Mens folketingspolitikerne lystigt har hældt den ene beskæftigelsesreform efter den anden ned over kommunerne, er de statslige institutioner anført af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) mere træge med at få givet de kommunale jobcentre de nødvendige værktøjer til at kunne udmønte reformerne.

Christiansborgpolitikerne har simpelthen ikke i tilstrækkelig grad haft øje for, at det er mennesker af kød og blod, der ude på jobcentrene skal rulle en refusionsreform, en kontanthjælpsreform og en reform for de forsikrede ledige ud med ganske korte intervaller. Man har mildt sagt ikke haft blik for, at medarbejderne på jobcentrene befinder sig i en gevaldig omstilling og skal lære nye måder at arbejde på til gavn for de ledige.

Man har mildt sagt ikke haft blik for, at medarbejderne på jobcentrene befinder sig i en gevaldig omstilling

Tag nu for eksempel den beskæftigelsesreform for de forsikrede ledige, der trådte i kraft i den 1. juli i år. Den har til formål at give de ledige mere intensive samtaleforløb, hvor jobcentre og a-kasser skal arbejde tættere sammen eksempelvis om flere fælles samtaler. Centralt i reformen står også, at den enkelte ledige gennem selvbooking af samtaler bliver aktivt inddraget i, hvordan han eller hun hurtigst kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesmedarbejderne er imidlertid stødt på massive udfordringer, når de har skullet udmønte disse i øvrigt udmærkede, bærende dele i praksis.

Christiansborg forsømmer opfølgning
Det skyldes for det første, at de statslige institutioner ikke har kunnet tilbyde jobcentrene nogle funktionelle it-systemer, der kan understøtte reformens implementering. Hvilket selvsagt har givet anledning til megen spildtid hos både beskæftigelsesmedarbejdere og ledige. For det andet har man fra centralt hold kun i ringe grad afsat midler til at få opgraderet fagligheden på jobcentrene, så de ansatte gennem den fornødne uddannelse er klædt bedst muligt på til at takle de mange nye krav til jobindsatsen.

Den statslige planlægning er jo ikke god nok, når de værktøjer, man stiller til rådighed for medarbejderne på vores jobcentre, ikke matcher det faktiske behov. Konsekvensen er velbegrundede frustrationer og stress hos både ansatte og borgere på jobcentrene. Miseren kan for en stor del føres tilbage til Christiansborg-politikerne, der har kørt et reformtempo på beskæftigelsesområdet, der særligt i lyset af den manglende opfølgning har været helt urimelig.

Beskæftigelsesmedarbejderne kan ikke trods nok så gode intentioner og stærke viljer bære reformerne igennem mutters alene. Rammerne skal være på plads. Jobcentrene bør have den nødvendige tid til at føre ny lovgivning ud i livet. Vejledninger og cirkulærer skal være på plads. IT-systemerne skal fungere fra dag ét. Og de ansatte skal understøttes med relevant efteruddannelse.

Blot 38 procent af de jobcentre, Arbejdstilsynet har besøgt, har fået tilkendt en grøn smiley

Det er ikke sket. Og når man på den måde fra centralt hold ikke har været sin opgave voksen, kan det på ingen måde undre, at arbejdsmiljøet halter gevaldigt for de ansatte på jobcentrene. Blot 38 procent af de jobcentre, Arbejdstilsynet har besøgt, har fået tilkendt en grøn smiley. Resten – 62 procent – lider ifølge Arbejdstilsynet under et dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser en opgørelse fra Avisen.dk. I Arbejdstilsynets rapporter bliver lovændringer da også specifikt nævnt som årsag til større arbejdsmængder og tidspres.

Ministeren skyder forbi
Den Christiansborg-politiske reaktion på disse egentlig skræmmende tal er imidlertid helt igennem pauver. I hvert fald når det gælder den øverst ansvarlige for området, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V). Han putter sig under, at det er arbejdsgiverens og altså i dette tilfælde kommunens ansvar at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på virksomhederne, som han siger i et svar på et udvalgsspørgsmål om, hvordan ministeren vil løse problemerne med dårligt arbejdsmiljø på jobcentrene.

Ministerens udmelding er skudt ved siden af. For naturligvis er det også ministerens ansvar at forholde sig til konsekvenserne af, at lovgivningsmagten går reformamok på de kommunale jobcentre.

Jeg vil gerne appellere til, at fremtidige reformtiltag bliver gennemført i et tempo, så både medarbejdere og logistik kan følge med. Christiansborg-politikerne med beskæftigelsesministeren i spidsen bør fremover være sig deres ansvar mere bevidst og i langt højere grad tage alvorligt hånd om vores dygtige og dedikerede medarbejdere på jobcentrene, så de til enhver tid kan yde optimalt til gavn for vores ledige medborgere.

Det er de medarbejdere, der sammen med den danske flexicurity-model trods alle udfordringer er en af hovedårsagerne til, at Danmark ifølge en ny opgørelse fra Europa-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat, er det land i EU, der er suverænt bedst til at få ledige i arbejde.

 
Bodil Otto (f. 1957) er formand for HK Kommunal og tillige formand for Offentligt Ansattes Organisation (OAO), der er en sammenslutning af 29 fagforeninger med i alt 200.000 ansatte på offentlige arbejdspladser. Hun er oprindeligt Kontoruddannet fra Helsinge Rådhus.
Dagens Pio klumme er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.