Omprioriteringsbidrag er ren velfærdstortur

Bag Lars Løkkes ”omprioriteringsbidrag” aner man en bevidst strategi om at skære og udhule nogle af de vigtigste dele af vores velfærdssamfund, så flere vil vælge private løsninger.
"Omprioriteringsbidrag"... Prøv at sige det, smag lidt på det, tænkt lidt over det, og sig det så igen; "omprioriteringsbidrag". Det lyder pænt ikke? Sådan lidt ordentligt. Men jeg vil bare hilse og sige, at det er det ikke.

"Omprioriteringsbidrag" er det samme som nådesløse nedskæringer på alle kommunale velfærdsområder. Børn, skoler, ældre, biblioteker, foreninger, veje, vedligeholdelse - alt hvad du kan komme i tanker om i det velfærdssamfund, vi kender. Alt det står overfor nedskæringer.

'Omprioriteringsbidrag' er det samme som nådesløse nedskæringer på alle kommunale velfærdsområder

Og hvorfor så det? Jo, fordi Lars Løkke i sit regeringsgrundlag har opfundet dette "omprioriteringsbidrag". Det dækker over, at alle kommuner de næste fire år skal finde 1 procent om året og sende ind til en endnu udefinérbar pulje, som Lars Løkke så igen kan dele ud af.

En pulje han kan dele ud af alt efter forgodtbefindende, til hvem der nu lige falder i hans og hans støtters smag den dag eller den sag som den seneste uge har fyldt i medierne. Vi ved ikke, hvad pengene skal bruges til. Vi skal bare spare dem og sende dem ind til ham.

Bevidst strategi om at udhule den offentlige sektor
"1 procent om året - nå ja, det er da til overse" tænker du måske. Og jo, 1 procent i ét år gik måske nok. 1 procent svarer til 25 millioner i Køge. Det klarede vi nok. Men 25 millioner kroner om året i 4 år, 100 millioner kroner? Det er ren velfærdstortur.

1 procent svarer til 25 millioner i Køge. Det klarede vi nok. Men 25 millioner kroner om året i 4 år, 100 millioner kroner? Det er ren velfærdstortur.

Når det så holdes op mod en besparelse på 2% om året i staten og den varslede besparelse på uddannelsesinstitutionerne på knap 9 milliarder kroner, så aner man et mønster. En temmelig bevidst strategi om at skære og udhule nogle af de vigtigste dele af vores velfærdssamfund.

At skære og udhule så meget, at mistilliden til det offentlige bliver større, så folk i højere og højere grad vælger det private, hvor nedskæringerne ikke ødelægger ens barns skole eller ens mors ældrepleje.

Løkke vil selv dele gaverne ud
Folk, der kender mig, vil vide, at jeg aldrig har stillet mig op i koret af kommunalpolitikere, der brokkede sig over, at skiftende regeringer lavede indgreb i det kommunale selvstyre.

Men mens vi som lokale folkevalgte kommunalpolitikere skal finde alle mulige kreative instrumenter frem, for at udøve torturen på vores kommunale fællesskab og velfærdssamfund, så får vi ikke lov til selv at bestemme, hvordan eventuelle gaver, der måtte komme retur, skal deles ud igen.

For når vi skærer i benet for at få et par lunser kød til Lars Løkkes "omprioriteringsbidrag", så er der i ordet "omprioritering" stillet i udsigt, at nogle eller alle penge skal bruges igen. Men på hvad og til hvem? Og hvem bestemmer det? Altså det første ved vi intet om, men det andet; altså hvem, bestemmer det? Det gør Lars Løkke og vennerne på Christiansborg. Ikke os ude i kommunerne.

Vi er dem, der udøver torturen, men vi får ikke lov til selv at bestemme, hvordan eller hvor forbindingerne skal sættes på igen.

 
Marie Stærke (f. 1979) er uddannet stud.mag. og har siddet i Byrådet i Køge siden 2001. I perioden fra 2007-2013 var hun borgmester. I dag er hun viceborgmester og gruppeformand for Socialdemokraterne i Køge.
‘Kommunale rødder’ er en fast klumme på netavisen Pio, der to gang ugentligt vil bringe indlæg fra en række af socialdemokratiets førende byrådsmedlemmer.


placeholder

Annonce