LO’s kommende ulighedsprojekt?

Det er ikke kun sosuassistenterne, men rigtig mange faglærte og ufaglærte medarbejdere, som kommer i klemme, når pensionsalderen hæves. Fagbevægelsen kan derfor gøre spørgsmålet til en folkesag der tydeligt viser, hvad en fagforening kan bruges til.
For nogle dage siden leverede den nye formand for LO, Lizette Risgaard, følgende overskrift: ”Sosu'er skal ikke arbejde til de er 70”.

Det kommer de så heller ikke til fra i morgen. Fratrædelsesalderen stiger gradvis over de kommende år, således at man fra 2045 og fremad først kan komme på folkepension, når man er 70 ½ år. Om blot 7 år bliver Folkepensionsalderen 67 år. Disse ændringer blev aftalt af den daværende borgerlige regering i 2011 med støtte fra Dansk Folkeparti og De Radikale.

Jeg synes det er glimrende, at LO sætter fokus på vore sosu’er, det er Dennis og FOA sikkert glad for. Men jeg har nu en forventning om, at LO i de kommende udmeldinger signalerer med et større og bredere perspektiv. Med al respekt for det arbejde sosu’erne udfører, så er de vist ikke den eneste gruppe, der vil få store problemer. Det vender jeg tilbage til.

Stor ulighed i levetid og risiko for nedslidning
Afsættet for ændringerne i hvornår folk kan gå på folkepension var såvel økonomisk som et ønske om at øge udbuddet af arbejdskraft på baggrund af den kendsgerning, at befolkningen i gennemsnit bliver ældre.

Leveårene er dog stadigvæk ret ulige fordelt, da en 40-årig med en lang videregående uddannelse kan forvente at leve 5,1 år længere end en 40-årig, som kun har afsluttet grundskolen. Og det har selvfølgelig et afsæt i, at de med de lange uddannelser får de job, hvor der er mindst nedslidning.

Men også i forhold til chancerne for at komme alvorlig til skade på jobbet går lønmodtagere med lange og videregående uddannelser fri. I stedet rammer de alvorligste ulykker blandt andre bygningsarbejdere, lastbilchauffører, land- og skovbrugsarbejdere, fiskere, renovationsarbejdere og visse typer industriarbejdere.

Samlet set er det en kendsgerning, at vi stadigvæk har stor ulighed i Danmark i forhold til sundhed livet igennem

Hertil kommer, at nedslidningen i blandt andet bevægeapparatet, andre arbejdsrelaterede sygdomme samt de såkaldte ”store folkesygdomme” hos gruppen af faglærte og ufaglærte ligger højere end gennemsnittet for befolkningen som helhed. Samlet set er det en kendsgerning, at vi stadigvæk har stor ulighed i Danmark i forhold til sundhed livet igennem.

Så da Venstre, De konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale faldt hinanden om halsen i ønsket om, at vi alle skulle blive længere på arbejdsmarkedet, ”glemte” de at sikre forudsætningerne, nemlig at arbejdsmiljøet på arbejdspladserne skal markant forbedres.

Nu kan man ikke beskylde hovedparten af de folketingspolitikere, der har aftalt en model for senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, for at have prøvet de hårde jobudfordringer på egen krop. Men der er gennem årene kommet mange rapporter, der klart viser, hvordan belastning og nedslidning på arbejdsmarkedet er ude i virkeligheden, så den nødvendige viden har været til stede.

Men politikerne valgte at sætte kikkerten for det blinde øje.

Man kan heller ikke arbejde som muresvend til man bliver 70
Jeg er enig med Lizette Risgaard og Dennis Kristensen i, at det er lidt svært at se for sig, at det er realistisk at fortsætte som sosuassistent, til man bliver 70. Men jeg vil her tilføje, at det er ligeså svært at se for sig andre faggrupper gøre det samme. Og at de kan tjene lønnen ind for indsatsen på jobbet.

Se for jer murersvenden med stive knæ og dårlig ryg, kravle rundt i små badeværelser og lægge fliser, eller stå på stilladset og lægge sten på akkord. Tømresvenden på stilladset, der skal sætte nye vinduer ind, eller kravle rundt på taglægterne på tagarbejde.

Se for jer murersvenden med stive knæ og dårlig ryg, kravle rundt i små badeværelser og lægge fliser

Da det også er en kendt sag, at synet for mange bliver dårligere, jo ældre man bliver, er det fedt at tænke på ældre chauffører på vejene med nedsat syn. Og sådan kunne man gå listen igennem. Tænkt på jobindholdet og tænkt på om det er realistisk for 68 til 70 årige at være i job efter et langt liv på arbejdsmarkedet.

Hvis vi ikke gør noget, vil vi komme til at se en stigning i arbejdsulykker, der vil have afsæt i aldersbestemt nedsat mobilitet. Hurtighed, muskulær, styrke, smidighed og balance aftager med alderen, uanset om vi lever længere.

Det mærker man ikke så meget som politiker, hvor de fysiske udfordringer begrænser sig til at sidde på en stol fra møde til møde. Men det er et fåtal af de mennesker beskåret, der udsættes for konsekvenserne af en senere tilbagetrækning. De har ikke mulighederne for at tjene til brødet og huslejen, ved at sidde på en stol. Der skal produceres hver dag.

Regeringen skærer ned på arbejdsmiljø og uddannelse
Flere år på arbejdsmarkedet forudsætter et stærkt forbedret arbejdsmiljø. Derfor står regeringens tanker om at skære ned i midlerne til Arbejdstilsynets indsats i skærende kontrast til de udfordringer, der er, med al for meget nedslidning i jobbene.

Nå – men så kan virksomhederne jo blot bruge jer til noget andet, har budskaberne været fra visse borgerlige politikere. Jo tak, det forudsætter jo i mange tilfælde uddannelse, ligesom skarpe kompetencer for fortsat at være i job også har sin forudsætning i løbende uddannelsesinitiativer. Men regeringen har også signaleret nedskæringer på uddannelsesområdet.

Hvis vi ikke gør noget, vil vi komme til at se en stigning i arbejdsulykker

Hvor mange mellem 64 og 68 år tror regeringen, at virksomhederne vil ofte uddannelseskroner på til omskoling, hvis staten ikke bidrager med en målrettet indsats? Meget få, er jeg mere end sikker på. Især for de faglærte og ufaglærte grupper.

Problemerne med et nedslidende arbejdsmiljø og den manglende styrkelse af kompetencerne for de voksne faglærte og ufaglærte er kerneområder, hvor der skal rettes op for at sikre, at alt for mange ikke skal opleve de sidste år på arbejdsmarkedet som et helvede, hvor de knapt kan blive i jobbene, og hvor de ej heller kan få et nyt job, hvis de fyres.

Kan blive en folkesag for fagbevægelsen
Det er ikke særligt muntret at blive fyret som 65- eller 66-årig, og mange har sagt farvel til efterlønnen. Kroppen er slidt ned, og uddannelseskronerne er gået til andre faggrupper. Er systemet til den tid som i dag, så er der to års dagpenge, og derefter intet at leve af, indtil man kan komme på folkepension i alder 70.

 Hvis nogen er i tvivl om, hvad man skal bruge en fagforening til, så er dette et nærværende svar for de fleste

Det er ikke rimeligt. Og den seniorførtidspension, man har lavet, er jo netop ikke en rettighed, men en der skal søges om, og som skal bevilges. Kommunerne skal svare inden for et halvt år. Med de mange problemer folk i dag har med urimelige og nedværdigende arbejdsprøvninger, nægtelser af flexjob og afslag på førtidspension fra kommunerne, så tror jeg ikke ret meget på, at der er et reelt indhold i aftaleteksten om seniorførtidspension.

Fremtidens arbejdsmarked bliver barskt for den ældre del af arbejdsstyrken. Så der er behov for fokus på temaet Lizette, men der er mange, rigtig mange andre faggrupper end sosuassistenterne, der kommer i klemme.

LO kan gøre dette til en folkesag, ingredienserne er til stede, og hvis nogen er i tvivl om, hvad man skal bruge en fagforening til, så er dette et nærværende svar for de fleste.

 

Poul Erik Skov Christensen (f. 1952) var 1995-2013 formand for Danmarks største fagforbund SID, senere 3F. Han har tidligere arbejdet som blandt andet sømand, skibsværftsarbejder og jord- og betonarbejder.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

 

Tidligere forbundsformand for 3F og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederikssund Kommune for Socialdemokratiet. 


Kommentarer fra Facebook