Økonomisk håndsrækning til selvstændige på barsel
Økonomisk håndsrækning til selvstændige på barsel
Partierne bag finanslovsaftalen enige om at der skal laves en barselsordning for selvstændige

Peter Hummelgaard ved præsentationen af den nye S-regering på Amalienborg Slotsplads.
Mange selvstændige har svært ved at få økonomien til at løbe rundt, når de går på barsel. Derfor er regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet blevet enige om at skabe bedre økonomiske vilkår for selvstændige, der holder barselsorlov.
Initiativet er en del af finansloven for 2020.
”Det er godt for landet, hvis flere bliver iværksættere, fordi det kan være med til at skabe vækst og arbejdspladser. Der skal derfor være gode muligheder og vilkår for dem, der starter egen virksomhed op," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), ifølge en pressemeddelelse.
Hummelgaard fortsætter:
”En udfordring for mange selvstændige er, at indtægterne bliver meget små eller helt forsvinder, når de går på barsel, og det vil partierne bag finansloven gøre noget ved. Derfor har vi aftalt, at der laves en barselsordning for selvstændige.”
I finanslovsaftalen for 2020 mellem regeringen, dens støttepartier og Alternativet står der:
”Et væsentligt element i en model for bedre barselsvilkår for selvstændige er at sikre en meget præcis afgrænsning af målgruppen, så kun personer, som reelt er selvstændige, omfattes, ligesom der skal tilstræbes et så stort sammenfald som muligt mellem de selvstændige, der skal bidrage til en ordning, og de, der vil kunne drage fordel af den. Der tages afsæt i, at målgruppen er selvstændige med en indkomst over dagpengemaksimum. Målgruppen omfatter ikke honorarmodtagere med B-indkomst. ”
Der er afsat 10 millioner kroner til at dække udviklingsomkostninger. Ordningen skal finansieres af bidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende.
Aftalepartierne skal drøfte udmøntningen næste år.
Glæde hos organisationer
Håndsrækningen til selvstændige på barsel er blevet godt modtaget af en række fagforbund og erhvervsorganisationer. Blandt andet Dansk Journalistforbund, Akademikerne, Teknisk Landsforbund, Danske Fysioterapeuter, Dansk Magisterforening, Kvinderådet, Virksomme Kvinder, Dansk Iværksætterforening og SMVDanmark (Tidligere Håndværksrådet, red.).
Formanden for forbundet, Tine Johansen, udtaler på forbundets hjemmeside:
"Der er al mulig grund til at kippe med flaget over finansloven:
Barselsfonden for selvstændige sættes i verden! Samtidig siger vi farvel
til uddannelsesloft, omprioriteringsbidrag og det forbaskede
opholdskrav for dagpengemodtagere. Vi har sammen med gode samarbejdsparter
kæmpet for genetableringen af barselsfonden intenst de seneste måneder,
og derfor er vi selvfølgelig meget glade for at se det blive til
virkelighed," udtaler Tine Johansen.
SMVDanmark skriver på twitter:
Tilføj kommentar