Islamisk facebookgruppe gløder, efter debattør sprang ud som homoseksuel

I en lukket, islamisk Facebook-gruppe raser flere brugere over, at den muslimske debattør Abdel Aziz Mahmoud er sprunget ud som homoseksuel.
Foto: Danmarks Radio

”Han får sin straf fra Allah.”
”Jeg får kvalme over bøsser og lesbiske.”
”Det er en psykisk sygdom at være homoseksuel.”
”De skal kastes ud fra højden og stenes, mens de er på vej ned.”

Sådan lød nogle af reaktionerne i en stor, lukket, islamisk facebook-gruppe på, at den muslimske journalist, debattør og forfatter Abdel Aziz Mahmoud er sprunget ud som homoseksuel. Den kendte journalist fortalte om sin seksualitet i DR2-programmet ”Familien fra Lærkevej”.

”Fra nu af kan min kæreste og jeg gå sammen til officielle arrangementer og holde i hånd, hvis vi har lyst, for vores forhold er ikke en hemmelighed længere, og det er en kæmpe lettelse”, siger Abdel Aziz Mahmoud til Ekstra Bladet.

Den kendte journalist og samfundsdebattør påpeger selv, at han ønsker at gøre det lettere for homoseksuelle muslimer at fortælle åbent om deres seksualitet. ”Jeg mener, at jeg i kraft af min position og mit ansigt kan være et eksempel for de mange muslimer, der lever skjult i skabet, og som har brug for en rollemodel for at springe ud”, sagde Abdel Aziz Mahmoud til Ekstra Bladet.

Forholdet mellem homoseksualitet og islam har tidligere været diskuteret i den offentlige debat. En undersøgelse fra Danmarks Statistik i 2007 viste således, at hver tredje indvandrer fra muslimske lande ønsker homoseksualitet forbudt. Efter et islamistisk terrorangreb på en homoseksuel natklub i USA berettede flere medier om, at det var svært for homoseksuelle muslimer at være åben omkring deres seksualitet i visse muslimske miljøer.

I en lukket islamisk facebookgruppe er brugerne da også særdeles kritiske over for Abdel Aziz Mahmouds seksualitet. Gruppen har mange tusind medlemmer og fungerer som et virtuelt samlingssted for meget konservative muslimer, der har en fundamentalistisk tolkning af islam. Man kan således ikke konkludere, at muslimer i Danmark generelt deler holdninger som dem, der kommer til udtryk i gruppen, men at de holdninger findes i visse muslimske miljøer.

tradstart

En række af brugerne giver udover deres ubehag udtryk for, at homoseksualitet ikke er noget naturligt i mennesket, men at det er en psykisk tilstand. Nogle går endda så vidt som at kalde det en psykisk sygdom eller sammenligne homoseksualitet med seksuelle overgreb på børn.
ikke-set-komme

homofob-som-dig

alle-mennesker-er-fodt-pa-fitrah

Fitra, som brugeren her omtaler, er et islamisk udtryk for, at mennesket inden dets fødsel er udstyret med en for-forståelse af verden og en indbygget moral.
Deen er den islamiske forståelse af det liv, Allah vil have muslimerne til at leve.
Sunna og Quran (Koranen) er islams hellige skrifter.

Flere brugere giver også udtryk for, hvordan de væmmes over homoseksualitet.

foj-siger-jeg-bare

gaet-mode-i

Der er dog også enkelte stemmer, der mener, at det ikke er et anliggende for andre muslimer at forholde sig til Abdel Aziz Mahmouds seksualitet, men det er et forhold mellem ham og Allah.

sag-mellem-ham-og-allah

folge-sit-begaer

Kafir er en person, der ikke følger Islams forskrifter - en vantro.

Der er også en del brugere, der mener, at homoseksualitet skyldes, at islam fylder for lidt i samfundet, og at man kan undgå at ens børn bliver homoseksuelle ved at opdrage dem islamisk. Derudover er der også en bruger, der foreslår, at homoseksuelle skal dræbes ved at kastes ud fra høje bygninger, som Islamisk Stat gør.

integration

kokosnodder

En kokosnød er et racistisk udtryk om indvandrere og efterkommere, der er integrerede. De er brune udenpå, men hvide indeni.

kastes-ud-fra-et-hus

 

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og ansat i Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook