Danmark har den 15. november overtaget formandskabet af Europarådet med en ambition om at revidere menneskerettighedsdomstolens fortolkningspraksis, da man mener, at den i en række tilfælde forhindrer Danmark i at udvise kriminelle udlændinge.

Men en analyse foretaget af Institut for Menneskerettigheder offentliggjort i oktober viser, at den påstand ikke helt holder vand: ”Menneskerettighedsdomstolen accepterer udvisninger i klart videre omfang end de danske domstole,” viser instituttets opgørelse.

”Det er en potentiel katastrofe, hvis det forholder sig sådan, at de danske domstole ikke har udvist kriminelle udlændinge, fordi de har overfortolket menneskerettighedsdomstolens praksis,” sagde Trine Bramsen, som havde indkaldt Inger Støjberg i samråd torsdag, hvor hun efterlyste handling på baggrund af den opsigtsvækkende rapport.

Utilfredshed med svar fra Støjberg
Inger Støjberg forklarede først og fremmest, at det er hendes og regeringens holdning, at kriminelle udlændinge ikke hører til i Danmark, og at Danmark derfor i ”videst muligt omfang” skal udvise kriminelle udlændinge.

Dernæst referererede hun til fem anbefalinger, som en tværministeriel arbejdsgruppe er kommet med, som skal klargøre og forbedre Danmarks muligheder for at udvise kriminelle udlændinge inden for rammen af de internationale forpligtigelser.

Men hverken Trine Bramsen, eller indfødsretsordfører Astrid Krag (S), var tilfredse med ministerens svar. Trine Bramsen forklarede, at hun ”selv kunne have læst de fem punkter inden hun kom til samrådet,” og at hun generelt savnede handling frem for ord fra ministerens side.

Astrid Krag undrede sig over, hvorfor ministeren henviste til arbejdsgruppens anbefalinger som løsning på det problem, som Institut for Menneskerettigheders opgørelse viser, for arbejdsgruppen blev nedsat i foråret og offentliggjorde deres arbejde den 17. oktober, hvor Institut for Menneskerettigheders opgørelse først blev offentliggjort den 10. oktober. Inger Stjberg erkendte, at hun ikke kendte til Institut for Menneskerettigheders analyse før offentliggørelsen, hvorfor Astrid Krag insinuerede, at arbejdsgruppen næppe har haft instituttets konklusion som fokusområde.

Stor forskel på dansk og europæisk udvisningspraksis
Analysen fra det danske Institut for Menneskerettigheder er baseret på en gennemgang af 400 afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen, Højesteret samt Østre- og Vestre Landsret i perioden 2011-17. Opgørelsen viser, at ”Menneskerettighedsdomstolen accepterer udvisninger i klart videre omfang end danske domstole - på i hvert fald ét meget vigtigt område. Nemlig udvisning af udlændinge, der enten er født i Danmark eller indrejst i landet som barn, og som ikke har børn og/eller ægtefælle/partner i Danmark.”

Nedenstående tabel viser, at Menneskerettighedsdomstolen har truffet 0 afgørelser, hvorimod de danske har truffet 20, om ikke at ville udvise kriminelle udlændinge uden børn eller ægtefælle i Danmark.

Instituttet konkluderer på baggrund af opgørelsen derfor, at der ”inden for rammerne af menneskerettighederne er et råderum for stramninger over for i hvert fald den kategori af udlændinge, der er omtalt ovenfor.”

"Ikke det sidste, vi har spurgt til i denne sag"
Inger Støjberg understregede, at hun anerkender Instituttets konklusioner, som hun mener at kunne imødekomme ved, at man som lovgiver ”tager et større ansvar” i forhold til udvisninger og formulerer nogle klare retningslinjer for hvordan det skal ske. Hun forklarede også, at der i den indeværende regeringsperiode vil komme en række lovgivningsforslag på området.

Trine Bramsen efterlyste dog nogle mere konkrete svar og forklaringer på, hvad ministeren reelt vil gøre:

”Det har vi ikke fået svar på, så det er ikke det sidste, vi har spurgt til i denne sag,” sagde hun afslutningsvist.