Nyhederne har været fulde af beskrivelser om pressede kommuner og frustrerede borgere. Lige nu er det svært at vide, hvad der er op og ned.

For de fleste skal det nok ende godt, for et mindretal; knap så meget.

Tidligere var det ellers let at handle online, det vil det fortsat være for de fleste, men med MitId bliver det for mange langt mere kompliceret, for nogle helt umuligt.

Der er nemlig et nyt krav der skal opfyldes for, at kunne gennemføre en betaling online. Det er, at man har en mobil- eller smartphone. Og gæt engang, det er det ikke alle der har.

Som en tsunami

Digitaliseringen har som en tsunami skyllet ind over Danmark og i høj grad været medvirkende til at handlen i de små og mindre byer fik sit endelige dødsstød.

Ligesom rigtigt mange borgere føler sig overvældede. Op mod hver fjerde borger er digitalt sårbare, har ikke eller kan ikke finde ud af at bruge en mobiltelefon.

Nu fratager Finans Danmark og bankerne ultimativt, den del af borgere rundt om i Danmark, muligheden for at kunne bestille varer og betale online. Det er en  "Catch 22".

De fratager borgerne deres selvstændighed. Det vil betyde, at borgere uden en mobiltelefon ikke vil kunne bestille varer online, bestille en togbillet, oprette eller forny et abonnement, give et bidrag til velgørenhed, købe en teater- eller biografbillet, booke en ferie.

Intet af hvad man før kunne, vil man ikke kunne i fremtiden.

Sat skakmat af Finans Danmark

På den ene side er handelslivet i de små byer efterhånden ikke-eksisterende. Det betyder, at mange borgere, især i de små byer, blevet frataget muligheden for at handle online.

Sat skakmat af Finans Danmark og bankerne. For nogen vil det betyde, at de bliver tvunget til at flytte derfra, hvor de måske har boet hele deres liv.

Det er nemlig Finans Danmark (bankernes interesseorganisation) og bankerne (private virksomheder) der har fået opdraget med at udarbejde og implementere opgaven omkring strategien med MitID på vegne af os allesammen.

Kan man det, uden at der politisk stilles nogen krav om inklusion - overhovedet?

Der står intet sted skrevet hvad det nye MitID fuldt ud indebærer. Men det vil ramme mange som en forhammer, efter den 31. oktober i år.

Senest når de vil forsøge at købe noget online, blot for at opdage, at der er lukket for det varme vand. Tusinder af danskerne vil ikke længere kunne gennemføre en betaling online.

Digitaliseringsstyrelsen skriver i et svar til undertegnede den 10. august 2022, at:

”Med hensyn til din konkrete problemstilling, udløber muligheden for brug af NemID som tidligere skrevet den 31. oktober 2022. Herefter vil man skulle benytte sit MitID, hvis man vil handle på nettet, og som med NemID vil man også her skulle kunne godkende handelen gennem to trin.

Dog vil muligheden for at benytte en nøgleviser ikke være tilgængelig i brugen af MitID. Her vil man i stedet skulle godkende ved at logge ind med MitID og efterfølgende godkende i MitID appen eller ved brug af en engangskode, der sendes per SMS. Man kan derfor desværre ikke handle på nettet, hvis man ikke har MitID appen på en smartphone eller et telefonnummer, hvortil der kan sendes en SMS.”

Det var under den tidligere regering, at der blev indgået en aftale mellem staten, regioner og kommunerne om, at strategien med implementeringen af MitID blev lagt i hænderne på det private.

Det blev Finans Danmark og bankerne der således stod med magten til at udforme den digitale fremtid for onlinehandel.

Rammer de svageste borgere

Den fremtid har man valgt at sætte turbo på, så derfor bliver det i fremtiden kun borgere med en mobil- eller smartphone der vil kunne handle online.

Man efterlader, som beskrevet i en rapport fra den juridiske tænketank Justitia mellem 17 og 22 procent af befolkningen på perronen, mens toget suser afsted med resten.

Der kan være mange grunde til, at man ikke har en mobil- eller smartphone, det kan være alder, helbredsmæssige årsager, manglende økonomisk formåen, m.m.

Det vil gå ud over ældre, handicappede, kronisk både psykisk og fysisk syge og de dårligst stillede. Det vil først og fremmest ramme de svageste borgere i samfundet, dem der ikke er vokset op med det digitale.

Det vil først og fremmest ramme de svageste borgere i samfundet, dem der ikke er vokset op med det digitale.

Dem der måske har allermest brug for, at kunne handle online, fordi alternativet ikke længere findes, ude i de små byer.

I mange tilfælde vil borgeren kunne hente hjælp hos familie eller venner, men det er ikke pointen eller noget man bare kan tage for givet. Der vil stadig være mange som ikke har nogen de kan spørge om hjælp, de ensomme og socialt isolerede.

Ultimativt kan det komme til at betyde, at der er borgere der egentlig ikke havde tænkt sig at flytte, vil blive tvunget til det. Dem der ikke har eller ikke kan bruge en mobil- eller smartphone. Men som heller ikke har egen transport.

Digitaliseringsstyrelsen fraskriver sig alt ansvar for processen, i samme skrivelse tilføjer de, at ”Det er bankerne, der tilrettelægger løsningerne for pengetransaktioner, og er således ikke noget Digitaliseringsstyrelsen kan ændre på.” 

Ved ikke hvad jeg skal bruge mobiltelefon til

Kan eller vil ikke?

Styrelsen uddyber i et svar den 1. september 2022, at: ”Dette betyder at der kommer en ny løsning, hvor man enten skal bruge MitID app eller skal kunne modtage SMS. Som skrevet, så er det den proces, der er tilrettelagt og besluttet af de danske pengeinstitutter. Og at beslutningen og processen ligger uden for Digitaliseringsstyrelsens område."

Løsningen synes ellers at ligge lige for, gør MitID kodeviseren brugbar i to-trins godkendelsen af betalinger online. Hvor svært kan det være?

Personligt har jeg ikke nogen mobiltelefon, jeg ved ikke hvad jeg skulle bruge den til. Skulle jeg investere i en mobiltelefon som jeg kun ville bruge ved handler online og yderligere et abonnement, ville det ende med at blive verdens dyreste kodeviser, som jeg naturligvis selv ville skulle betale.

Vil vi på den måde lade vores demokrati og fællesskab undergrave af private virksomheder og organisationers hang til at dele befolkningen op i to

Hvad er motivet bag disse asociale beslutninger?

Som det ser ud lige nu, så er Digitaliseringsstyrelsen og dermed den danske stat, villige til at lade finansverdenen udsætte tusinder af danskere for åbenlys diskriminering. Er det noget vi vil tillade?

For hver gang man uempatisk overskrider grænsen for det anstændige, det rimelige, så bliver det stadigt lettere. Så hvad bliver det næste? Og det næste igen?

Vil vi på den måde lade vores demokrati og fællesskab undergrave af private virksomheder og organisationers hang til at dele befolkningen op i to, de værdige og de uværdige?

Spørgsmålet er, hvem er hvem?

At bankerne diskriminerer borgere på bunden af samfundet, har jeg vidst i årevis. Jeg har og er selv udsat for den diskrimination. Nu sættes det så i system, med godkendelse og stempel fra det offentlige, politikere og ministre, diskriminering er det nye sort.

Er det virkelig det Danmark vi vil have?