Annonce

Parat til sympati­konflikt med Tivoli Food Hall: ”Deres kamp er vores kamp”

Bygningsarbejdere og elektrikere er klar til støtte 3F København i deres kamp for overenskomst i Tivoli Food Hall.
Flere af de lokale fagforeninger i København er klar til at støtte op, hvis 3F Københavns konflikt med Tivoli Food Hall skulle ende som en sympatikonflikt.  

“Det er vi helt klar til. Det er uden diskussion. Det bakker vi selvfølgelig fuldstændig op om,” siger formand for Dansk El-forbund i København, Lars Bæk, til Netavisen Pio.

Vi har gjort det hele klar til en sympatikonflikt 

Også bygningsarbejderne i København melder sig klar.

“Hvis 3F København beder os om det, så er vi klar på en sympatikonflikt,” siger formand i byggearbejdernes fagforening i København, 3F BJMF København.
 

Alt er klar til sympatikonflikt

3F København har været i konflikt med de 14 ikke-overenskomstdækkede stadeholdere i Tivoli Food Hall siden 24. januar, fordi virksomhederne har afbrudt forhandlingerne.

Så hvis virksomhederne ikke går ind i forhandlingerne, så er vi klar til at rulle

Og hvis konflikten ikke trækker virksomhederne tilbage til forhandlingsbordet, så er 3F København klar til at bede om hjælp og varsle en såkaldt sympatikonflikt, fortæller formand i 3F København, John Ekebjærg-Jakobsen.

“Vi har gjort det hele klar til en sympatikonflikt. Så hvis virksomhederne ikke går ind i forhandlingerne, så er vi klar til at rulle. Malerne, elektrikerne, blikkenslagerne og de andre 3F-grupper er klar til at sætte det i værk. Så det er op til os at sige “Nu har vi fået nok”. Men der er ikke dato på endnu,” siger John Ekebjærg-Jakobsen, der stadig tror på, at virksomhederne vil genoptage forhandlingerne.

Folk bakker os op. Folk inde i Tivoli synes, at vi skal klø på

Maksimalt pres på virksomhederne

Med konflikten og de løbende demonstrationer foran Tivoli, er der lagt maksimalt pres på Tivoli Food Hall, mener John Ekebjærg-Jakobsen. Hans oplevelse er, at Tivolis gæster støtter 3F i deres kamp for en overenskomst.

“Der er en skide god stemning derinde. Folk bakker os op. Folk inde i Tivoli synes, at vi skal klø på. Så der er lagt maksimalt pres på arbejdsgiverne,” siger han.

Deres kamp er vores kamp

De virksomheder som har nægtet at tegne overenskomst med 3F, tæller flere etablerede kæder som burgerrestauranten Cock’s & Cows og Gorm’s pizzaria.
 

“Deres kamp er vores kamp”

For El-forbundet handler en eventuel sympatikonflikt også om at vise, at man står “skulder ved skulder” i de igangværende overenskomstforhandlingerne.

“Når det er vigtigt for at os selv, at vores kollegaer har overenskomst og ordnede forhold, så støtter vi også, at andre skal have samme betingelser. Deres kamp er vores kamp,” siger Lars Bæk.

Konkret vil El-forbundets sympatikonflikt betyde at ingen overenskomstdækkede elektrikere i København vil arbejde for de konfliktramte virksomheder i  Tivoli Food Hall.

“Hvis der sker noget med strømmen, så kan de ikke få det lavet. Så går det hele i stå,” siger han.

Fakta: Disse madsteder i Tivoli Food Hall har nægtet overenskomst med 3F:

  • Chicks by Chicks
  • Cock's & Cows
  • Gló
  • Gorm's
  • Hallernes Smørrebrød
  • Kong Fu Street Food
  • La Barracca
  • Le Petit Vinbar
  • La Playa
  • Tapa del Toro
  • The Bird & the Churchey
  • Vapiano
  • Wakha
  • Wokwok
  • Zócalo

Fakta: Det handler konflikten om

Ifølge 3F København har fagforeningen "forhandlet i mange måneder med repræsentanter for virksomhederne" i Tivoli Food Hall, men desværre uden et tilfredsstillende resultatet.

"Restauratørerne har ikke ønsket at indgå overenskomst og fortsætter med at underbetale deres ansatte," skriver 3F København på løbesedler, der fredag den 31. januar blev delt ud ved fagforeningens demonstration ved Tivoli Food Hall.

3F København "kan ikke være tjent med, at der foregår underbetaling på Tivoli-hjørnet," fremgår det.

I løbesedlen opregnes 3F's krav således:

"Derfor kræver vi overenskomst, der vil sikre fair løn, ret til seks ugers ferie, pensionsopsparing, overtidsbetaling og ret til løn under barsel."

Andre krav er arbejdstidsregler, overarbejdsbetaling og tillæg for skæve arbejdstider.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet