Annonce

Nulvækst: Færre betjente og flere private vagtværn

Venstres nulvækst-planer vil give 600 færre betjente i 2020. Venstre-politiker forsvarer sig med, at nulvækst skaber private job, men ingen ved hvordan det hjælper politiet. Samtidig med nulvæksten vil blå blok styrke politiet, og så passer pengene ikke.
Finansministeriet har regnet sig frem til, at Venstres planer om nulvækst i den offentlige sektor vil betyde blandt andet 600 færre betjente i 2020. Det skriver Søndagsavisen, som samtidigt konfronterer Venstres med konsekvenserne af deres planer.

”Jeg har svært ved at tage Finansministeriets beregning alvorligt. Vi er i en situation, hvor Finansministeriets egne tal viser, at Venstres udgiftsstop netop skaber arbejdspladser via skattelettelser,” siger Venstres folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt til Søndagsavisen.

Lidt polemisk sagt ville nulvæksten og skattesænkninger i stedet kunne øge efterspørgslen på private vagtværn, nu hvor nulvæksten vil ramme politiet særligt hårdt og svække politiets evne til at opklare forbrydelser.

Men hvad har de to ting med hinanden at gøre? Nulvækst i den offentlige sektor skal finansiere lavere skatter. Lavere skatter skal skabe privat efterspørgsel og private arbejdspladser. Men hvad hjælper det politiet?

Politiet får ikke flere ressourcer af, at danskerne får flere penge mellem hænderne som en konsekvens af nulvækst og skattesænkninger. Lidt polemisk sagt ville nulvæksten og skattesænkninger i stedet kunne øge efterspørgslen på private vagtværn, nu hvor nulvæksten vil ramme politiet særligt hårdt og svække politiets evne til at opklare forbrydelser.

Nulvækst i politiet og stærkere politi på én gang
I dag skriver den samlede højrefløj, at de vil styrke politiet og efterretningstjenesterne oven på weekendens terrorhandlinger.

Hvis højrefløjen vil styrke politiet samtidig med, at man fører nulvækstpolitik (eller decideret minusvækst), vil det kræve besparelser på andre områder som eksempelvis sundhedsvæsnet, uddannelsessektoren eller ældreomsorgen.

”Politiet har været meget synligt i København ud over det sædvanlige for at skabe den nødvendige tryghed. Men det har krævet en ekstraordinær indsats, som ikke kan fortsættes, når hverdagen igen vender tilbage. Derfor skal vi sikre, at politiet og efterretningstjenesterne har de nødvendige ressourcer,” skriver de fire borgerlige partiledere i kronikken i Jyllands-Posten.

Det store spørgsmål er hvordan det økonomisk skal hænge sammen, hvis man samtidig har en ambition om nulvækst i den offentlige sektor? Liberal Alliance går endda til valg på minusvækst.

Hvis højrefløjen vil styrke politiet samtidig med, at man fører nulvækstpolitik (eller decideret minusvækst), vil det kræve besparelser på andre områder som eksempelvis sundhedsvæsnet, uddannelsessektoren eller ældreomsorgen. Om ikke andet, så vælgerne i de mindste er klar over hvem der i fremtiden må holde for, når valgløfterne skal indfries.

Tidligere har Venstre fredet forskellige kernevelfærdsområder fra besparelser, der følger med nulvæksten. Det er altså grundlæggende et spørgsmål om, hvordan Venstre og resten af højrefløjen vil prioritere og styrke politiet, når man samtidig ønsker nulvækst i den offentlige sektor. Lige nu blafrer svaret lidt i vinden.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet