Ny udenrigs- og sikkerhedsstrategi: EU som værdiforsvars-samarbejde

Danmark skal arbejde for, at EU udvikles til en klima-union med global slagkraft
Foto: Regeringen.dk
Udenrigsminister Jeppe Kofod, statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Trine Bramsen
Regeringen fremlagde mandag en ny dansk udenrigs- og sikkerhedstrategi.

Det fremgår af strategien, at for Danmark er EU “den afgørende platform for at sikre Danmarks velstand, tryghed og velfærd”. Derfor skal Danmark placere sig “i hjertet af EU”.

Og det gælder i endnu højere grad i “en rå verden med voksende geopolitiske spændinger og økonomisk rivalisering, klimakrise, globale sundhedskriser og migrationspres”:

“Derfor skal vi også turde se med åbne øjne på de udfordringer, EU-samarbejdet rummer, og det, der skal til for at løse dem. Sikre at EU skelner skarpere imellem, hvad der må findes fælleseuropæiske løsninger på, og hvad landene bedst klarer selv,” hedder det i strategien, der mandag blev præsenteret på et pressemøde af statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Danmark vil med sin nye strategi sikre, at EU udvikles til en ”klima-union med global slagkraft”.

EU som værdiforsvars-samarbejde

Ifølge strategien skal Danmark “gå i forreste række for at fastholde retsstatsprincippet, demokrati, ligestilling og respekten for menneskerettigheder som grundstenene i EU-samarbejdet”.

Det konstateres - med klar adresse til Polen og Ungarn, at “respekten for de værdier i stigende grad tilsidesættes i enkelte lande”:

“Udviklingen skal vendes, for de grundlæggende værdier er hjerteblodet i EU’s styrke, troværdighed, effektivitet og slagkraft. EU er ikke alene et økonomisk fællesskab, men også et helt nødvendigt værdiforsvarssamarbejde.”

Danmark skal arbejde for “et stærkere EU på den globale scene”.

Det indebærer, at Danmark fortsat arbejder for en markant sanktionspolitik i EU, “så vi kan slå hårdt ned på menneskerettighedskrænkelser, undertrykkelse af demokrati og brud på internationale spilleregler”:

“Sanktioner skal bruges klogt og ikke være en automatreaktion. Men når vi tager redskabet i brug, skal det gøres mere effektivt, så det kan mærkes. Og vi skal bruge hele EU’s værktøjskasse, så det fortsat er os, der sætter globale standarder, der sikrer overholdelse af vores værdier både i Europa og globalt.”

På pressemødet mandag understregede statsminister Mette Frederiksen, at Europa skal kunne mere selv:

Europa skal kunne mere selv

”Europa skal kunne mere selv. Vi skal gøre os mere uafhængige og være i stand til at løse de meget komplekse udfordringer, der møder os. Det vil vi aktivt arbejde for i EU. Derfor vil regeringen også invitere Folketingets partier til drøftelser om en ny europapolitisk aftale.”

Et styrket Nato - politisk og militært

Om Nato hedder det, at Danmark skal arbejde for et styrket Nato - politisk og militært:

“NATO er i dag mere end en forsvarsalliance. Det er også et værdifællesskab mod et stigende autokratisk pres. Vi skal styrke NATO både politisk og militært frem mod 2030. Vi skal holde fast i vores stærke alliance og samarbejde over Atlanten. Det er forudsætningen for at løse de vanskelige sikkerhedspolitiske udfordringer, som vi står overfor.”

Og så føjes det til - med direkte adresse til Rusland:

Ikke mindst når det kommer til at afskrække totalitære regimer fra at angribe demokratiske stater

“Ikke mindst når det kommer til at afskrække totalitære regimer fra at angribe demokratiske stater og allierede.”

FN skal fremtidssikres

Danmark vil, ifølge strategien,  arbejde for et FN, der står vagt om de internationale spilleregler, fremmer en mere progressiv verden og bekæmper uretfærdighed:

Danmark “vil støtte reformer, der sikrer, at FN fortsat kan udfylde og udvikle sin rolle som stedet, hvor verden finder sammen om at definere grundlæggende rettigheder, regler for fredeligt samarbejde og ambitioner for bæredygtig udvikling.”

Danmark skal tage medansvar for at fremtidssikre FN:

skal vi være drivkræfter for et mere handlekraftigt og effektivt FN

“Med vores EU-familie, det stærke transatlantiske bånd og samarbejdet med andre ligesindede skal vi være drivkræfter for et mere handlekraftigt og effektivt FN, både internationalt og på landeniveau.”

