Nordiske forsvarsministre bekymret og murermester med opsang

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Nordiske forsvarsministre deler Danmarks bekymringer for Rusland, en opsang fra en murermester i Nærum er gået viralt, og mulighed for 110 procent dagpenge får markant flere til at starte på uddannelse.

Velkommen til dagens Aktuelt, som bliver den sidste inden sommerferien - og faktisk også det sidste fra min hånd efter et godt års tid på Netavisen Pio. Tak for denne gang og rigtig god sommer.

 

Forsvarsminister: Norden deler bekymringer for Rusland

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) siger efter et møde med det nordiske forsvarssamarbejde Nordefco, at de nordiske forsvarsministre deler Danmarks bekymringer om det, hun betegner som aggressiv adfærd fra Rusland.

Det skriver Ritzau ifølge A4 Arbejdsliv.

“Blandt de nordiske forsvarsministre er der en fælles bekymring og opmærksomhed rettet mod Rusland og den meget aggressive opførsel, vi ser,” lyder det fra forsvarsministeren.

Trine Bramsen har siden tirsdag morgen været i den finske hovedstad, Helsinki, hvor der har været møder med andre forsvarsministre på dagsordenen.

Ud over de nordiske lande er også repræsentanter fra Storbritannien, Holland og en række baltiske lande til stede.

Især Ruslands seneste adfærd har været på dagsordenen.

Trine Bramsen siger, at det har givet anledning til at skrue op for samarbejdet mellem de nordiske lande.

Rusland har to gange inden for det seneste år krænket dansk luftrum.

Læs mere her.

 

Murermester efter studenterfejringer: Vi glemmer at fremhæve svendebrevene

Hov, hvad skete der lige der?

Sådan tænkte murermester Dennis Bøggild, da han på det første døgn oplevede, at over 9.000 havde delt det Facebook-opslag, han i det stille havde lagt ud søndag aften.

Hans opsang til medier og politikere om, at de har fokus på studenterne fra gymnasierne – og alt for lidt på de unge, der har fået svendebreve – er nemlig gået viralt.

Sådan skriver Fagbladet 3F.

11.000 personer har nu delt og over 6.000 personer liket murermesterens opslag.

“Hvornår begynder medierne at hylde erhvervsuddannelserne,” lyder Dennis Bøggilds spørgsmål på Facebook.

“Vi har i foråret haft svendeprøver. Jeg erindrer ingen artikler om det bedste gennemsnit. Erindrer ingen tilsidesættelse af færdselsloven for at fejre vores nyuddannede,” fortsætter han.

“Jeg er så ked af, at vi i Danmark har glemt erhvervsuddannelserne,” lyder det i hans facebook-opslag.

Læs mere her.

 

Mulighed for 110 procent dagpenge får markant flere til at starte på uddannelse

Det har haft en positiv virkning, at puljen til uddannelsesløft er blevet justeret, og der er indført en midlertidig ret til uddannelse på 110 procent dagpenge til brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Men der er også udfordringer med at få løftet flere ufaglærte til faglærte samt med en uddannelsesindsats, der er svær at overskue for både borger og jobcentre.

Sådan lyder nogle af konklusionerne - ifølge en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet - i det serviceeftersyn af beskæftigelsesreformens uddannelsesordninger, som nu ligger klar.

Et af de væsentlige resultater er, at der er sket en markant stigning i antallet af påbegyndte uddannelsesløft – primært på 110 procent dagpenge, som blev indført i sommeren 2020.

For 9 ud af 10 af de adspurgte borgere har muligheden for 110 procent dagpenge været en forudsætning for at begynde på et opkvalificeringsforløb.

Samtidig indikerer analyser, at korte og erhvervsrettede kurser kan have særligt positive effekter - særligt for ufaglærtes beskæftigelse.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) er glad for, at tiltagene sidste sommer har gjort en mærkbar forskel.

Du kan læse analyserne her.

 

Stenrev genetableres: Bedre levevilkår for krebsdyr, fiskeyngel og havets tangskove

For at skabe mere liv under havoverfladen har miljøminister Lea Wermelin og SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet besluttet, at der skal etableres et stort stenrev ud for Taarbæk i Øresund.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Gemmesteder for småfisk og krebsdyr. Bedre levevilkår for for eksempel pigget søsol og nøgensnegle. Masser af føde til større dyr som fisk, marsvin, sæler og fugle.

Stenrev bidrager til mere liv under havet, og nu vil miljøminister Lea Wermelin (S), SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet etablere stenrev i Øresund.

Der er tale om et stort biodiversitetsrev ud for Taarbæk i Øresund.

“Livet i havet er noget af det vildeste natur, som vi har herhjemme. Og det er under pres. Stenrev er en sjælden naturtype i Danmark, fordi mange sten igennem tiden er blevet fisket op. Nu tager vi et godt skridt på vejen med et nyt stenrev, som skal give tangskove og mere liv under overfladen. Vi giver lidt af det tabte tilbage til naturen, så nye levesteder kan opstå til glæde for både planter, fisk og andre vandlevende dyr, og de mange fugle, der er så afhængige af havet,” siger Lea Wermelin i pressemeddelelsen.

Midlerne, der skal bruges til at etablere stenrev, kommer fra natur- og biodiversitetspakken, som blev vedtaget i december sidste år.

I den forbindelse afsatte regeringen og SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet 10 millioner kroner til forbedring af havmiljøet, der nu udmøntes til stenrev i Øresund.

Læs mere her.

 

Nu kan du få en PCR-test uden at bestille tid, og PCR-testen vil fremover gælde 96 timer i coronapasset

Fra torsdag den 1. juli kan du blive PCR-testet for coronasmitte uden at skulle bestille tid i forvejen de fleste steder i landet.

Og PCR-testen vil fremover gælde i 96 timer i coronapasset. En hurtigtest vil dog stadig kun gælde i 72 timer.

Samtidig er den gennemsnitlige svartid i PCR-sporet nede på 15 timer.

Hvis man kan, så vælg PCR, opfordrer Testcenter Danmark og Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

Det er fortsat muligt at PCR-teste 170.000 om dagen, og med 79.840 antal PCR-test i gennemsnit per dag i sidste uge, er der ledig kapacitet.

Den kapacitet ønsker myndighederne at udnytte endnu bedre for at sikre den bedste epidemikontrol.

Der kan være PCR-steder, hvor det af praktiske eller logistiske årsager ikke er muligt at blive testet uden tidsbestilling, ligesom det andre steder ikke er muligt i hele åbningstiden.

Læs mere om tilpasningen af test-kapaciteten over sommeren her.

Se Danmarkskortet over test-stederne.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Tim Tørnqvist Jensen er student på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Socialdemokratiet, der for godt 100 år siden vendte sig mod militarisme - er nu blevet et parti præget af fjendebilleder, konfrontatorisk tænkning og tilhørende opbakning til oprustning. Intet er nemmere end at "skabe en fjende". Langt sværere er det at se kritisk på egen rolle - og muligheden for at den gentagne snak om "trusler" og et "aggressivt" Rusland måske bliver opfattet som trusler hos den anden part. Og så kører hele oprustningsspiralen. Ser man på nato-udvidelsen mod øst, de konstante troppe-, fly- og flådeøvelser og stationeringer langs med Ruslands grænser hele vejen rundt - ja så forstår jeg godt, at russerne opfatter os som "aggressive" og truende (som jeg ved at de gør). Desværre følger forsvar- og udenrigsministeren USA i deres paranoide oplevelser af "fjender" - og tillader samtidig, at vi misbruges til militarisering, våbenkøb (i USA) mv. Nej freden er ikke i diskurs. Hvor regeringen burde arbejde hårdt for fred gennem dialog, fredelig konfliktløsning og samarbejde - ja da ser denne regering åbenbart kun et svar, nemlig mere militær. Ikke alene er det ubegavet - det er også farligt for os alle.

Karsten, din kommentar vil sikkert få mange likes i Ukraine.
Og de russiske krænkelser af dansk luftrum er selvfølgelig bare turistbesøg.
Putin er i virkeligheden en ren fredsdue, det er jo derfor der ikke er nogen opposition i landet.
At Putin har en indenrigs politisk interesse i at opretholde et fjendebillede mod Vesten, betyder selvfølgelig intet.

Han får også en venligt link fra mig.

Hvis man går ind for militære løsninger på de "fjendtligheder" der mellem nogle lande, hvad skal vi så med den grønne omstilling for at rede klimaet og miljøet? Se blot på de lande hvor der har været ført krige de sidste 100 år hvor der er blevet "smidt" millioner tons bomber, som i hvert fald ikke har gavnet klimaet. Jeg kan anbefale at se TV serien "Europa i flammer" fra 2. verdenskrig, som viser hvad krig medføre af rædsler og ødelæggelser af storbyer som Berlin, Warszawa, Stalingrad, Hamborg, Dresden, Leningrad m.fl. og til glæde for hvem. Alene over Berlin blev der fra 1943 til 1945 nedkastet 68.5 tusinde tons bomber af USA og England. Befolkningerne i de enkelte lande må se at komme til fornuft og vælge nogle ledere som kan mødes og lave aftaler om en fredelig sameksistens mellem landene. Det ser sort ud og bliver nok ikke i min tid, men måske når klimaforandringerne bliver så store at det er nødvendig at samarbejde, det løses ikke ved krige eller ved at enkelte lande gennemføre den grønne omstilling, alle på jordkloden skal være med.

Ja der ville være mange likes i den russisk talende del af Ukraine. Tænk hvis indbyggerne i de Ukrainske områder med 2 kulturer kunne tilbydes at stemme for hvilken nation de ønskede at tilhøre. Alså den løsning fra 1920 som vi har haft med Tyskland. F.eks. I krim var ca 70% russer. Det nuværende oprør i øst Ukraine skyldes at the lovligvalg russisk venlig president blev fjernede af de højreorienteret vest Ukrainere og som bagefter forbød brugen af det russisksprog. I dag er Rusland klart lille bror i forhold tiL EU og NATO opmarch langes deres grænser gør dem bange. I et historisk perspektiv (+1000år) har Danmark og Rusland været venlig stemme og gode handelspartner. Lad os og hele EU komme tilbage til gode relationer med Rusland.

Der er åbenbart mange stemmer i at øse flere penge i militærindustrien, men meget få i at kræve, at det danske forsvar effektiviserer på samme måde som det normale samfund.

Jeg kan kun være enig med murermester Dennis Bøggild, der mangler en fejring af lærlinge når de har modtaget deres svendebrev. At det kun er studenter der bliver fejret, skyldes det snobberi, som er et levn fra "de gode gamle dage" hvor det kun var de "riges" børn som blev studenter. I dag kan næsten alle der har lyst, gennemføre studiet til en studentereksamen, svære er det ikke, så hvorfor man ikke for længst har indført en fejring af lærlinge, når de har de har bestået en svendeprøve efter næsten 4 års læretid, er for mig en gåde.

Hvad i alverden laver en amerikansk B-52 i Østersøen? Havde den atomvåben om bord? Over Bornholm? Risikerer vi, at amerikanerne - evt. ved et uheld - starter en ny krig i Baltikum? Det burde være de spørgsmål, vi stiller.

Til de nordiske forsvarsministres ros skal dog siges, at et skandinavisk militærsamarbejde vil være et fremskridt frem for det nuværende NATO-samarbejde. Måske vi på lidt længere sigt kan melde os ud af NATO? Som en småstat kan vi ikke stå alene, men hvis vi koncentrerer os om et fælles skandinavisk forsvar, evt. koordineret med et fælles europæisk forsvar, i stedet for at angribe alle mulige lande fjernt fra Danmark, kan vi måske helt frigøre os fra det amerikanske imperium. Som jo alligevel er i "decline and fall".

Enhver, der har øjne, der klan se, ved, at Rusland aldrig vil angribe de skandinaviske lande - eller Baltikum for den sags skyld - hvis ikke de bliver provokerede. Og en stor NATO-slagstyrke 100 km. fra St. Petersborg er det altså svært ikke at betragte som en provokation.

Det centrale spørgsmål er derfor: Hvad lavede et amerikansk bombefly bevæbnet med atomvåben over Bornholm?

Havde B-52eren atombomber ombord ? Og hvorfor kunne Rusland aldrig drømme om at angribe nabolande i nord. Er deres interesser kun i syd ? En forsvarsalliance af nordiske lande ville være en papirtiger i forhold til Ruslands militær. At Rusland føler sig provokeret af Natos tilstedeværelse, er stort set en belejlig indenrigs-politisk påstand for Putin, der ynder at spille rollen som macho-præsident, der skal vise sin magt overfor alt og alle. Derfor er det vigtigt at Vesten sætter foden ned, og siger stop. og ikke lefle for de russiske sympatisører.

Havde B-52eren atombomber ombord ? Og hvorfor kunne Rusland aldrig drømme om at angribe nabolande i nord. Er deres interesser kun i syd ? En forsvarsalliance af nordiske lande ville være en papirtiger i forhold til Ruslands militær. At Rusland føler sig provokeret af Natos tilstedeværelse, er stort set en belejlig indenrigs-politisk påstand for Putin, der ynder at spille rollen som macho-præsident, der skal vise sin magt overfor alt og alle. Derfor er det vigtigt at Vesten sætter foden ned, og siger stop. og ikke lefle for de russiske sympatisører.

Annonce