Annonce

Ny overenskomst: Lønstigninger til finanssektoren 

Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet er enige om en to-årig overenskomst for 41.000 ansatte.
Foto: Finansforbundet
Kent Petersen, formand for Finansforbundet
Efter et langt og hårdt forløb er forhandlerne fra Finanssektorens Arbejdsgiverforeningen og arbejdstagerforeningen Finansforbundet blevet enige om en ny overenskomstaftale.

Den nye to-årige aftale løber til 31. marts 2025 og indeholder en lønstigning på 4,5 procent i 2023 og 3,7 procent i 2024.

Lange forhandlinger 

”Det har været hårde og langstrakte forhandlinger på en kompleks baggrund, men jeg er rigtig glad for, at vi sammen med arbejdsgiverne er nået frem til et resultat med en fornuftig ramme, som også giver medarbejderne en mærkbar lønstigning over de kommende to år,” udtaler Kent Petersen, formand for Finansforbundet, i en pressemeddelelse.

Det har været hårde og langstrakte forhandlinger

Forhandlingerne mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening brød tidligere sammen, fordi Finansforbundet ikke mente arbejdsgiverne tilbød passende lønstigninger.

Tilfredse arbejdsgivere

Også i Finanssektorens Arbejdsgiverforening er man tilfreds:

”Det er en økonomisk ansvarlig aftale for virksomhederne, som samtidig sikrer balancerede lønstigninger til medarbejderne,” siger Nicole Offendal, administrerende direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, i en pressemeddelelse.

Barsel og arbejdsgruppe

Udover lønstigninger indeholder aftalen mere barsel. Fædre og medmødre kan se frem til 26 ugers barsel med fuld løn og pension, hvor de før fik 10 uger.

Derudover bliver der nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på senkarriere og dataetik.

Næste skridt bliver at Finansforbundets repræsentantskab skal tage stilling til om aftalen skal sendes til urafstemningen blandt forbundets medlemmer.

Hvis aftalen bliver stemt igennem af medlemmerne, træder aftalen i kraft 1. april.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis Finanssektoren har råd til at give SÅ store lønstigninger, så:
- betaler vi ALT for meget for deres ydelser
- de skal beskattes MEGET mere
.

- Med forhandlingsresultatet kommer der yderligere stigninger i gebyrer m.m. for de fleste kontoindehavere i pengeinstitutter .....

De, der for alvor får regningen, bliver alle de kontoindehavere, som Folketinget eller SVM-regeringen ikke har givet inflationshjælp og eller varmehjælp.