Nye Borgerlige skamroser minister

Lars Boje Mathiesen (NB) udtrykker sin “respekt og anerkendelse” af hurtig ministerindsats for at lukke et hul i lovgivningen
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) bliver på det nærmeste skamrost af Nye Borgerliges folketingsmedlem, Lars Boje Mathiesen.

Mathiesen skriver i et opslag på Facebook, at han blev opmærksom på et opslag på de sociale medier, hvor en corona-nedlukket frisør, der var meget modløs:

“Ikke nok med at hun er tvangslukket, men nu viste det sig så at systemet er sådan indrettet, at grundet manglede indtjening, så ville hun ikke være berettiget til barselsdagpenge, hvilket forståeligt nok oven i alt det andet slog bunden ud,” skriver Mathisen, der fredag eftermiddag skrev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og forelagde ham frisørens problem.

Og så er det at Hummelgaard imponerer Mathiesen:

Han skrev hurtigt tilbage og embedsfolkene var i gang

“Han skrev hurtigt tilbage og embedsfolkene var i gang. Allerede senere på aftenen skrev ministeren tilbage til mig, at der rigtigt nok var et hul i lovgivningen, men som vi selvfølgelig skulle ordne, og med tilbagevirkende kraft,” skriver Mathiesen på Facebook, der glæder sig over, at kunne overrække den glædelige besked til en “vildt lettet frisør”.

“Så tusind tak, Peter”

Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen, der blandt andet også er beskæftigelsesordfører, sender på den baggrund et “tusind tak, Peter” for at rykke hurtigt på henvendelsen:

Så tusind tak, Peter. Du havde ikke behøvet at svare mig en sen fredag eftermiddag, men det gjorde du

“Folkestyret er ikke perfekt. Der er stadig mange fejl, hjælpepakker som ikke dækker og andet, men vi skal også i den her tid huske og bringe frem, når det så gør. Så tusind tak, Peter. Du havde ikke behøvet at svare mig en sen fredag eftermiddag, men det gjorde du. Og takket være dig, så er der nu en række mødre på barsel derude, som kan ånde lettet op.”

placeholder

 

Delt 2.200 gange

Lars Boje Mathiesen noterer i sit opslag, at denne type historie - som hverken indeholder konflikt eller konfrontation - sjældent nyder fremme i pressen:

“Og nej, de her historier kommer sjældent frem i pressen, hvor konflikt og konfrontation ofte fylder, men håber I vil være med til at sprede at sådan en historie her også kommer ud.”

de her historier kommer sjældent frem i pressen

Det sidste - opfordringen til at dele Lars Mathiesens opslag om hvad politik også kan være - er i den grad blevet fulgt.

I skrivende stund har 2.200 delt Mathiesens opslag, som indtil nu har fået 13.000 likes, mens mere end et tusinde har kommenteret opslaget.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Flot af både Peter og Lars.
Husk blot på begge to, at når det samlede regnestykke skal gøres op, så skal I også være der.
At ligestilling koster.
At sociale tiltag koster.

Snart vil Socialdemokraterne og de røde lade landbruget betale hele klimakrisen.
Snart vil Nye Borgerlige lade de svageste i Danmark betale for coronakrisen.

Peter elsker lønmodtagere.
Lars elsker alle der hader staten = de rige.

Menneskeligt er Peter og Lars fantastiske på det nære plan. Og kan på sociale relationer retorisk slå de fleste.
Men straks vi går op i helikopteren bliver billedet hurtigt sløret.
Hvem skal betale?

Problemet med al politik.
En stærk stat er god, når skatteyderne er med på at betale udgifterne.
Det stik modsatte oplever man i USA.
Ingen ønsket en stærk stat.
Ingen ønsker at betale skat.
Alligevel taler de om en demokratisk stat!
Der lod 500.000 mennesker dø af corona. Ikke et demokrati værdigt.

Demokrati fra græsk demokratia egentlig 'folkets herredømme', dannet af demos 'folk' og kratos 'magt, herredømme, vælde'

Det eneste der reelt betyder noget for amerikanere er penge.
Det eneste der ikke må inddrages i politik er folks private penge i USA.

Fællesskab koster.

Og Lars elsker USA.
Spørgsmålet er om Peter elsker dansk landbrug. Det vi fortsat lever af i Jylland.

Alle elsker at være sociale og få likes.
Enhver fest koster.
Spørg de herrer hvor pengene kommer fra?
De har begge skjulte dagsordener.

Lær danskerne påny at elske at betale skat. Til glæde for danskerne!

En fornøjelse at læse en kommentar, som viser at afsender formår, at se tingene fra flere vinkler. Respekt herfra!

Det er et fantastisk flot og nuanceret skriv. Aksel Jensen du ved sgu hvad du taler om. Tak for det indlæg

Annonce