Overenskomster er ikke økologiske fair-trade muleposer

Debatten om unge socialisters brug af Ryanair viser vores kollektive forglemmelse af, at overenskomster ikke skal være fairtrademærker, skriver Woltbud og 3F'er, Rasmus Hjorth.
Foto: Wolt
Lerhuleaktivisten må ikke eje andet end en tandbørste, ellers er vedkommende ikke tro mod sine værdier. Det er efterhånden blevet fast inventar af doven kritik fra venstrefløjens modstandere.

Man må ikke eje noget, for det må man ikke som venstreorienteret, driller karikeringen. Dem, som bringer dette op i ramme alvor, forstår ikke politik.

Moralske værdidomme rykker ikke alene holdninger. Adfærd ændres ikke alene i det personlige. Samfundsadfærden skal ændre sig. Den moralske fælde viser sig også i fagbevægelsen.

I en debat startet af Cecilie Sværke Sommerlund, der er tidligere forperson for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i København, kritiseres unge venstreorienterede fra den til Enhedslisten tilknyttede ungdomsorganisation Rød Grøn Ungdom, efter de fløj med Ryanair på en politisk studietur.

placeholder

 

Hendes opslag lyder en anelse fordømmende, med en afsluttende sætning som: ”Rækker jeres solidaritet ikke længere end billige flybilletter?”.

Den samme genklang har jeg desværre også mødt i den efterfølgende debat. Dette inkluderer også faglige ledere, som støtter Sværkes synspunkt.

Hvad kan en overenskomst?

Måske er det bare Twitter-formatet, som gør det. Men kritikken, ligner en snæver kreds i en salon, der hvisker og tisker som en flok sladretanter.

Hvis der er nogen, der i ramme alvor mener, at en ungdomsorganisation med et sneshundrede aktives økonomiske kapacitet, ville bidrage mere eller mindre til økonomiske bidrag til Ryanairs-chefens Michael O’Learys rædselskabinet af virksomhedsdrift, tager de fejl.

Rød Grøn Ungdom har næppe meget indflydelse på ændringen af Ryanairs praksis overfor udnyttelse af svag arbejdsmarkedslovgivning og standardisering af løn og arbejdsvilkår.

Hvornår blev faglig politik et spørgsmål om etiske valg?

De virksomheder som har ”ordnede forhold”, de, som har tegnet overenskomst med et fagforbund, bliver beskrevet som gode virksomheder. Men overenskomster er ikke økologiske fair-trade muleposer.

Og selvom man brugte Ryanair, kan man vel kompensere for andet forbrug på rejsen.

Ungsocialisterne har vel har brugt offentlig transport til Kastrup som er dækket af en omfattende brancheoverenskomst. De er blevet sikkerhedsgodkendt af vagtpersonale, som er overenskomstdækket. Man har sikkert anvendt toiletfaciliteter, hvoraf den lette rengøring er fagorganiseret.

Hvordan finder de så ud af, hvem der har ordnede og ikke ordnede forhold

Skulle socialisterne rende rundt med en lille rød bog, hvor man skulle nedskrive ens synder?

Ærlig talt, er det nok de færreste om end overenskomstdækkede ansatte, hvis skuldre af samfundsansvar føler sig mere forpligtet end det.

Den anden væsentlige del, er elementet af overenskomstbrud, der foregår i kæden. Når nu ungsocialisterne lander på deres rejsedestination, hvordan finder de så ud af, hvem der har ordnede og ikke ordnede forhold efter de danske standarder? 

Ja, selv efter de danske standarder foregår der overenskomstbrud næsten hver dag.

Farligt nok, kan jeg selv dele en historie om at bestille pizza fra JustEat på et fagforeningsmøde hos HK.

Rationalet var, at supportelefonisterne havde overenskomst, derfor må man bruge det. Men restauratørerne var ikke overenskomstdækket, ligesom budet (det har de nu) ikke var.

Hvordan gør vi overenskomsterne relevante?

Mit lille eksempel er bare et ud af mange flere, når man begynder at kradse i lakken.

Debatten handler om styrkelsen af den danske model eller ej. Det handler om politisk positionering og identitetspolitik. Det er bekymrende.

Menigmands holdning til overenskomster er ikke voldsomt engagerende.

Tilslutningen til overenskomstafstemningerne i både det private og de offentlige ligger markant under valgprocenten til for eksempel Folketingsvalg.

Menigmands holdning til overenskomster er ikke voldsomt engagerende.

Det peger på en tendens, hvor man på både dansk og europæisk plan ser et lignende dyk i medlemstallet i arbejderbevægelsen.

Når faglige ledere og meningsdannere taler overenskomsterne op, når man slet ikke finder samme engagement i fagforeningerne, tværtimod finder størstedelen af lønmodtagere i dag sig slet ikke engageret i overenskomsterne.

Hvordan viser det, at lønmodtagere ser overenskomsterne som et talerør for medhør eller medbestemmelse?

Overenskomsten skal være vores

Overenskomsterne kan være relevante. Vi skal bare bruge dem strategisk og ikke som en løftestang om noget er godt eller dårligt.

I mit faglige arbejde i transportbranchen, har mine kollegaer og jeg sat fagpolitiske dagsordner højt op.

Blot en fremmed, man går på arbejde med

Vi har ikke opfundet den dybe tallerken, men jeg tror, hvis flere efterlignede transportsektorens unge, finder man en vej til , hvordan vi gør os relevante for vores kollegaer, hvor man ikke blot har talt om arbitrære værdier.

Vi har blot været til stede, snakket med vores kollegaer. En stor del af vores diskussion med andre Woltbude, bygger ikke blot på snak om pension og feriepenge. Men særligt, også at overenskomsterne giver repræsentation gennem tillidsmandssystemet. Overenskomsten skal være vores.

Vi prøver konstant at overskride kollegiale relationer til andet, end blot en fremmed, man går på arbejde med. Det er en, som har de samme interesser som mig. Gøre vores arbejdsplads til den allerbedste overhovedet.

Den type faglige engagement er ikke en Facebook-kampagne eller et valgslogan, man finder på.

 

Læser historie på Københavns Universitet og arbejder som cykelbud. Er organiseret i 3F.


placeholder

Kommentarer

Nå.

Spørgsmålet må være: Er Ryanair konfliktramt for tiden? Hvis ikke, ja så har organisationen, der af økonomiske årsager har valgt at rejse med Ryanair, ikke gjort noget forkert.

Langt de fleste virksomheder i Danmark er drevet efter kapitalistiske principper. Betyder det så, at jeg som socialist skal rejse til Kina for at købe socialistisk mælk til kaffen? Og hvordan skal jeg vide, om de kinesiske mælkeproducenter og butiksarbejdere er overenstkomstdækkede? Og er jeg nu helt sikker på, at den styreform de har i Kina, er så socialistisk som kineserne påstår?

Hvad med den computer eller den telefon, som Cecilie Sværke Sommerlund skrev sit tweet på, er den produceret af overenstkomstansatte arbejdere?

Moralisme har altid været noget lort.

Annonce