Beslutningen om at gøre den 1. maj til arbejdernes internationale kampdag blev truffet i Paris i sommeren 1889 og herfra kom ideen til Danmark, hvor den første 1. maj-demonstration blev afholdt året efter.
Læs historien her.
Har jeg fri?
I år falder Arbejdernes Internationale Kampdag sammen med Store Bededag, så alle har fri.
Hvem arrangerer?
Det er et væld af foreninger, der står for de enkelte første maj arrangementer. Det kan enten være lokale partiforeninger eller fagforeninger, og de begynder meget tidligt, lidt senere i år fordi det er helligdag. Herefter er der normalt afgang til de større tværpolitiske fællesarrangementer. De store fællesarrangementer, Fælledparken i København, Tangkrogen i Aarhus og Kongens Have i Odense arrangeres af de lokale LO og FTF-sektioner i fællesskab.
I Fælledparken er der også RØD 1. MAJ, hvor der kommer en masse kommunister og måske lover Stalin evigt troskab.
Hvad skal man lave?
Det er kutyme til de mange 1. maj-arrangementer at man hører politiske taler og synge sange fra arbejdersangbogen. Talerne har som oftest inkluderet en passage om ”derfor er 1. maj stadig relevant i dag”.
Til mange af de lidt større første maj-arrangementer er der underholdning. Oftest i form af jazz-orkestre, hvor gamle, lidt overvægtige mænd, står og blæser i messinginstrumenter.
Et bud på underholdningen kunne være Onkel Aages Jazz Kapel.
Hvem kan jeg høre tale?
Talere fra Socialdemokraterne.
Talere fra SF og Enhedslisten.
Fagbevægelsens førstemand, Harald Børsting, er også på tur.
Det samme er Dansk Metals formand Claus Jensen.
Det samlede program for LO's ledelse kan ses her.
Derudover vil man kunne opleve en lang række lokale talere, enten formanden for den lokale afdeling af ungdomsorganisationen, DSU eller SFU, lokale borgmestre eller byrådsmedlemmer og fagforeningsfolk.
Er 1. maj ikke håbløst umoderne?
Nej. Det er både hyggeligt og vigtigt. Og det er bedre jo flere der deltager.
God kampdag.