Opkvalificeringsreform: Er guleroden stor nok?

Beskæftigelsesministeren mener, at det er tid til gulerod i stedet for pisk. Det bliver interessant at følge, om de ufaglærte er klar til at spise grøntsager.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) løftede onsdag sløret for en række ændringer af beskæftigelsesindsatsen, der skal få flere ufaglærte ledige til at tage en uddannelse.

Ændringen betyder blandt andet - fra august og halvandet år frem -, at ufaglærte ledige over 30 år får ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent af dagpengesatsen.

Det er et solidt økonomisk løft i forhold til i dag, hvor mange må tage uddannelse på 80 procent af deres dagpengesats.

Forslaget gælder uddannelser inden for et fag med gode jobmuligheder, og meningen er, at de ledige skal uddannes inden for fag, hvor der er opstået mangel på grund af coronakrisen og inden for hele den grønne omstilling.

Med regeringens udspil får fagbevægelsen og venstrefløjen et længe ventet ønske opfyldt.

Uddannelse på 110 procent af dagpengesatsen har længe været det columbusæg, der skulle løse problemerne med mangel på arbejdskraft og har været brugt som et alternativt vækstforslag, når de borgerlige og erhvervslivet har krævet arbejdsudbudsreformer og skattelettelser.

Uddannelse og opkvalificering kommer sjældent dårligt tilbage fra hverken den enkelte, der får bedre jobmuligheder og højere løn. Eller for virksomhederne, som kan få de dygtige medarbejdere med de rette kvalifikationer, som de tørster efter. Og det er godt for samfundet, som gerne skulle blive mere produktivt.

Ufaglærte savner motivation

Det store spørgsmål er så, om lønmodtagerne vil tage de nye muligheder til sig, for det har hidtil været en udfordring.

Rigtigt mange ufaglærte har rigtig dårlige erfaringer med uddannelsessystemet bag sig. Tidligere forsøg på at få flere til at uddanne sig har vist sig svært. Enten fordi lønmodtagerne har manglet motivation, eller fordi de ikke har været godt nok informeret om mulighederne.

For eksempel viste en undersøgelse fra 2017, at hver anden ufaglærte ikke mente, at de har brug for yderligere uddannelse.

Det har betydet, at beskæftigelsesministeren har kunnet finansiere en stor del af reformen ved at tømme en række puljer til efteruddannelse, hvor pengene har ligget og samlet støv, fordi færre end man havde håbet på, brugte dem.

De næste halvandet år vil vise, om de ledige vil tage gulerødderne til sig. Der er virkelig brug for det.


David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook