Fagbevægelsens svar ligger i stærke handlefællesskaber

Fagbevægelsen er ikke kun et forsikringsselskab, men et fællesskab der handler for at finde løsningerne på det gode arbejdsliv ude på den enkelte arbejdsplads. Derfor er det vigtigt med stærk, faglig organisering.
En dygtig ung tillidsrepræsentant sagde for nylig til mig, at hendes kollegaer frygtede, når deres fagforening kom ud på deres arbejdsplads. For det måtte jo betyde, at der var nogen, der skulle fyres. Det fik mig til at tænke på LO’s slogan: ”Stærkere sammen”.

Sloganet minder om, at fagbevægelsens indsats ikke kun bygger på at rykke ud som et andet redningskorps, når noget er gået grueligt galt på en arbejdsplads. Vores indsats bygger også på, at vi sammen finder løsningerne på det gode arbejdsliv gennem et stærkt fællesskab på den enkelte arbejdsplads og i den fælles fagbevægelse.

Vores indsats bygger også på, at vi sammen finder løsningerne på det gode arbejdsliv

Det er jo ingen hemmelighed, at LO-fagbevægelsens har mistet fodfæste på arbejdsmarkedet de sidste 20 år. I takt med at medlemstallet er faldet, er flere blevet optaget af det. ”Vi skal have vendt medlemsudviklingen”, ”vi skal organisere de unge” og ikke mindst ”vi skal være mere synlige”.

Men hvorfor er medlemstallet egentlig vigtigt for LO fagbevægelsen? Hvorfor mister kollegerne indflydelse, når medlemstallet og fagforeningerne svækkes? De spørgsmål har vi glemt at stille os selv – og besvare.

Faktisk står vi med et gigantisk tankekors foran os. Vi bliver færre medlemmer samtidig med, at undersøgelse fra Aalborg Universitet netop har vist, at lønmodtagernes forventninger til fagbevægelsen og de fælles løsninger er steget til det højeste niveau i mere end 20 år.

Jeg er overbevist om, at vi skal finde løsningen i at fokusere mere på handlefællesskaber.

Stærk organisering skaber resultater
Handlefællesskaber er måske ikke verdens smarteste ord, men lad mig forklare det nærmere med udgangspunkt i tre konkrete eksempler fra hverdagen blandt danske lønmodtagere.

For det første de københavnske cykelsmede. I løbet af 2 år har de tredoblet antallet af overenskomster med cykelværksteder rundt om i hovedstaden og hævet den gennemsnitlige timeløn for en cykelsmed fra 121 kroner til 149 kroner i timen. Og nu breder det sig blandt andet til Aarhus.

Det er sket ved, at cykelsmedene selv har organiseret sig via Dansk Metal. De har fået kontakt med kollegerne ved at cykle fra cykelbutik til cykelbutik, og ved selv at rejse ønsket om en overenskomst overfor deres arbejdsgiver. De har gjort det selv, med støtte fra fagforeningen, og er nu i gang med at forandre branchen til stor inspiration for andre.

Med en stærk organisering på arbejdspladsen kunne de overbevise ledelsen om, at forandringer var nødvendige

Det andet eksempel er rengøringspersonalet på Skejby Sygehus. Dårlige arbejdsvilkår var hverdagen, og rengøringsfolkene var utilfredse. Til en start var de utilfredse hver for sig, men en organiseringsindsats betød, at flere og flere gik med i fagforeningen, samtidig med at de sammen forsøgte at rejse ønskerne om bedre arbejdsvilkår. Det gav resultater, for med en stærk organisering på arbejdspladsen kunne de overbevise ledelsen om, at forandringer var nødvendige.

Det tredje eksempel er sagen om Ryanair. Jeg og mange andre fik for nyligt en konkret oplevelse af, hvad sammenhold kan. Det multinationale lavprisflyselskab Ryanair forsøgte at flyve social dumping ind i Kastrup Lufthavn, og danskerne sagde eftertrykkeligt nej tak. Vi viste, at vi ikke er med på Ryanairs strategi om løntrykkeri og mildest talt elendige arbejdsforhold.

Kampagnen ”Luftens Helte” var en kollektiv opvågning og genopdagelse af det, jeg vil påstå er kernedansk: Vi slutter os sammen om de ting, der virkelig betyder noget. Vi ved, man ikke kan leve gode og trygge liv, hvis man ikke får en ordentlig løn. Vi ved også, intet menneske er tjent med så kummerlige arbejdsforhold, at man bliver syg af at gå på arbejde. Det strider mod vores DNA, og det vækker vores solidaritet og lyst til at deltage i de nødvendige forandringer.

Efterfølgende har konflikten mod Ryanair skabt et stærkt fundament og en fortælling om fagbevægelsen, som medførte medlemsfremgang til alle involverede fagforeninger i lufthavnen.

Lokale løsninger er ofte langtidsholdbare
Når vi organiserer kollegerne i stærke handlefællesskaber, skaber vi ikke kun et bedre arbejdsmarked og som i dette tilfælde bekæmper social dumping, vi skaber også en stærkere relation til fagforeningen og mere engageret kolleger, som begge er afgørende for fremskridt.

I alle disse tre eksempler blev fagforeningen noget mere end et udrykningskorps. Fagforeningen blev det handlefællesskaber, som gjorde en forskel, fordi cykelsmedene, rengøringsfolkene og flypersonalet blev stærkere sammen, når de havde fagforeningen i ryggen.

Svaret på de stigende forventninger til fagforeningen skal ikke kun blive et svar om mere udrykning. Det skal også blive et svar om, hvordan vi som kolleger kan finde løsninger sammen på en god måde. Når handlefællesskaber finder løsninger, så har det nogle klare fordele.

Det er en fordel, når man ejer løsningen sammen med arbejdsgiveren

Når resultater skabes lokalt, som det skete i Skejby, så er resultaterne som regel også langtidsholdbare. Det er en fordel, når man ejer løsningen sammen med arbejdsgiveren, men det er samtidig en fordel at have fagforeningen i ryggen, når man peger på problemerne og går ind i forhandlingerne om en løsning.

Medlemmerne kan med rimelighed forvente gode resultater fra fagforeningen, men nogle gange må man selv tage handsken op, og så få de nødvendige værktøjer fra fagforeningen. Det er det cykelsmedene har gjort.

Der er der brug for, at fagbevægelsen gør os stærkere sammen på tværs af geografi og brancher. Det er Ryanair-sagen et eksempel på, samtidig med at Ryanair-sagen aldrig havde fået det stærke gennemslag, hvis ikke piloternes og kabinepersonalet havde fået aktiv opbakning fra de tusinder af danskere, som engagerede sit over hele landet.

Flere medlemmer skaber stærkere handlefællesskaber
Handlefællesskaber handler om at finde løsningerne sammen. Og fagforeningens opgave er at få delt viden, udveksle erfaring og sikre ressourcer, når det er nødvendigt. Samtidig med at kollegerne kan have en tryghed ved, at udrykningsberedskabet er klart om nødvendigt.

Jeg taler ikke for, at handlefællesskaber skal træde i stedet for det store arbejde, som gøres rundt om i landets fagforeninger. Men jeg taler for, at vi skal lægge mere vægt på handlefællesskaberne. Vi skal ikke altid løse problemerne for kollegerne, vi skal oftere løse problemerne sammen med dem.

Naturligvis er det ikke handlefællesskaberne alene, som vil vende medlemsudviklingen. Ligesom markedsføring i sig selv ikke er løsningen for fagbevægelsen, så står stærkere handlefællesskaber ikke i modsætning til en bedre markedsføring. De to ting hænger tværtimod sammen.

Vi skal ikke altid løse problemerne for kollegerne, vi skal oftere løse problemerne sammen med dem

Og ja, der er mange, som først og fremmest ser fagforeningen som et forsikringsfællesskab. Der er gode grunde til, at det betyder meget for mange lønmodtagere. Netop derfor skal vi aktivt vise, at trygheden også ligger i, at fagforeningen gør det muligt at finde lokale holdbare løsninger sammen med kollegerne og arbejdsgiveren

Målet er, at flere ressourcer og et stærke fællesskab sikrer danske lønmodtagere et endnu bedre arbejdsmarked.

Sagen er, at vi ikke bare skal have flere medlemmer for at få flere medlemmer. Vi skal være flere medlemmer, fordi det gør os stærkere sammen og skaber et stærkere og større handlefællesskab.

Den kvindelige tillidsrepræsentant og hendes kolleger skal ikke frygte, når fagforeningen kommer på besøg. De skal se det som en del af et handlefællesskab, hvor de kan udvikle forholdene på deres arbejdsplads med ordnede forhold, stærkere muligheder for uddannelse og et bedre arbejdsmiljø.

Måske bliver der ulykkeligvis brug for at fagforeningen rykker ud en dag, fordi der skal fyres. Det er trods alt også en opgave for fællesskabet, men det må aldrig stå tilbage som det eneste indtryk af, hvad der ligger i sloganet ”stærkere sammen”.

Jeg tror på vores kolleger gerne vil være en større del af fagbevægelsen. Det fortæller cykelsmedene, rengøringspersonale på Skejby Sygehus og ikke mindst Ryanair-kampagnen med alt tydelighed.

 
Morten Skov Christiansen er næstformand i LO Danmark. Han er uddannet elektronikmekaniker og har tidligere været formand for LO Hovedstaden.
Dagens Pio klumme er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)


Flere artikler om emnet

Annonce