De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 17,5 procent af de danske skoleelever i 2017 går i privatskole. Det er en stigning på 0,5 procentpoint i forhold til året før. For ti år siden gik 13 procent af alle skoleelever på privatskole.

Kilde: Danmarks Statistik.

”Det er en helt forkert udvikling,” siger socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, til Netavisen Pio. Hun og Socialdemokratiet vil gerne have procent-andelen af privatskole-elever bragt ned:

”Det er fint, at man har et supplement til folkeskolen, men vi mener at omkring ti procent privatskoleelever er det rigtige niveau. At tallet for hvor mange elever, der går på privatskole, er stigende hænger snævert sammen med, at regeringen for 3. år i træk har sat statsstøtten til privatskolerne op. Fra 71 til nu 76 procent (I forhold til den støtte folkeskolerne modtager pr. elev – den såkaldte koblingsprocent, red.),” siger Annette Lind.

Det er fint, at man har et supplement til folkeskolen, men vi mener at omkring ti procent privatskoleelever er det rigtige niveau

I kroner op ører betyder det, den blå regering siden 2015 har øget statstilskuddet til privatskolerne med 325 millioner kroner. Regeringspartiet Liberal Alliance har ved flere lejligheder påpeget at de ønsker en koblingsprocent på 80 procent.

Hvis det stod til Socialdemokratiet skal privatskolernes tilskud i stedet sænkes til 71 procent. Og folkeskolen skal styrkes markant – blandt andet med hjælpelærere i de mindste klasser så de, der har læsevanskeligheder, kan få ekstra hjælp.
Forsker: Det er klart, at der er en grænse, men svært at sige hvor

Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College, mener, at der en øvre grænse for hvor stort elev-optaget kan være – hvis man fortsat ønsker en folkeskole:

”Det er klart, at der er en grænse, hvis vi stadigvæk vil have en folkeskole, der er folkets. Det er en del af vores danske skolesystems dna, at vi også har friskoler, som dækker over meget forskellige typer skoler. Men alle – også privat- og friskolerne – vil gerne have, at den her udvikling med fortsat øget tilslutning til privatskolerne på en eller anden måde stagnerer. En fortsat øget tilslutning til fri- og privatskolerne kan meget hurtigt betyde, at privat- og friskolerne mister deres frihedsgrader, og det er ikke i privat- og friskolernes interesse. Men hvor grænsen går, kan være svært at sige,” siger Rasch-Christensen til Netavisen Pio.

”En relativ stor del af denne her vandring mod privatskolerne kan forklares med folkeskole-sammenlægninger og folkeskole-lukninger. Og så dukker der en friskole op i stedet. Men der er også en ny tendens, hvor et stigende antal forældre vælger folkeskolen fra og friskolen til – uden forinden at have stiftet bekendtskab med folkeskolen. Det er en ny tendens. Så man skal allerede nu være opmærksom på den øgede tilslutning til privatskolerne, men den nye tendens er mindst lige så væsentlig at være opmærksom på. Løsningen er på bedst mulig vis at understøtte den lokale folkeskole,” mener Rasch-Christensen.
Danmarks Privatskoler har ingen ambition om en større privatskole-sektor

”Om der er en øvre grænse for elev-optaget i privatskolerne, det kan jeg ikke sige. Det vigtige er, at alle børn i Danmark får en god og succesfuld skolegang," siger formanden for Danmarks Privatskoler, Karsten Suhr, til Netavisen Pio.

"Om det bliver på en folkeskole, eller om det bliver på en privatskole, det er ikke afgørende. Vi skal fokusere på, hvad forældrene gerne vil have, hvad er det forældrene vægter? Vi ønsker som privatskole-mennesker en stærk og velfungerende folkeskole, så man har et stærkt alternativ.”

Jeg har ingen ambition om, at privatskole-sektoren skal vokse

”Jeg har ingen ambition om, at privatskole-sektoren skal vokse. Jeg har en ambition om, at alle børn skal have en god skolegang.”

Hvad nu hvis 25 procent vælger privatskoler om nogle år? Ville det være alle tiders, eller vil det give dig panderynker?

”Det er klart, at der er nogen men’er. Vi ser gerne, at man vælger privatskolerne på de værdier, privatskolerne hver især har. Faren ved at optage-procentene kommer så højt op, kan være, at privatskolerne ikke bliver valgt på deres værdier, men bliver valgt som et fravalg af folkeskolen. Der er også en fare i, at vi risikerer at blive mindre og mindre frie – og mere og mere reguleret. Den tendens er der allerede. Det kan gå hen og tippe, og så kan spørgsmålet blive, om de frie skoler stadig er frie. Om man fortsat kan være de værdibaserede holdningsskoler, som vi ønsker at være,” siger Karsten Suhr.