S-profil i front for Kvinderådet

Kvinderådet har valgt tidligere folketingsmedlem Yildiz Akdogan som ny forkvinde. Hun vil blandt styrke diversiteten på arbejdspladser og i direktionslokaler.
Foto: Socialdemokratiet
Yildiz Akdogan, forkvinde for Kvinderådet
“Ligestilling er ikke en kvindesag, men en samfundssag.”

Sådan lyder det fra Yildiz Akdogan, som søndag blev valgt som ny frontfigur for Kvinderådet.

Den 48-årige socialdemokrat er i øjeblikket medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Hun har desuden i flere omgange været medlem af Folketinget.

”Der er så mange gevinster at hente ved at bringe alle talenter i spil, ved at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked og ved at forebygge kønsbaseret vold og chikane”, siger den nyvalgte forkvinde, som lægger op til at arbejde for at skabe en bred debat om ligestillingen i samfundet, til Netavisen Pio. .

Mange dagsordner

Hun peger blandt andet på spørgsmålet om sammensætningen af bestyrelser i forhold til andelen af kvinder, øremærket barsel, sexisme på arbejdspladsen, ligeløn, negativ social kontrol og sundhed og trivsel blandt unge kvinder.

Vi har en bred og folkelig forankret tilgang til ligestilling

Kvinderådet er paraplyorganisation for tilsammen 48 meget forskellige organisationer.

”Vi har en bred og folkelig forankret tilgang til ligestilling, som jeg vil bygge videre på, og jeg er ydmyg og glad for, at jeg får mulighed for at stå i front for Kvinderådets arbejde og løfte de her dagsordener,” siger Yildiz Akdogan til Netavisen Pio,

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

God ide, ligestilling vil kræve at der stort set er lige mange kvinder og mænd inden for alle fag, det vil gøre samtlige fag mere humane og udligne kønnenes livslængde.
Endvidere bør der indføres 3 dages uge. 3 dages arbejde, 3 dage fri, ingen søn og helligdage, samme daglige arbejdstid, samme ferielængde. Børnene fortsætter med 5 dages uge.
Det vil betyde at forældre kan være sammen med deres egne børn på skift og altså at forældre helt ægte kan dele ansvaret, uden at den ene part er dirigenten.
Trafikken på vejen vil næsten blive halveret, de lange køers tid vil være omme. Investeringer i flere tog og større veje kan spares, osv.
Vi vil have tilstrækkeligt mange pædagoger, sygeplejesker vil igen kunne klare fuld tid, når ugen kun er 3 dage.
Mængden af skilsmisser vil falde og mængden af lykkelige og trygge børn vil stige.
Spørgsmålet er om det kan lade sig gøre at overtale arbejdsmarkedets parter til at gå ind for en 3 dages uge ?

Der skal indføres kvoter for små tykke mennesker i direktionen. Som det er i dag skal du være høj, rang og slank for at få en fod indenfor de velbetalte rækker. Er du en nok så intelligent og dygtig lille tyksak bliver du holdt uden for og diskrimineret.

Lige løn for de små og tykke. NU.

Har du ikke overset at der er nogen "tykke" personer der har eller har haft lederstillinger som f.eks. fhv. statsminister, Lars Løkke Rasmussen, fhv. ældreminister Thyra Frank, fødevareminister Mette Gjerskov og tidligere redaktør på Berlinske tidende, Lisbeth Knudsen, de er vist ikke det man kalder slanke eller "sylfider", men har alligevel haft velbetalte stillinger.

Jeg omtaler direktionsgangen - Kan du ikke læse. Du omtaler politik. Der finder du de små og tykke. Men altså ikke i direktionsgangen og rundt om i landets bestyrelser. Hvor mange små tyksakke tror du har været CEO for Danske Bank? Nul du. Nul.

Lisbeth Knudsen var ansat i direktionsgangen som direktør for Berlinske medier og hun er nok ikke den eneste, så dine teorier holder ikke.

Malou Aamund har været CEO of Google Denmark. Bare for at nævne en af rigtig mange karrierer kvinder i Danmark. Så at der mangler ligestilling for kvinder på direktionsgangen holder heller ikke.

Annonce