie og lige adgang til uddannelse, vil indføre dette.

Her kommer tre gode grunde til, at man ikke skal indføre karakterkrav.1. Karakterkrav fastholder unge i deres sociale lag

For nyligt kom det frem i PISA-undersøgelsen, at vi er et af de dårligste lande til at bryde den sociale arv. Meget kan man sige om PISA, men det er bemærkelsesværdigt i et uddannelsessystem, der slår sig op på det modsatte. Alle undersøgelse viser, at de elever, der får de laveste karakterer, også er dem, der kommer fra bogligt svage hjem. Derfor vil et karakterkrav på 02 unødigt fastholde eleverne i deres sociale lag.2. Karakterkrav skaber ikke prestige, og det hæver ikke det faglige niveau

Tilmeld dig Pios nyhedsbrev

Det er en falliterklæring, at elever ikke kan læse, skrive eller regne efter 10 års gratis skolegang. Men det er ifølge Styrelsen for IT og Læring imidlertid kun to procent af folkeskolens afgangselever, der ikke består matematik og dansk. Derfor vil karakterkravet i sig selv ikke hæve det faglige niveau og skabe prestige, fordi det reelt set er en lille en andel, der ikke består. Problemet derimod er blandt andet, at man ikke finder og hjælper de funktionelle analfabeter gennem de normale afgangsprøver.3. Du kan eller ikke kan. Med én prøve

➜ Læs også:Ungarn til angreb på demokrati og menneskerettigheder

Man baserer afgangskarakteren på baggrund af en enkelt prøve. Efter 10 års undervisning har du som elev en enkelt chance for at præstere. Det afspejler hverken det, du har lært eller virkeligheden. I hvilke virksomheder bliver du for eksempel sat ind i et rum i to timer uden hjælpemidler og bedt om at skrive en stil? Ingen. Derfor giver det heller ingen mening at stemple elever på baggrund af en dagspræstation, for noget de har brugt 10 år på.
Således oplyst. Nu håber jeg og resten af landets elever og studerende, at du vil sige nej til karaktermuren. Det gør vi.Phillip Dimsits Lehrer er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

➜ Læs også:Aldrig har uddannelse og opkvalificering været vigtigere end nu!

Netavisen Pio har inviteret fire unge formænd fra den virkelige verden til at skrive en uddannelsesklumme. Klummen vil  i den kommende tid gå på omgang mellem Phillip Dimsits Lehrer fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,  Morten Ryom fra Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Agnete Vienberg Hansen fra Danske Skoleelever og Zacharias Polonius fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.