Økonomiprofessor og tidligere vismand: Jeg er en gammel rødstrømpe

Litteratur der gør en forskel: Nina Smith er ”en gammel rødstrømpe”. Roman om konflikter mellem kvinder på arbejdspladsen giver stof til eftertanke, mener hun.
Nina Smith, professor i nationaløkonomi og tidl. økonomisk vismand
Litteratur er mange ting. Det kan ikke pakkes ind i én bestemt stil.

Genrene er mange, og mængden af litteratur er velsagtens uendelig. Vi kan ikke undgå litteratur i vores liv.

Hvad med skønlitteratur? Det er jo fiktivt. Men grænsen er hårfin – for personerne eller begivenheden kan komme tæt på virkeligheden. Måske har forfatteren ligefrem taget udgangspunkt i faktiske hændelser i sin ellers fiktive fortælling.

Derfor undersøger Netavisen Pio i en serie af artikler, hvilken skønlitteratur der har en særlig betydning for en række meningsdannere i den offentlige debat.

Den første og eneste kvindelige vismand

Den næste i rækken er uddannet økonom (cand.oecon.) fra Aarhus Universitet, hvor hun i dag er professor ved Institut for Økonomi.

I 1993 blev hun professor i nationaløkonomi ved det daværende Handelshøjskolen i Aarhus (i dag under Aarhus Universitet) og blev den første kvindelige professor i nationaløkonomi i Danmark.

Fra 1995 til 1998 sad hun i formandskabet for Det Økonomiske Råd, hvis formandskab populært kaldes ’de økonomiske vismænd’. Det gør hende til den første – og hidtil eneste – kvindelige vismand siden oprettelsen af Det Økonomiske Råd i 1962.

Hun var formand for Dagpengekommissionen, der blev nedsat i juni 2014, og medlem af den såkaldte Velfærdskommission fra 2003. I Velfærdskommissionen sad hun sammen med bl.a. Stine Bosse, der over for Netavisen Pio har beskrevet sin yndlingsskønlitterære bog som et wakeupcall til nutidens politikere – særligt i forhold til dansk udlændingepolitik.

Den første – og hidtil eneste – kvindelige vismand

I 1995 – samme år som hun blev udnævnt som vismand – modtog hun Mathildeprisen, der uddeles af Dansk Kvindesamfund. En pris som går til kvinder, mænd, organisationer eller andre, der er med til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

Hun er desuden bestyrelsesformand i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Forenet Kredit og Nykredits Fond.

Sidst, men ikke mindst, er hun deltidslandmand. Velkommen til Nina Smith.

Fire kvinder, folkedrab og mobning

I sit daglige virke beskæftiger Nina Smith – qua sin profession – sig med tørre tal og tunge rapporter. Hun betragter derfor skønlitteraturen som lidt af et frirum, og som hun siger:

”Det er skønlitteratur, der ligger på mit natbord.”

Og der er særligt én bog, der har sat sig fast i tankerne hos Nina Smith:

”Det er ’Undtagelsen’ af Christian Jungersen fra 2004. Jeg læste den for lidt over ti år siden, og jeg har tænkt meget på den. Det er nok den, der sidenhen har givet mig mest anledning til refleksion,” siger hun.

Romanen handler om fire kvinder, der er ansat på Dansk Center for Information om Folkedrab (en fiktiv organisation beliggende i København).

”Det er meget sådan et ’de gode viljers institut’, hvor man gør alt det rigtige og det gode, og de sidder og dokumenterer folkedrab rundt om i verden,” fortæller Nina Smith.

I hvert kapitel følger læseren handlingen fra en af kvindernes side.

Grænsen mellem at være mobber og mobbeoffer er hårfin

”Det, der så sker, er, at de her fire kvinder reelt sidder og mobber hinanden, men de gør det, uden at de overhovedet selv er klar over det. Og det er der virkelig meget ironi i. De sidder og tænker tingene fra hver deres perspektiv, hvor dem, der er mobbere, nærmest selv føler sig som mobbeofre. Det siger jo noget om, at grænsen mellem at være mobber og mobbeoffer – bødlen og ofret – simpelthen er hårfin,” siger hun og fortsætter:

”Det tankevækkende er, at der udvikler sig en utrolig ondskab under overfladen mellem de her fire kvinder, der samtidig sidder og skriver om folkedrab i andre lande. Og at de ikke tænker på – eller kan se – parallellerne til det, de selv sidder med. At det, de selv gør, jo ikke er særlig rart over for andre.”

”Jeg har også tit tænkt på det i forhold til kolleger”

Christian Jungersens roman har gjort stort indtryk på Nina Smith, som pludselig indskyder, at hun kommer meget i Tyskland, hvor hun og hendes ægtefælle, professor Valdemar Smith, har en lejlighed lige på grænsen mellem Øst- og Vesttyskland.

”Jeg har tænkt meget over det sidenhen. Både sådan på det storpolitiske, fordi jeg altid har syntes, det er fuldstændig vildt at tænke over, hvad der skete under krigen dernede, og hvordan der har ligget koncentrationslejre lige ved siden af pæne borgerlige huse. Og hvordan man som menneske, når der opstår sådan noget med ’vi’ og ’de andre’, pludselig kan blive forfærdeligt ond, uden at det går op for én, samtidig med at man selv synes, man er et godt menneske.”

Det er så tankevækkende, hvordan ondskab kan udvikle sig mellem mennesker

Nina Smith lægger ikke skjul på, at det sociale samspil, intrigerne, mobningen og ondskaben mellem kvinderne i romanen er noget, der har givet stof til eftertanke.

”På arbejdspladser er der jo altid konflikter, så jeg har også tit tænkt på det i forhold til kolleger, og hvad der nu foregår på ens arbejde, hvordan man selv er, og hvordan de andre tænker, siger hun og tilføjer:

”Det har virkelig været sådan en øjenåbner for mig i forhold til altid at tvinge mig selv til at tænke, hvordan andres perspektiver er på det, man nu selv gør – fordi det er så tankevækkende, hvordan ondskab kan udvikle sig mellem mennesker, uden man overhovedet selv tænker over det.”

Det har virkelig været en øjenåbner for mig

Nina Smith fortæller, at hun ”i høj grad er blevet inspireret af bogen”, som har betydet, at hun altid prøver at tage sig i nakken, hvis der opstår potentielle konflikter i forhold til kolleger.

”Man skal virkelig bestræbe sig på at se ting fra flere sider og tænke over, hvordan det, man nu gør, virker på andre mennesker. Altså, så man ikke overskrider den grænse mellem offer og den, der mobber,” siger hun og refererer igen til romanen:

”Det sjove i den bog er jo, at de her mennesker, der sidder og skriver rapporter om, hvordan ondskaben udvikler sig i krigszoner, slet ikke kan drage en parallel til det, de selv har gang i på deres eget lille kontor. Det, synes jeg, er tankevækkende.”

En gammel rødstrømpe

Nina Smith læser stadig ”enormt meget”, og det startede helt tilbage i barndommen, fortæller hun.

”Jeg er født meget langt ude på landet, og det var jo før internet og faktisk også fjernsyn. Så hvis der var fritid, så var noget af det, man kunne bruge den på at gå på det lokale skolebibliotek.”

Hun fortæller, at hun stort set havde læst alle bøger, der var på det bibliotek. Det betød, at hun som 12-årig begyndte at læse Lykke-Per, fordi der næsten ikke var flere bøger tilbage.

Jeg er jo sådan en gammel rødstrømpe, så jeg læser rigtig meget kvindelitteratur

Selvom Nina Smith i dag er 64 år, er læselysten fra barndommen forblevet intakt.

”Jeg har altid været vant til at læse vildt meget, og det har jeg holdt ved. Jeg har måttet genlæse ’Lykke-Per’ for at forstå den, skal jeg indrømme.”

Der er dog en bestemt type litteratur, som hun altid har haft stor glæde af:

”Jeg er jo sådan en gammel rødstrømpe, så jeg læser rigtig meget kvindelitteratur,” siger hun.

Prisvinder og biografpremiere

Nina Smith er tilsyneladende ikke den eneste, der er begejstret for romanen Undtagelsen.

Forfatteren bag (Christian Jungersen, red.) vandt nemlig den årlige boghandlerpris, ”De Gyldne Laurbær”, for 2004, og i 2005 modtog han P2-romanprisen (i dag DR Romanprisen). Begge på baggrund af Undtagelsen, der har solgt mere end 150.000 eksemplarer i Danmark og er solgt til oversættelse i mere end 20 lande.

Nu bliver Christian Jungersens anmelderroste og prisbelønnede bestseller-roman, Undtagelsen, også filmatiseret.

Filmen har biografpremiere den 30. april 2020, og det er ikke et hvilket som helst klientel af skuespillere, der skal spille med i filmen.

De fire kvinder fra bogen – og dermed hovedrollerne – spilles nemlig af en stærk kvindelig firkløver i form af Sidse Babett Knudsen, Danica Curcic, Lene Maria Christensen og Amanda Collin.

Stillbillede fra filmen "Undtagelsen", som er instrueret af Jesper W. Nielsen.
Fra venstre: Amanda Collin, Sidse Babett Knudsen, Danica Curcic og Lene Maria Christensen. Foto: Biografklub Danmark

Student på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook