Selv om Det Radikale Venstre er et af regeringens støttepartier, må vi ikke glemme, at det er et liberalt parti og derfor har del i liberalismens ideologiske arv.
Dette menneskesyn kaldes ”optimistisk” fordi det lægger stor vægt på det enkelte menneskes evne til at foretage rationelle valg
Det gælder også det individualistiske menneskesyn. Ifølge liberalismen består samfundet af frie individer, som ud fra deres rationelle evne har skabt institutioner og sociale normer med henblik på at varetage bestemte interesser. Dette menneskesyn kaldes ”optimistisk” fordi det lægger stor vægt på det enkelte menneskes evne til at forbedre sig og foretage rationelle valg, der – selv om de i første omgang kun tjener deres personlige interesser – alligevel er til gavn for hele samfundet.
Der er nogle, der i dag påstår, at de politiske ideologier ikke længere har nogen betydning. Men coronakrisen har aflivet den påstand. Tværtimod har den afsløret, at vi stadig er præget af ideologiske rester. Også selv om det for det meste ikke giver mening at forholde sig ideologisk til en biologisk krise, som der jo er tale om.
Også selv om det for det meste ikke giver mening at forholde sig ideologisk til en biologisk krise
Et af de steder, man kan se det, er i spørgsmålet om genåbningsstrategien. For det er jo ikke ligegyldigt, om man ser ”optimistisk” på menneskers egen evne til agere rationelt i forhold til smittefaren, eller man har et mere ”pessimistisk” syn – som er typisk for konservatismen – og mener, at vi som mennesker ikke kun styres af vores fornuft, men i lige så høj grad – ja, måske endnu mere – af vores følelser.
Det har særlig betydning i disse dage, hvor der bliver lukket op for rigtigt meget i det danske samfund, men hvor vi samtidig bliver indskærpet, at det kun vil gå godt, hvis vi fortsætter med at respektere adfærdsreglerne.
I går aftes så jeg canadiske nyhedsudsendelser. Hovednyheden var folks adfærd i Toronto og Montreal nu, hvor der er sket en lille åbning. Nedlukningen har været hårdere end i Danmark, og det til trods for, at smittekurven ikke er knækket i Ontario og Quebec, men har været kraftigt på vej op de sidste to uger. Alligevel blev det fra weekenden tilladt forsamlinger på op til ti fra maksimalt tre husholdninger at samles. Hidtil havde forsamlinger på mere end to været forbudt.
Jeg er ærligt talt rystet over mine medmenneskers hensynsløshed lige nu
Jeg har en god ven i Montreal, Kurt Dejgaard, som er kemiprofessor ved McGill University i Montreal. Her er hans beskrivelse på Facebook af, hvad han oplevede på vej hen til sit kontor, da passerede Mount Royal Parken:
”Parken var pakket til randen. Unge på mestendels 25-30 år sad i grupper på 15-25, og grupperne var pakket, den ene op ad den anden. Små medbragte kul-grill var slæbt med, og øllet flød i stride strømme. For at undgå netop den situation, er parkens parkeringspladser stadig lukkede. Hvilket blot betød, at folk havde efterladt biler i vejsiden (også forbudt). Og politiet, som indtil nu nidkært har patruljeret i parken, var i dag helt fraværende. Det lignede den totale kapitulation. Hvis i forvejen hårdt ramte Montreal nu brænder sammen som New York City, bliver det uden ynk fra min side. For det ville være selvforskyldt og på basis af en tydeligvis helt bevidst ligegladhed, hvis ikke ligefrem hybris. Det var et skammeligt syn, og jeg er ærligt talt rystet over mine medmenneskers hensynsløshed lige nu.”
På tv udtalte læger sig i stærkt bekymrede vendinger. En var tydeligvis vred og fortalte om de ofre, han selv og hans kolleger dagligt yder for deres medmenneskers og samfundets skyld. De sagde – som vi også selv bliver advaret om – at folk tolker åbningen som et tegn på, at man ikke længere behøver at tage pandemien alvorligt og følge adfærdsreglerne.
Herhjemme mener Morten Østergaard og andre liberale, at ”det kan folk godt selv finde ud af”. Nogle mener endog, at vi danskere udviser større samfundssind end andre nationer. Ja, det er faktisk den opfattelse, der ligger til grund for regeringens åbningsstrategi.
Alle andre tænker først og fremmest på sig selv og deres nære familie
Ifølge Weekendavisener der dog et forskningsstudie på vej fra Københavns Universitet, som prikker hul på den myte. ”Regn ikke med, at folk ændrer adfærd på grund af samfundet som helhed,” siger en af forskerne, Paolo Falco. Den eneste gruppe, som ændrer adfærd er folk i risikogruppen. Alle andre tænker først og fremmest på sig selv og deres nære familie.
Så tiden er moden til at gøre op med liberalismens menneske- og samfundssyn. Men vi bør også stille spørgsmål til den socialdemokratiske myte om det solidariske samfund og vores kælne forestilling om, at vi danskere er så unikke. Det er vi i hvert fald ikke længere, og velfærdsstaten har tilsyneladende ikke fremmet samfundssindet. Der må noget andet oven i.
Velfærdsstaten har tilsyneladende ikke fremmet samfundssindet
Dette andet kunne være patriotisme, som stadig flere socialdemokratiske samfundstænkere mener i dag. Solidaritet er nemlig ikke noget, man kan lovgive sig til.
Kommentarer
Jeg synes, at det i denne sammenhæng nok er værd at kalde en spade for en spade. Liberalismen er i sit sene stadium lig med feudalisme. Landbruget herhjemme er langt i den proces, idet store landområder i dag ejes af mægtige jorddrotter, som tillige er svinebønder med enorme besætninger. Det lille landbrug, som var så idyllisk, er stort set væk. Og jorddrotterne er, i samarbejde med banker, hvor de selv sidder i bestyrelserne og er med til at bevilge sig selv kæmpemæssige kreditter, i færd med at drive kæmpemæssige landbrugsfabrikker i Polen og i Ukraine, med billig og underbetalt arbejdskraft. Men alt dette har ikke fået megen omtale, hvorfor der i bybefolkningerne stadigt trives mange fejlagtige forestillinger om liberalismens væsen, og megen uvidenhed om dennes væsen.
Men så er der den anden side af medaljen. Selve den liberalistiske idé med, at den enkelte kan sætte noget i gang og få en økonomisk fortjeneste deraf, er med til at udnytte en initiativreserve i samfundet, som er godt for samfundet, godt for den enkelte, og som bidrager til at holde moralen og tilliden oppe. En tillid, som andre samfund i så forfærdelig grad mangler. Tillid er en delikat størrelse, som fordrer lydhørhed hos landets politikere, en lydhørhed, som ikke altid har været til stede i fortiden. Og jeg kan garantere for, at der er kredse blandt helt unge mennesker, som absolut ingen tillid har, og som tænker i baner af væbnet opstand. Denne ret lille opinion er der aldrig nogen politikere, der har interesseret sig for – kun den yderste venstrefløj har været i stand til at kommunikere med disse mennesker. De er jo pr. definition udpeget som fjender af det altdominerende Socialdemokrati, der på forhånd har dømt dem ude. Her er der ikke nogen fremstrakt hånd.
Der er det idiotiske ved idéale løsninger som liberalisme og socialisme, at de lader al diskussion ude. Og den der bogholdermentalitet, der sidder og vejer, hvorvidt et lovforslag er i overensstemmelse med den liberalistiske, hhv. socialistiske idé, er simpelthen for idiotisk. Menneskene er ikke til for en idéologi, men omvendt. Og der er masser af menneskelige aktiviteter, der ikke kan gøres op efter en politisk målestok. De mennesker, som mener, at ALT er politik, er nogle store idioter. Frihed er en god ting, men det skal være frihed under ansvar. Alt for megen frihedstænkning blandt liberale drejer sig jo om den enes frihed på bekostning af den anden. Derfor må den socialistiske tanke rumme det moment, at den skal forsvare den enkeltes elementære rettigheder. Og jeg er ikke sikker på, at denne opfattelse deles af Socialdemokratiet.
Du er jo selv idélogisk. Hvem og hvad er det egentligt, du forsvarer?
Jah, men ethvert fjols kan tage afstand. Fortæl om det, du går ind for.
Jah, men hvis demokrati skal give mening, må man jo acceptere at der er andre holdninger end ens egne. Kan du det?
Under Gorbatjov snusede russerne jo kortvarigt til det debatterende demokrati, men det rapporteredes derovrefra, at den almindelige russer troede, at demokrati betød, at man fik RET. Vi der er erfarne i demokratiet, ved, at sådan forholder det sig ikke. Har du del i denne indsigt?
Desforuden kan man konstatere, at mange borgerlige vælgere har efterspurgt handlekraft, og det har de fået med denne regering. Resultat: Venstrefløjen vælter sig i stemmer. Hvad mener du om det?
Hvad er det, du efterspørger ved regeringen? At de vælter sig i borgerlige stemmer?
Udtryk dig klart.
Tillad mig at gøre opmærksom på, at hovedet ikke kun er til pynt – det skal også bruges. Du imponerer ikke ligefrem med dine åndsevner. Hvad med at lære at læse indenad, derefter at tænke over det, du har læst, før du skriver din mening. I øvrigt handler alt ikke om at mene. Det er der nogle, som tror.
Stakkels din kone og dine børn.
Hvordan kommer vi videre er et godt spørgsmål,og der er mange svar.
At mange politistasioner blev lukket er (EN) grund til at mange ikke
tror på myndighedernes reelle bekymring for hver enkel person i danmark
da politiet tit ikke har tid,og at mange sager aldrig bliver behandlet
selv om det er 100 % klart, feks butikstyveri hvor ejeren føler sig hjælpløs
selv om video overvågning tydeligt viser hvem det er.
og en anden diskusion er at der bliver stjålet meget,cykler,biler,i butiker.osv
og vi alle sammen betaler en stor pris,,,og det er meget forskelligt vi betaler til
vi betaler til forsikriger indbos,og bil osv og vi betaler mere for vare i butikkerne
som dækker stjålne vare,og mange mange mange mennesker i danmark køber disse vare,
og ligeledes er der mange mange mange der godt ved hvem der er kriminelle.
Men det er meget meget meget sjælendt at der er nogle der har den holdning at
vi kunne beholde mange af de peng vi betaler i forsikring osv.hvis vi stod sammen
på myndihedernes side, og husk myndighederne er os fordi det er os der stemmer til
valg hvilken en vej samfundet skal gå ....
Det jeg vil frem til er at det er en samfunds-ændring-holdning der skal til
Er vi på de kriminelles side eller er vi på myndighedernes side
DETTE er en op fordring til debat