Nye Borgerlige-profil: Skal der også være underbukser på offentlige toiletter?

Pia Kjærsgaard måtte irettesætte folketingsmedlem for latrinært sprogbrug i folketingssalen under debat om gratis menstruationsbind.
Foto: Privatfoto
Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.
"Skal der også være underbukser på offentlige toiletter? Jeg går en tur, spontant så skider jeg i mine bukser. Det er også et uheld.”

Sådan sagde Nye Borgerliges ligestillingsordfører Lars Boje Mathiesen torsdag fra Folketingets talerstol i en debat med løsgængeren Sikandar Siddique.

Ordudvekslingen faldt i folketingssalen under behandlingen af et beslkutningforslag fra de tre afhoppere fra Alternativet, der nu kalder sig De Frie Grønne, om gratis adgang til hygieineprodukter.

Sikandar Siddique ville gerne have svar på, hvad Nye Borgerlige mente om, at menstruationsprodukter skulle være tilgængelige på offentlige toiletter til kvinder, som spontant havde fået menstruation.

Sprogbruget fra Lars Boje Mathiesen fik en reprimande fra Folketingets 2. næstformand, Pia Kjærsgaard, der havde tjansen i formandsstolen.

Lars Boje Mathiesens udtalelser fik en hård medfart på sociale medier. TV-vært Ane Cortzen skrev blandt andet.

"Jeg er virkelig, virkelig overrasket over at en voksen mand tror at kvinder kan holde deres menstruation inde og ‘styre deres periode’ som han kan styre sin afføring. Tror han, at vi bare går og giver los i underbukserne som udslag af en form for dovenskab?"

placeholder

Debat kom vidt omkring

Forslaget om gratis menstruationsprodukter bragte politikerne vidt omkring i debatten. SF vil gerne have mere menstruationsundervisning ind i folkeskolens seksualundervisning, og De Radikale talte om problemerne for kvinder, der menstruerer i Nepal.

Men trods det enkelte udfald med latrinært sprog, så var der tale om en debat, som viste en sjælden bred enighed blandt Folketingets partier, fra Enhedslisten til Nye Borgerlige, som alle tog afstand fra forslaget.

Ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) sagde, at forslaget skyggede for andre, vigtigere ligestillingsproblematikker.

"Vi prioriterer områder, som støtte reelle, varige ændringer i samfundet og fremme ligestillingen bredt."

"At uddele gratis produkter er ikke den måde, det danske velfærdssamfund fungerer. De danske forsørgelsesydelser er fastsat, så borgerne kan få dækket deres basale behov. Det er så op til borgerne selv at prioritere deres forbrug," sagde han.

Beskyldninger om at skabe falsk uenighed

Debatten om forslaget fik også Enhedslistens Pernille Skipper til at beskylde Sikandar Siddique for at forsøge at skabe en falsk konflikt på ligestillingsområdet mellem de to partier.

Enhedslisten støttede ikke forslaget, men ville gerne diskutere nogle af intentionerne i forslaget med Frie Grønne, sagde hun.

"Nu har vi stillet et forslag om at gøre menstrutionsprodukter tilgengængelige, og nu hører jeg hører ingen argumenter for, hvorfor man ikke vil støtte forslaget," sagde Sikandar Siddique.

"Det var det, hele min tale handlede om. Jeg skal beklage, hvis jeg ikke har været tydelig nok," lød svaret fra Pernille Skipper.

"Vi støtter intentionen, som jeg hører det i debatten, om, at det skal være lettere tilgængeligt for flere, og vi anerkender også, at der en økonomisk skævvridning."

"Men vi stemmer ikke om det, Sikandar Siddique siger i folketingssalen. Vi stemmer om det, der står i papiret," sagde Pernille Skipper - hvorefter hun læste op fra forslaget.

Sikandar Siddique fastholdt, at det stod i forslaget. Til hvilket Pernille Skipper lakonisk konstaterede, at Sikandar Siddique nogle gange skulle høre efter, hvad der blev sagt, i stedet for det han håber, der bliver sagt.

"Der er ingen grund til at starte en uenighed - heller ikke med Enhedslisten - når den ikke er der," sagde hun smilende henvendt til Frie Grønnes leder.

Sikandar Siddique sagde flere gange, at menstruation var et tabuiseret emne. Men det afholdt ikke Folketinget for altså at debattere det i næsten en time.

Gratis mentruationsprodukter til alle

Beslutningsforeslaget stillet af de tre medlemmer af Frie Grønne, som foruden Sikandar Siddique består af Uffe Elbæk og Susanne Zimmerman, lød i sin fulde længde:

"Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at sikre, at alle menstruerende i Danmark har adgang til gratis menstruationsprodukter."

Forslaget tager udgangspunkt i en lov fra Skotland, som sidste år besluttede at gøre menstruationsprodukter tilgængeligt i alle offentlige myndigheder.

Hele debatten kan ses på folketingets hjemmeside her.

 

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Nye Borgerlige hører hjemme i en børnehave for adfærds vanskelige

Det væsentlige er Pios valg af beretning fra debatten. Ekstrablads værdigt!

Lars Boje Mathiesen mente for eksempel at det var biologisk bevist at mænd behøvede 30% flere kalorier om dagen end kvinder.

I ligestillingens hellige navn, burde mænd således kompenseres.

Udenfor citat kunne jeg tilføje:

a) Samfundet skulle på offentlige steder stille frugt og grønt gratis til rådighed for mænd.
b) Mænd skulle have et ekstra personfradrag på selvangivelsen til det ekstra madindtag.
c) I private og offentlige arbejdspladser skal mænds portioner være 30% større men til samme pris.

Hertil nåede debatten i folketingssalen vist ikke.

Det næste bliver sikkert at kvinder skal have tilskud til hår, neglelak, smykker, tøj og tatoveringer.
Altså hvis forbruget er større end mænds!

Ligestilling er en svær størrelse.

Det var vist blot dette Lars forsøgte at forklare!

Sjovt som tyskere altid husker regntøj, når de er på ferie i Danmark.

Oven i alt det andet, som kvinder må huske på!

Sikandar er åbenbart født og opvokset i en familie, hvor man bliver passet op i hoved og (påtalt af Pia Kjærsgård) og at alle remedierne betales i tilskud fra staten.

Mange petitesse debatter bliver nødvendige, når samfundet bliver til curlingdrenge og curlingpiger med et snert indvandrerdreng “hvor er det synd for mig”.

Så se dog og bliv voksen!

Mente skolelæreren Lars Boje Mathiesen!

Men ingen dansk folkeskolelærer taler nedsættende til sin elev.

Hun/han laver anskuelighedsundervisning!

Og den gik lige ind. Også hos piopio.dk

Det er jo helt rigtigt, at en mand ofte har brug for 30% flere kalorier. I et parforhold, ligger manden så flere penge til mad, fordi han spiser mere? Koster en portion mad til manden, mere end til kvinden? Betaler mænd mere til kantineordninger på arbejdspladser (som ofte er spis hvad du vil på en tallerken)?

Altså jeg hæfter mig mest ved at Lars B. M. Sammenligner lort og menstruation og således ikke har særlig stor anatomisk indsigt.

Dejligt at du har forstået pointen!
Eller har du egentlig Carrie?

Annonce