Verdens tillidsmand i FN’s Sikkerhedsråd

Ifølge strategien satser Danmark på at blive ind i FN’s Sikkerhedsråd i 2025-26. Danmark skal være “hele verdens tillidsmand i Sikkerhedsrådet”.

Danmark skal bidrage til, at FN i stigende grad arbejder forebyggende med blik for klimaforandringerne og menneskerettighedskrænkelser, som årsag til eller forstærker af konflikt.

Danmark skal også arbejde for, at FN’s fredsoperationer bliver bedre til - effektivt og ansvarligt - at opfylde de mandater, Sikkerhedsrådet har givet dem. Det gælder ikke mindst i forhold til at fremme inklusive politiske løsninger og sikre kvinders meningsfulde og ligeværdige deltagelse i fredsprocesser.

Danmark skal arbejde for at styrke FN’s partnerskaber med regionale organisationer, især EU og den Afrikanske Union (AU), og for at skabe sammenhæng på tværs af humanitære, udviklings- og fredsindsatser.

Migrations-diplomati: EU’s asylsystem skal styrkes

Det fremgår af strategien, at Danmark fremadrettet skal operere med fem slags diplomati:

Værdidiplomati, tryghedsdiplomati, klimadiplomati, migrationsdiplomati og økonomisk diplomati.

Om den migrationsdiplomatiske indsats hedder det:

For hvis ikke udviklingen vendes, kan det pres, vi så på EU’s ydre grænser i 2015, vende tilbage

“Regeringen vil arbejde for at styrke og effektivisere EU’s asylsystem. For hvis ikke udviklingen vendes, kan det pres, vi så på EU’s ydre grænser i 2015, vende tilbage.”

“Vi vil arbejde for, at EU’s asylsystem bliver bedre gearet til at håndtere migrationsudfordringen Vi vil arbejde for, at EU styrker beskyttelsen af de ydre grænser. Det gør vi bl.a. igennem danske bidrag til det europæiske grænse- og kystvagtagentur, Frontex, hvortil Danmark yder et substantielt bidrag.”

“Vi skal sikre, at der sker en grundig screening af alle, der ankommer; at asylsager kun bliver behandlet i ét land, og at personer, der ikke har krav på beskyttelse, sendes hjem. Asylansøgninger skal hurtigst muligt behandles, og der skal indføres særlige hasteprocedurer ved grænserne."

“Vi vil arbejde for at forbedre EU's varslings- og koordinationssystemer, så vi tidligst muligt kan håndtere nye asylkriser. Vi vil arbejde for, at EU's migrations- og asylpagt forebygger og begrænser migrations- og flygtningestrømme gennem en helhedsorienteret tilgang med fokus på skræddersyede partnerskaber i oprindelseslandene og i lande langs migrationsruterne.”

Vi vil presse på for en styrket EU-indsats på hjemsendelsesområdet

“Vi vil presse på for en styrket EU-indsats på hjemsendelsesområdet, hvor man gennem partnerskaber med de lande, der er udfordret, giver hjælp og støtte og samtidig stiller kontante krav. Vi skal også være klar til at bruge alle diplomatiske løftestænger inklusiv visum-og handelspolitikken for at fremme samarbejdet om tilbagetagelse.”

I strategien fastslås det, at det internationale asylsystem “har spillet fallit”.

Danmark vil flytte asylsagsbehandlingen til modtagecentre i tredjelande

Danmark vil, ifølge strategien, styrke indsatsen for at få flyttet asylsagsbehandlingen af spontane asylansøgere og eventuel efterfølgende beskyttelse fra Danmark til et eller flere tredjelande uden for EU.

Det skal ske med “fuld respekt for Danmarks internationale forpligtigelser”:

“Hvis man ved, at en fod på dansk jord og en ansøgning om asyl ikke længere giver mulighed for en fremtid i Danmark, vil færre lægge deres liv i hænderne på menneskesmuglerne for at komme hertil.”

“Ambitionen er et asylsystem, hvor den primære adgang til Danmark bliver gennem FN’s kvoteflygtningesystem, og hvor vi selv kan bestemme, hvilke og hvor mange flygtninge der tilbydes beskyttelse i Danmark. Dermed kan vi også hjælpe dem, der har det største behov.”

men vi er klar til at tage det første spadestik alene

“Vi arbejder målrettet for at skabe alliancer og international opbakning til tilgangen – i fuld åbenhed og med fuld transparens. Vi ser en stigende international anerkendelse af behovet for nye løsninger, og flere lande viser interesse for at gå nye veje. Vi ønsker at etablere en ordning i fællesskab med andre, men vi er klar til at tage det første spadestik alene.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

EU skal styrke NATO-samarbejdet og det er vigtigst

Tilhængerne, som især var de nationalliberale, ville knytte Hertugdømmet Slesvig (også kaldet Sønderjylland) fastere til Danmark, hvorimod det tysktalende hertugdømme Holsten skulle overlades til en fremtid i det Tyske Forbund. Politikken er kendt for slagordet Danmark til Ejderen.

Årstallet var 1840erne.

Den danske magtelite var stærk og stædig og krigen 1864 lærte os på den hårde måde hvad sprog og tilhørsforhold og et begyndende demokratisk sindelag betød for europæere.

Vores lille land blev ved en folkeafstemning resultatet i 1920.

Sovjetunionen gik i opløsning i 1989 og i modsætning til Napoleonskrigene holdt vi med den vindende part!

Klimakrisen og især energikrisen som bliver resultatet af Parisaftalen, skaber nye magtstrukturer i verden og især i Europa og Mellemøsten.

At spille sine kort så sprog, befolkningsgrupper og magthavere bliver tilgodeset kan nemt skabe nye tabere og vindere i en global verden hvor mangel på arbejdskraft, energi, metaller, fødevarer, chips, og bæredygtig know-How bliver afgørende faktorer.

At stille sig op og sige: Putin skal ikke bestemme om Ukraine skal være medlem i NATO!

Ja, det er set før!

Tyskland skal ikke bestemme om Sønderjylland skal være medlem i Danmark!

Efter flere europæiske krige endte et sådant spørgsmål i stemmeboksen udtænkt af kloge diplomater!

To millioner russere i Ukraine i dag har vel lige så meget ret som 75.431 danskere i Sønderjylland i 1920.

Den danske model plejer Mette Frederiksen at prale af!

Den gav os Sønderjylland tilbage og freden i lille Danmark lige siden.

Samtale og folkeafstemninger altid bedre end trusler og krig!

Specielt i tider hvor verden burde være optaget af pandemier, klimaproblemer og forurening og mangel på energi, fødevarer og arbejdskraft.

Hvad indad tabes skal udad vindes!

Måske er det Putins valgsprog!

Men måske Mette Frederiksen allerede har givet op over for mink, klima og de radikale!

"Sikre at EU skelner skarpere imellem, hvad der må findes fælleseuropæiske løsninger på, og hvad landene bedst klarer selv"

Den er nem nok. Sikkerhed, udenrigspolitik, varernes frie bevægelighed, samt internationale handelsaftaler er godt parkeret i et EU fælleskab. Resten er de forskellige land bedst til selv at finde ud af. Kulturforskellene inden for EU skal bevares - Ellers er der jo ikke længere noget ved at rejse til Frankring, Italien ect., når vi alle er ens.

NATO. Jo vist en fin organisation. Men det er et tveægget svær. Et stærkt NATO vil få store dele af resten af verden til at følge trop med en tilsvarende styrke. Og så må NATO jo ruste sig endnu mere. Og må dele af resten af verden jo ruste med. Det er meget svært at se en rationel løsning på den bane. Men desvære er der nærmest intet i menneskelighedens historie, som er endt godt. Og dem der seriøst forsøger ender i graven som f.eks. Mahatma Gandhi, Martin Luther King Jr., Olof Palme og John F. Kennedy for at nævne et par.

Der er desværre et hold uden skrupler, som mener krig og vold er den eneste løsning. Gang på gang.

Sådan er det jo.

Men det ville da være forfriskende, hvis der kunne findes en lidt mere nuanceret løsning på strabadserne. Men det har særligt det blå svindler hold svært ved at få øje på. Hvis de da overhovedet er i stand til at tænke anderledes.

Det kunne såmen sagtens være anderledes end den gang verden nu bevæger sig ind på. Nemlig en fredelig løsning. I stedet har de forkerte kræfter fået lov til hæmningsløst at bestemme vejen. Resultatet siden murens fald er derfor blevet en verden der bevæger sig mere og mere ind i en krigstilstand og et klima, som er godt på vej til at blive ødelagt. Begge situationer kunne sagtens være undgået. Men de forkerte beslutninger blev taget og en forkert vej blev valgt. Og de selvsamme kræfter forsætter med forkerte beslutninger.

Sådan er det jo.

100 år har vi tilbage.

Annonce