Annonce

Valgkamp får DF til at opdage social dumping

Finn Rudaizky (DF) mener, at Københavns Kommune indirekte støtter Ryanair gennem rabatprogrammet 'Copenhagen Connected'. Det er ikke tilfældet, og DF har selv stemt for programmet. Partiet hykler og kaster sig alt for sent ind i kampen mod social dumping.
For nylig kunne man læse i Amagerbladet, at Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti anklager overborgmester Frank Jensen for indirekte at støtte Ryanair og dermed støtte social dumping.

DF's anklage mod overborgmester Frank Jensen om at han støtter social dumping virker derfor noget søgt. Hvis man kradser lidt i lakken, bevæger vi os over i decideret hykleri.

Det er nemlig faldet Rudaizky for brystet, at Københavns Kommune er med til at finansiere et program kaldet 'Copenhagen Connected', som hjælper Københavns Lufthavn med at tiltrække nye flyruter til lufthavnen. Midler fra programmet bruges f.eks. til markedsføring for at gøre Københavns Lufthavn attraktiv.

Nu er det bare sådan, at der aldrig er brugt midler fra det omtalte program på at tiltrække RyanAir. Den økonomi, som Københavns Lufthavn måtte have brugt på for eksempel rabatter til Ryaniar, er dermed ikke finansieret af offentlige midler fra omtalte program. DF's anklage mod overborgmester Frank Jensen om at han støtter social dumping virker derfor noget søgt.

Hvis man kradser lidt i lakken, bevæger vi os over i decideret hykleri. For Københavns Kommune er ikke største bidragsyder til det omtalte program. Det er derimod Region Hovedstaden, hvor Rudaizky jo sidder sammen med mig. Og så sent som i december 2014 vedtog vi i Regionsrådet helt uden protester, ja faktisk stemte alle partier – også DF – for at bevilge 8 millioner kroner til 'Copenhagen Connected' de næste to år.

I de 10 år, hvor DF sad på de afgørende mandater i Folketinget, hørte vi intet om kampen mod social dumping fra DF. Jeg husker ingen forslag. Ingen.

Hvorfor stemte DF ikke imod, hvis man mener, at det indirekte er støtte til Ryanair og social dumping? Er det ikke det, man normalt vil betegne som hykleri, når man anklager andre for at gøre det samme?

I de 10 år, hvor DF sad på de afgørende mandater i Folketinget, hørte vi intet om kampen mod social dumping fra DF. Jeg husker ingen forslag. Ingen.

Derimod husker jeg, hvordan Kristian Thulesen Dahl spiste flæsk på Vejlegården. Jeg husker også, hvordan han bagefter fremsatte et lovforslag, der skulle begrænse fagforeningernes konfliktret.

Heldigvis var der i 2012 ikke flertal for dette forslag, men det er værd at huske på nu, når DF siger, at de kæmper for den danske model og dermed kaster sig ind i kampen mod social dumping.

Forklaringen er jo nok, at DF har opdaget, at kampen mod social dumping optager mange vælgere, og da der jo som bekendt snart er valg, er det med at tilpasse politikken.

Man kan naturligvis håbe, at DF mener det alvorligt. Personligt tror jeg dem ikke, og min anbefaling er derfor at støtte Socialdemokratiet og de partier, der reelt har gjort noget ved social dumping og ikke bare har snakket om det, når det var belejligt.


Lars Gaardhøj (f. 1974) er regionsrådsmedlem i Hovedstaden for Socialdemokraterne. I regionsrådet er han formand for Erhvervs- og vækstudvalget.

Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden


Flere artikler om emnet