Da Lars Boje Mathiesen stod til at blive valgt til formand, forlod folketingmedlem Mikkel Bjørn Sørensen og en række ungdomsprofiler partiet i protest.
Derefter skabte en række gamle Facebook-opslag problemer for den nye næstformand, Henriette Ergemann.
Blandt andet kaldte Ergemann daværende generalsekretær i UNICEF, Karen Hækkerup, for "sindssyge kælling" og skrev at "hun skal i fængsel for mord på uskyldige børn".
Det skyldtes at UNICEF havde indkøbt corona-vacciner til børn.
Hun måtte til sidst trække sig som formand efter blot et par uger på posten, og hun undskyldte senere for den ballade, som kommentarerne havde skabt.
Men nu er Henriette Ergemann endnu en gang i centrum for palaver i det stormombruste parti.
Mandag oplyste hun og Tonny Voldby Pedersen, der begge medlemmer af kommunalbestyrelsen i Kalundborg for Nye Borgerlige, at de har meldt sig ud af partiet og dannet et netværk, der på sigt skal blive til et nyt parti:
‘Frit Borgerligt Fællesskab’ inkluderer blandt andet også det ekskluderede hovedbestyrelsesmedlem Jesper Høgedal og medlem af kommunalbestyrelsen i Odsherred, Maria Liv Holck, der også er tidligere medlem af Nye Borgerlige.
Tonny Voldby Pedersen lægger ikke fingre imellem, når han skal forklare, hvorfor han har forladt Nye Borgerlige.
Vores parti er blevet en enmandsbevægelse, og magten er centraliseret
Kritikken er tydeligvis møntet på partiformand Lars Boje Mathiesen.
”Jeg kan ikke acceptere den ledelse, der er kommet til i Nye Borgerlige. Vores parti er blevet en enmandsbevægelse, og magten er centraliseret,” siger Tonny Voldby Pedersen til Sjællandske Medier ifølge DR.
Voldby Pedersen fortæller yderligere til Sjællandske Medier, at håbet er, at sammenslutningen kan blive til et rigtigt parti og især tiltrække folk, som er trætte af udviklingen i De Konservative og Venstre.
Udmeldelserne og stiftelsen af den nye sammenslutning er tilsyneladende ikke noget, der ryster formand Lars Boje Mathiesen.
Han benytter lejligheden til at understrege, at Nye Borgerlige ikke er et parti for konspirationsteoretikere. Boje er netop selv nyligt blevet kritiseret for at flirte med konspirationsteorier.
håndteringen var både forfejlet og unødvendig indgribende
Han skriver mandag i et opslag på Facebook, at Nye Borgerlige er et parti, som bygger på fakta, evidens og empiri, og at han af den grund stadig er kritisk over for regeringens og Folketingets håndtering af coronapandemien.
”Der bliver stadig offentliggjort mere data og evidens, som også understøtter, at håndteringen var både forfejlet og unødvendig indgribende. Den kamp kommer jeg også til at kæmpe i fremtiden. Intet har forandret sig der,” lyder det fra Boje Mathiesen.
Og han tilføjer:
”Men jeg hverken kan eller vil - som person eller som formand - bakke op om direkte gak-gak og konspiratoriske udtalelser og holdninger. ”
Han skriver desuden, at der har været folk i partiet som mente, at han som formand burde bakke op om konspirationsteorier.
Han mener, at det er på sin plads, at de medlemmer nu forlader partiet.
”Derfor er det meget fornuftigt, at der nu er nogle, som siger farvel. Så står de fri til at kunne ytre præcis alle de teorier og holdninger, som de måtte have,” skriver Lars Boje Mathiesen med en svirper til de afgående medlemmer.
Kommentarer
Nu mangler vi bare resten af det parti lukker ned og forlader Christiansborg og den danske politiske scene for evigt.
Så mangler han bare at lægge afstand til den tossede konspirationsteori om den hemmelige verdensregering, hvor man bl.a. har store planer med "the great reset", som han dog vistnok selv har været klog nok til ikke at nævne.
Så agenda 2030 og New world order er en konspirations teori? Og ingen vil tage alt fra mig... det føles ellers fælt sådan...
Den følelse har mange, men virkeligheden er desværre den, at "de" bruger 5G-strålerne til at manipulere din hjerne. Lad dig ikke narre, og lad frem for alt ikke "dem" vinde!!
Jeg har af egen lomme købt envejs raket billetter hos Elon Musk's SpaceX program til Mars til hele Nye Borgerlig holdet - Så er vi snart af med dem.