Den trådte i kraft i begyndelsen af 2023 i Billund og i december 2023 i Københavns Lufthavn, hvor Ryanair altså er at finde med overenskomst for de ansatte.
Ifølge Fagbladet 3F har det ikke tidligere været oplyst til offentligheden, hvad kabinepersonalet får i løn med overenskomsten, men Fagbladet 3F har fået fat i de præcise tal.
Ryanair har indgået overenskomst med Dansk Metal og ifølge forbundssekretær, Keld Bækkelund Hansen, kan en steward eller stewardesse regne med at tjene minimum 23.767 kroner om måneden.
Uanset om man flyver eller ej, så vil man få 23.767 kroner om måneden
“Uanset om man flyver eller ej, så vil man få 23.767 kroner om måneden. Det skyldes, at der er noget, der hedder block hours, altså hvor lang tid man flyver. Det giver ekstra,” siger Keld Bækkelund Hansen til Netavisen Pio.
Han forklarer, at selve grundlønnen er på 21.667 kroner om måneden, men at man som ansat altså er garanteret et vist antal timer i luften, hvilket automatisk udløser ekstra i lønposen.
Ifølge Keld Bækkelund Hansen er de fleste kabineansatte ude og flyve i flere timer end minimumstallet. Gennemsnitslønnen ligger således på 29.960 kroner om måneden ifølge Keld Bækkelund Hansen. Der kommer pension og feriepenge oveni.
“De ansatte gik 40 procent op i løn, da de fik den her aftale,” siger Keld Bækkelund.
Piloter tjener 45.833 kroner om måneden og kaptajner tjener 91.667 kroner om måneden, ifølge Fagbladet 3F.