Efter den seneste kalender ville de sidste danskere først være færdigvaccinerede i midten af august. Efter den nye kalender vil de sidste være vaccinerede færdig tre uger tidligere, nemlig 25. juli.

Fremrykningen skyldes at AstraZeneca-vaccinen nu igen er indregnet i kalenderen - selvom der endnu ikke er meldt noget ud om resultatet af den europæiske undersøgelse af mulige, farlige bivirkninger ved vaccinen.

Tidligere folketingsmedlem for Alternativet, Carolina Magdalene Maier, banker på hos De Radikale. Og så slipper fædre snart for at blive diskrimineret af det offentlige.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

Sadler om: Vi skal nu vaccineres efter alder

Nu kan alle danskere se, hvornår de får tilbudt vaccinen mod coronavirus, fremgår det af Sundhedsstyrelsens opdaterede vaccinationskalender.

Ifølge den nye kalender regner Sundhedsstyrelsen med at være færdig med at vaccinere de ældste og sårbare grupper tidligt i april.

Derefter vil man vaccinere efter alder i en stor gruppe – gruppe 10, der er inddelt i syv undergrupper. Det er de målgrupper, der førhen hed 10, 11 og 12, der er smeltet sammen til én.

Således vil de næste, der får tilbudt vaccination efter de sårbare og ældste danskere, være borgere i alderen 60-64 år, herefter 55-59 år og så 50-54 år.

Bagefter er det de 16-19-årige og 45-49-årige, som er i en gruppe, bagefter de 20-24-årige og 40-44-årige, der bliver fulgt af de 25-29-årige og 35-39-årige. Til sidst ligger danskere i alderen mellem 30 og 34 år, hvis vaccinationer begynder i midten af juni.

En anden ændring i planen er, at alle danskere nu forventes at være blevet tilbudt vaccination senest 25. juli. Datoen er dermed rykket tre uger frem i forhold til den sidste version af kalenderen.

Læs mere her.

AstraZeneca er nu igen medregnet i dansk vaccinekalender

AstraZeneca er nu igen medregnet i Sundhedsstyrelsens opdaterede vaccinekalender.

Det bekræfter Sundhedsstyrelsen over for Berlingske.

AstraZeneca røg ellers ud af kalenderen, da Sundhedsstyrelsen i sidste uge satte vaccinen på pause, mens det blev tjekket om vaccinen kan medføre blodpropper og andre farlige tilstande. Meldingen var dengang, at man ville bruge 14 dage på at undersøge vaccinen nærmere.

AstraZeneca indregnes igen i den danske vaccinekalender - selv om EUs bivirkningskomité (PRAC) først torsdag ventes at fremlægge konklusionen på deres undersøgelse af både den danske indberetning med en 60-årig kvinde, der er død med blodpropper og blødning, og andre europæiske landes indberetninger om blodpropper.

Læs mere her.
 

Tidligere Alternativet-profil vil i Folketinget for Radikale

Tidligere medlem af Folketinget for Alternativet,  Carolina Magdalene Maier, satser på at vende tilbage til Folketinget, denne gang for De Radikale.

Det siger hun onsdag til netmediet Altinget.

“Jeg vil tilbage i dansk politik, fordi jeg kan mærke, at jeg savner den politiske samtale og det politiske fællesskab.”

“Jeg har haft svært ved at blande mig i den politiske debat, og jeg kan mærke, at jeg har en stemme og noget erfaring, som jeg kan give af,” siger hun til Altinget.

Carolina Magdalene Maier blev valgt ind i Folketinget i 2015, da Alternativet i første forsøg kom ind med ni mandater.

Undervejs nåede hun at være politisk ordfører og gruppeforperson for partiet.

I juni 2019 røg hun ud af Folketinget, da Alternativet ved valget blev reduceret til fem mandater.

Carolina Magdalene Maier kunne ikke sikre sig et mandat i Københavns Storkreds, hvor partiets enlige mandat gik til partistifter Uffe Elbæk.

I november samme år meddelte hun, at hun forlod Alternativet for at blive sekretariatschef hos Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Læs mere her.

Både mor og far får fremover digital post om fælles børn

Når barnet skal skrives op til dagtilbud eller skole, så vil brevene frem over havne i både mor og fars e-Boks. Det er konsekvensen af en ny lov, som Folketingets partier blev enige om tirsdag.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:

“Beskeder om børnene er både relevant for mor og far. I dag er det typisk mor, der får den digitale post fra det offentlige. Derfor er det godt, at vi med lovforslaget nu sikrer, at begge forældre fremover får beskederne om deres børn fra fx børnehave, skole eller tandlæge. I mange familier deler mor og far ansvaret, og de praktiske opgaver der er, når man har børn. Det skal det offentliges kommunikation afspejle. Med lovforslaget giver vi særligt fædrene bedre mulighed for at tage aktivt del i deres barns liv og hverdag, og det fremmer ligestilling mellem forældrene.”

Forpligtelsen til at sende digital post om et fælles barn til begge forældre har ikke været tydelig nok i lovgivningen, og hidtil har der været en accept af, at det var tilstrækkeligt, at myndighederne sender meddelelserne til den ene forældre - typisk moren - når forældrene bor sammen. Det er blevet antaget, at forældrene holder hinanden informeret, fx om opskrivning i dagtilbud eller behandling på sygehuse mv.

Lovforslaget betyder, at offentlige myndigheder som udgangspunkt skal sende den digitale post til begge forældre, der vedrører et fælles barns forhold, og som er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden over et barn. Det gælder uanset om forældrene bor sammen eller ej.

Loven vil træde i kraft i forbindelse med overgangen til den nye Digital Post-løsning forventeligt i november 2021.

Taxabranchen jubler: Nu bliver det et krav, at chaufførerne kan dansk

Fremover vil det være et krav, at din taxachauffør behersker det danske sprog.

Det fremgår af en justering af taxaloven, som et  bredt flertal i Folketinget  tirsdag er blevet enige om.

Partierne har aftalt, at man fremover skal kunne dokumentere, at man har bestået et danskkursus på niveau 2, hvis man skal optages på chaufførkurset.

Man kan også på anden vis have mulighed for at dokumentere, at man behersker det danske sprog på det niveau, lyder det i aftalen, uden at de dog kommer den del nærmere.

“Det er et helt rimeligt krav, at man skal kunne føre en samtale på dansk, når man kører taxi, og det får vi nu bedre dokumentation for,” siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse, hvor det også lyder, at man kan dispensere for kravet i helt særlige tilfælde.

Hos brancheforeningen Dansk PersonTransport, der blandt andet varetager interesserne for taxavognmænd, er man glad for aftalen:

“Kunderne skal kunne forvente god sikkerhed og service, og kunderne bør kunne forvente, at chaufførerne kan dansk, så de kan kommunikere ordentligt med dem,” siger landsformand John Bergholdt til DR.

Det har allerede været et krav, at man skal kunne dansk, hvis man skal optages på kurset og efterfølgende få lov til at køre taxa.

Der har dog indtil nu ikke været noget krav om, at ansøgerne skal kunne dokumentere sprogfærdighederne - det har udelukkende været op til uddannelsesinstitutionen at vurdere dette.

Det har de bareikke været gode nok til at vurdere, lyder det fra flertallet i Folketinget.

“Det har vist sig, at denne model ikke fungerer tilfredsstillende, idet det er oplevelsen blandt mange aktører i branchen, at danskkundskaberne ikke er tilfredsstillende,” hedder det i aftaleteksten.

Læs mere her.