Annonce

Pape i opgør med Løkke: Ingen borgerlig statsminister­kandidat

Løkkes SV-udmelding har kastet det borgerlige Danmark ud i en krise uden en reel statsministerkandidat, mener K-formanden.
Efter nogle uger med stor intern uro i Venstre, retter De Konservatives leder Søren Pape Poulsen nu en meget skarp kritik af Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.

Farvel til VK-samarbejdet. Det hele røg ned i kloakken

I et interview med Berlingske, siger K-formanden, at Løkke har gjort sig skyldig i “et stort svigt”, da han i valgkampen åbnede op for en SV-regering: 

”Det er et svigt, når man dagen før valget siger, at nu har jeg ikke længere det borgerlige Danmark som førsteprioritet. Farvel til det. Farvel til mine regeringspartnere. Farvel til VK-samarbejdet. Det hele røg ned i kloakken,” siger Søren Pape Poulsen til Berlingske.
 

Venstre har fravalgt os

I Papes øjne betyder Lars Løkkes ageren under valgkampen - samt det faktum at han holder fast i SV-udmeldingen efter valget - at der lige nu ikke er nogen blå blok, og at der “ikke er nogen borgerlig statsministerkandidat”.  

“Det skyldes ikke, at vi har flyttet os. Det skyldes, at Venstre har flyttet sig og fravalgt os. Og at den, der ville være naturlig som statsministerkandidat, hellere vil i regering med den nuværende statsminister,” forklarer han.

Det skyldes, at Venstre har flyttet sig og fravalgt os

Søren Pape Poulsen mener ikke det er muligt for Løkke at koordinere den borgerlige fløj, så længe at V-formanden holder døren åben for en SV-regering.

Fejl at udelukke Ny Borgerlige

Den konservative leder kritiserer også i hårde vendinger Lars Løkke Rasmussen for at udelukket et samarbejde med Nye Borgerlige, der kom i Folketinget med fire mandater.

“Jeg synes, det er meget forkert. Jeg er enig, når det kommer til Stram Kurs – og man skal huske, at de jo også selv sagde, at de ikke tilhørte nogen blok. Men Nye Borgerlige? Ja, de har haft nogle skarpe synspunkter.

Ingen gang på jord at fortsætte med den regering, der var

Men det må man kunne forhandle om. Det her med, at deres mandater ikke tæller med, det forstår jeg slet ikke noget som helst af,” siger Pape, der kalder udmeldingen for “helt svenskeragtigt”, med henvisning til de borgerlige svenske partier, som ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterne.

Ellemann-Jensen: “Ingen gang på jord”

Lars Løkke Rasmussen har ingen kommentarer til Berlingske. Men partiets politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen afviser kritikken.

Ifølge ham havde det “ingen gang på jord at fortsætte med den regering, der var”. Og adspurgt, om en SV-regering stadig er Venstres førsteprioritet, svarer han til Berlingske og kalder diskussionen om fremtidig regeringsdannelse “præmatur”.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet