I tirsdags kom beskeden. Sverigedemokraterna fortalte, at partiet ville stemme for det borgerlige finanslovsforslag og dermed bringe den svenske regering i mindretal. Det skete så i går, da der var afstemning om budgettet. Den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven tog konsekvensen: I slutningen af december vil han udskrive nyvalg til afholdelse den 22. marts 2015.

Löfven kom i massive problemer, fordi han havde håbet, at Sverigedemokraterne ville have stemt blankt til de borgerliges budget for 2015. Regeringen har nemlig ikke et flertal i Riksdagen – heller ikke med støttepartiet Vänsterpartiet. Men i stedet for at stemme blankt – som den svenske tradition foreskriver – stemte Sverigedemokraterna på de borgerliges forslag. Det bragte regeringen i mindretal, og der er nu politisk kaos i Sverige. Der skal være valg til marts, og Sverigedemokraterna kalder det en folkeafstemning om mere eller mindre indvandring.

... Flere iagttagere mener, at Sverigedemokraterna valgte at fælde regeringen i ren protest over, at partiet er blevet isoleret og dæmoniseret af de andre, etablerede partier. For ingen vil lege med Sverigedemokraterna

En protest fra dem, som de andre ikke vil lege med
Man kan spørge sig selv, hvorfor Sverigedemokraterna gjorde, som de gjorde. Sverigedemokraterna selv siger, at de vil fælde enhver regering, som ikke vil mindske indvandringen. Men det reelle svar skal nok findes på et lidt mere symbolsk plan. For flere iagttagere mener, at Sverigedemokraterna valgte at fælde regeringen i ren protest over, at partiet er blevet isoleret og dæmoniseret af de andre, etablerede partier. For ingen vil lege med Sverigedemokraterna, diskutere med dem eller indgå politiske aftaler. Ingen diskuterer spørgsmålet om indvandring.

Efter valget havnede Sverigedemokraterna i en nøglerolle, da det blev tungen på vægtskålen. Med finanslovsafstemningen fik partiet chancen for at spille med musklerne og udøve den magt, som partiet havde fået. Det skal være slut med at overse de 800.000 svenskere, som stemte på Sverigedemokraterna (svarende til 13 % af vælgerne), lød det. Og så rev partiet tæppet væk under regeringen og statsminister Stefan Löfven, der fra starten af har regeret under svære vilkår uden et reelt flertal bag sig.

Hvis man som dansk socialdemokrat synes, at det har været svært dels at sidde i regering med De Radikale og dels at skulle være afhængig af Enhedslistens stemmer, så er det vand ved siden af situationen i Sverige, hvor Löfven faktisk ikke har haft et centrum-venstre-flertal, som vi har i Danmark.

Spørgsmålet er, hvorvidt et nyt valg overhovedet ændrer på den parlamentariske situation. Man ender meget vel i samme situation som sidst, hvor hverken tre venstrefløjspartier eller de fire borgerlige partier opnår flertal og hvor Sverigedemokraterna sidder med de afgørende mandater

Ændrer et nyt valg overhovedet på noget som helst?
Det store borgerlige parti Moderaterna har ingen partileder for øjeblikket, da Fredrik Reinfeldt gik af som formand samtidig med at han gik af som statsminister efter valget i september. Han gik af, fordi han ikke ville sidde på Sverigedemokraternas stemmer. Partiet forventer at have udpeget en ny leder umiddelbart før jul, og det skal blive spændende at se, om en ny partileder for Moderaterna har en anden attitude til Sverigedemokraterna, end Fredrik Reinfeldt havde.

Spørgsmålet er, hvorvidt et nyt valg overhovedet ændrer på den parlamentariske situation. Man ender meget vel i samme situation som sidst, hvor hverken tre venstrefløjspartier eller de fire borgerlige partier (som kalder sig selv Alliansen) opnår flertal og hvor Sverigedemokraterna sidder med de afgørende mandater – muligvis endnu stærkere end i dag. Det scenarie giver to muligheder: Enten skal Alliansen brydes op, og et par af de små borgerlige midterpartier som fx Centerpartiet og Folkpartiet skal søge at samarbejde til venstre – eller partierne i Alliansen skal droppe modstanden mod Sverigedemokraterna og lave en svensk ”VKO”-model.

Den eneste chance for at undgå nyvalg skulle være, at det lykkes Löfven at få et kompromis om finansloven i hus med de borgerlige inden jul. Men de borgerlige har indtil videre ikke vist sig særligt forhandlingsvillige.

Det er umuligt at sige, hvad der kommer til at ske. Svensk politik går en kaotisk tid i møde.

Jakob Esmann (f. 1993) er retorikstuderende, fhv. præsident for Ungdommens Nordiske Råd og studentermedhjælper på Netavisen Pio.