Ny meningsmåling: Tre partier under spærregrænsen

Alternativet, Liberal Alliance og Nye Borgerlige ville ikke komme i Folketinget, hvis der var folketingsvalg i dag.
Hele tre partier, der i dag sidder i Folketinget: Alternativet, Liberal Alliance eller Nye Borgerlige ville ikke komme i Folketinget, hvis der var folketingsvalg i dag.

Alle tre partier ligger nemlig under spærregrænsen på 2 procent.

Det viser den seneste meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzaus Bureau, som er blevet offentliggjort mandag.

Både Alternativet, Liberal Alliance og Nye Borgerlige står til 1,6 procent

Både Alternativet, Liberal Alliance og Nye Borgerlige står til 1,6 procent. Heller ikke Stram Kurs, der fortsat er opstillingsberettiget står til at komme ind. Det højre-radikale parti er dog med 1,9 procent af stemmerne ganske tæt på.

I forhold til den seneste måling fra Voxmeter, som blev bragt for en uge siden, så vinder blå blok lidt af det tabte tilbage.

Der er nemlig mindre fremgang til både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti og det betyder, at den blå blok henter 1,6 procentpoint ind på den røde blok.

På trods af den lille fremgang, er der ikke udsigt til et regeringsskifte.

Fortsat rødt flertal

I det samlede regnskab er der fortsat massivt rødt flertal, blandt de tilbageværende syv partier som lige nu ser ud til at komme i folketinget. Partierne til venstre side, som peger på Mette Frederiksen som statsminister, står til 97 mandater, mens partierne til højre, som peger på Jakob Ellemann-Jensen, står til 78.

Socialdemokratiet står - trods et lille dyk i forhold til den seneste måling - fortsat til en pæn fremgang i forhold til valget.

Socialdemokratiet står i den seneste måling til 27,8 procent

Socialdemokratiet står i den seneste måling til 27,8 procent, knap 1,9 procentpoint mere end ved folketingsvalget for snart et år siden. Det vil give et plus på fem mandater.

Det er bemærkelsesværdigt, at SF i følge denne måling vil være det mindste parti i folketinget - med hele 14 mandater.

Voxmeters politiske meningsmåling baserer sig på 1.003 repræsentativt udvalgte personer over 18 år. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i målingen er på +/-2,8 procentpoint.

Bryder samfundsvidenskabens naturlove

Den generelle tendens med fremgang til Socialdemokratiet og en række partier omkring spærregrænsen bekræftes af Altingets såkaldte Risbjergsnit, der har samlet alle målinger fra januar måned.

I det samlede snit står Socialdemokratiet til en fremgang på 1,9 procent siden valget.

Ifølge valgforskeren, der står bag Risbjergsnittet, så er Socialdemokratiet i gang med at "bryde en af samfundsvidenskabens naturlove" når partiet oplever fremgang, på trods af at partiet sidder i regering:

Deres fremgang strider imod de naturlove, vi normalt orienterer os efter

”Man taler normalt om en cost of ruling, når man har magten, fordi man skal stå på mål for mange upopulære ting og stille sig forrest uanset hvad. Men det lader Mette Frederiksens regering til at være gået fri af. Deres fremgang strider imod de naturlove, vi normalt orienterer os efter," siger professor og valgforsker Kasper Møller Hansen til Altinget.

Socialdemokratiet står i Risbjergsnittet for januar til 27,8 procent af stemmerne og til at få 51 mandater i Folketinget. Omvendt står Venstre til 21,5 procent hvilket er en tilbagegang på 1,9 procentpoint.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Dejlig læsning ! Rigtig god vind til S👍

Mærkeligt at de troværdige meningsmålinger har et lidt anderledes billede!
Men som socialdemokrat er man jo nødt til at gribe efter halmstrå!

SKØNT SKØNT hvis det er fakta. På tide der bliver "tyndet ud" i alle de borgerlige partier.