Oppe i tiden: Et beskedent forslag

Om digitalisering og tomme stationer.
Foto: Svend Jørgensen
Forfatter og historiker Dan H. Andersen
For en måneds tid siden kom jeg til at tænke over, hvilket udtryk i Danmark anno 2022, der ville overraske en dansker fra 1980 mest.

Jeg sad med en kop kaffe i Vojens med udsigt til den moderne og ganske menneskefri stationsbygning, som er plastret til med skilte, som lokkede med ”Til salg” og ”Til leje”.

En desperat kamp med billetautomaten

Bag mig havde jeg en togrejse fra Flensborg, som var indledt med en desperat kamp med billetautomaten på Flensborg Station, som hævdede, at der til alle billetter var Reservierungspflicht, som jeg kun kunne fortolke som krav om pladsbillet.

Som jeg ikke kunne få.

Til sidst sagde fruen, at nu købte vi billetter og tog problemerne senere.

Så var det, at jeg så et menneske i uniform, som trådte ud af det netop ankomne tog, jeg håbede ville bringe os til Vojens.

Lad mig dog for h…… tale med et menneske

Med hjertet bankende som en dampmaskine i brystet løb jeg hen til hende og spurgte, om disse Fahrscheine kunne bruges til dette Zug. Hun svarede ja, og vi kastede os ind i det overfyldte tog, Reservierungspflicht eller ej.

Skrankepaven er blevet det savnede menneske

Nu sad jeg så ved Vojens Station og filosoferede over det mest uforståelige udtryk i dagens Danmark for en tidsrejsende fra 1980.

Hvis vi skipper computer og mobiltelefon-jargon, så måtte det vel være ”Endelig fandt jeg et menneske, som kunne hjælpe”, tæt fulgt af ”Lad mig dog for h…… tale med et menneske.”

Fortidens kafkaske skrankepave, den usympatiske paragraf-rytter i skatteforvaltningen, den sure stodder/kælling i billetlugen, er blevet til det savnede menneske i det digitaliserede Danmark.

De kan ikke navigere sig igennem den digitale selvbetjening

Faktum: Mellem en fjerdedel og en femtedel af den voksne befolkning er i større eller mindre grad det, som man så smagfuldt benævner digitale udsatte.

De kan ikke finde ud af at skifte til MitID. De kan ikke navigere sig igennem den digitale selvbetjening. De har ikke en moderne smartphone, så blot at købe billetter på computeren eller i billetautomaten kan være et problem.

Mister dagpenge og kan ikke betale regninger

Konsekvensen er, at de mister tilskud, dagpenge, får ikke betalt deres restskat, får bøder, kan ikke tilgå deres bankkonto, betale regninger osv osv.

De heldige hjælpes af en horde af børn, børnebørn, nevøer, niecer og venner, som hænger fast i den umulige selvbetjening, sidder i uendelige telefonkøer til borgerservice, bank og hvem der ellers måtte være brug for, og ofte i desperation begår identitetstyveri.

De digitalt efterladte er deprimerede, desperate, opgivende.

Hjælperne er rasende og fortvivlede.

Med en enkelt hæderlig undtagelse synes Folketinget ikke at reagere på situationen.

Det er ellers ikke sådan, at folketingsmedlemmer plejer at spare på spørgsmål til ministeren og at kræve ham/hende i samråd.

Der synes faktisk ikke at være nogen nedre grænse med hensyn til vigtighed.

Hvordan får vi tingets medlemmer til at indse krisen?

Om det så var en skole, der forbød pigerne at gå med croptops, så var der et folketingsmedlem klar med revolveren til at fyre et spørgsmål af:

Folketingsmedlemmer i samfundstjeneste

Hvad vil undervisningsministeren gøre ved det her?! Men midt i en demokratisk skandale, hvor 20-25 procent af befolkningen er hægtet af digitaliseringen, der skal ingen folketingsmedlemmer have noget i klemme.

Eneste undtagelse er Lisbeth Bech-Nielsen, folketingsmedlem for SF, som med beundringsværdig ligefremhed har udtalt, at ingen i Folketinget diskuterer digitalisering, og at kun kirkeordførerskabet rangerer under IT-ordførerskabet.

Hvordan får vi tingets medlemmer til at indse krisen? Her er det så, at jeg over kaffen i Vojens fik en ide:

Hvert folketingsmedlem skal to timer hver uge forrette samfundstjeneste i Borgerservice i deres valgkreds.

Kunne det ikke få de ærede medlemmer til at reagere?

Dan H. Andersen er historiker og forfatter til en række anmelderroste værker, senest Store Nordiske Krig. 1-2. Han skriver faste klummer hver anden uge om dagens politik og samfund i Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tak til Dan H. Andersen for en hverdagshistorie som burde være pligtlæsning for alle folketingsmedlemmer og i alle ministerier!

"Lad mig dog for h…… tale med et menneske"

ja, og derfor vælger jeg ALTID 'kassedamen' og ALDRIG selvbetjening!

---

"Hvert folketingsmedlem skal to timer hver uge forrette samfundstjeneste i Borgerservice i deres valgkreds"

det er slet ikke nok.
De skal hvert år, i deres sommerferie, i 'virkelighedspraktik i to uger.
Det kunne fx. være en uge i politiet, og/eller en uge i fængselsvæsenet, og/eller en uge på et plejehjem, og/eller en uge på hospital, og/eller en uge med den udgående hjemmehjælp, .....
Det følgende år to nye steder
.

Ja det er sørgeligt at snart alle togstationer er nedlagt, det er jo en hel videnskab at købe en togbillet
i dagens Danmark, samtidigt er det blevet vanvittigt dyrt at bruge offentlig transport.Men det forstår regeringen jo nok ikke, da de jo har deres ministerbiler.

At betjening og billetkøb i togstationer er nedlagt skyldes besparelse p.g.a. især de borgelige partiers krav om effektivisering af den offentlige transport.
De offentlige toiletter samme sted nedlægges p.g.a. unge menneskers trang til ødelæggelse og vandalisme af toiletterne.

Annonce