Se listen: Arbejdsgivere efterlyser arbejdskraft, men …

Der mangler arbejdskraft, lyder det fra den ene arbejdsgiver efter den anden, men igen og igen falder deres konkrete historier til jorden.

Virksomheder mangler arbejdskraft, lyder det igen og igen fra både arbejdsgiverorganisationer, regering og virksomheder. Enten er der ikke nogen ledige eller også holder de alt for høje danske ydelser folk fra at søge, lyder det.

Og oftest bliver historien krydret med en direktør eller ejer fra en dansk virksomhed, såkaldte cases, som forsøger at bekræfte historien. Men gang på gang viser det sig, at virksomhederne ikke selv har gjort en indsats for at søge.

Udover at det selvfølgelig er problematisk, at virksomheder og deres organisationer ikke kan give et retvisende billede af virkligheden, så er det også skadeligt for de lediges selvværd, når arbejdsgivere står frem i medierne og siger, de ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft, selvom de ikke har forsøgt, mener en ekspert.

”Det skaber klart en stigmatisering af de ledige. Selvom historierne viser sig at være usande, får udsagnet en blivende betydning. Man efterlader en overskrift, der stempler den gruppe,” sagde professor eremitus fra Københavns Universitet, Jesper Due, til avisen.dk i 2016.

Netavisen Pio har samlet en række eksempler fra det seneste år..

Metalvirksomhed fik masser af ansøgninger

”Vi har været nødt til at sige nej til nogle af de krav, vores kunder stiller, udelukkende på grund af manglende arbejdskraft,” lød det forleden fra metal-virksomheden Kimas A/S i Kolding, som på foranledning af Dansk Industri, blev brugt som case i et TV2-indslag.

Men virksomheden havde faktisk fået tilbudt arbejdskraft, viste det sig.

”TV2 var tydeligvis kun interesseret i at vinkle på, at jeg ikke kunne få medarbejdere, og jeg derfor mistede ordrer. Men virkeligheden er langt mere nuanceret. Så jeg er ikke specielt godt tilfreds det nyhedsindslag,” sagde direktør Rune Lund til Netavisen Pio.

Virksomheden havde desuden ikke nogen aktive opslag på nogle af de offentlige jobportaler eller på virksomhedens egen hjemmeside. Man havde dog lagt opslag på virksomhedens Facebook-side, som har godt 300 likes.

Ikke en jernhård case.

Hvis de er ledige, så er de næppe kvalificerede

Murerfirma beklagede sig

I august kunne man i Børsen læse om murermester Jesper Sørensen fra Horsens Murer Service der ”sagtens kunne beskæftige 10 ansatte mere”. I flere medier fortalte han, at han havde ”været nødt til at give afslag på ordrer to til tre gange om ugen”.

Men da Netavisen Pio gik ham på klingen, havde han netop ansat en ny murersvend. Murernes fagforening i Horsens havde tilbudt ham to ledige svende, men den henvendelse havde Jesper Sørensen ikke fulgt op på. Han var også blevet tilbudt ledige murersvende fra København:

”Men hvis de er ledige, så er de næppe kvalificerede murersvende,” sagde han til Netavisen Pio.

den case faldt til bunds som en mursten.

 

Fynsk bageri pyntede ikke kun på kagerne

Vi kan ikke skaffe arbejdskraft, fordi folk hellere vil være på dagpenge, lod indehaveren af et fynsk bageri i Svinninge, de landsdækkende medier at vide tilbage i 2015.

Det viste sig, at bageriet rigtigt nok havde haft en kvinde til samtale, men aldrig var vendt tilbage og i øvrigt havde bageriet intet problem med at skaffe arbejdskraft.

Det var mere et ”generelt samfundsproblem”, fortalte indehaveren, Inger Christensen, til DRs P4.

Endnu en dårlig case.

Jeg vil ikke længere bruge ressourcesvage danskere

Savværket skar ansøgningerne væk

I januar 2013 kørte TV2 Nyhederne en række historier om virksomheder, som ikke kunne få ledige til at tage deres ledige stillinger. En af dem fra et Hvalsø Savværk på Midtsjælland, der ikke kunne få besat to ledige stillinger:

Det viste sig, at
savværket hverken brugte ikke de almindelige rekrutteringskanaler, når de havde behov for arbejdskraft. De to ledige job var f.eks. ikke opslået på Jobnet.dk, og fagforeningen 3F havde heller ikke fået nogen henvendelser.

Men det var ikke kun problemet. Danskerne gider ikke, fordi ydelserne er for høje, lød det fra direktøren, Martin Nyrop-Larsen, der derfor hellere ville ansætte østeuropæere.

”Jeg vil ikke længere bruge ressourcesvage danskere, men i stedet ansætte ressourcestærke slovakker, der er dygtige og lykkelige for at have et arbejde til 110 kr. i timen, som svarer til fire gange deres løn i Slovakiet. Sådan er realiteterne blevet i Danmark, sagde han efterfølgende til Jyllands-Posten.

Hvor meget han havde søgt, står hen i det uvisse, men dagen efter indslaget fra savværket fik virksomheden 120 ansøgninger, skrev Dagbladet Arbejderen.

Martin Nyrop Larsen var ikke bare en tilfældig virksomhedsejer, men også et aktivt medlem af Venstre, og indslaget kom i kølvandet på samme partis planer om at indføre kontanthjælpsloftet.

den historie blev kløvet midt over.

 

Restaurantkæde havde appetit på folk, men søgte ikke

”Her i køkkenet bliver der svinget med potter og pander. De har travlt. Så travlt, at de ikke kan finde arbejdskraft."

Sådan lød det allerede i 2013 i et indslag i TV-Avisen på DR1 om Madklubben, der driver en række restauranter rundt om i Hovedstaden.

Ifølge direktør Anders Aagaard manglede Madklubben Vesterbro to medarbejdere, og hvis man ser på samtlige restauranter, manglede der konstant 10-15 medarbejdere.

Men også her viste det sig, at virksomheden ikke havde slået stillinger op på Jobnet.

den historie faldt sammen som en souffle.

 

Gartneriejer gad ikke dyre danskere

I december 2014 sendte DR programmet ”Den dag de fremmede forsvandt” hvor en nordfynsk gartneriejer, som fortalte at han ikke kunne få danskere medarbejdere, selvom han gerne ville betale dem overenskomstmæssig løn.

Det viste sig, at gartneriejer Mogens Christensen aldrig havde betalt pension til de østarbejdere, han har haft ansat. Og at det i øvrigt var østeuropæerne selv, der ikke ønskede at få pension.

Gartneriejeren var i øvrigt medlem af kommunalbestyrelsen – valgt for partiet Venstre.

den historie slog altså heller ikke rigtigt rod.

 

Panorama-mandens historie holdt ikke til gennemsyn

Det findes ikke kun dårlige cases med arbejdsgivere, der råber på mere arbejdskraft, men ikke selv søger aktivt. Men lidt i samme boldgade finder vi Panorama-manden, som blev landskendt i forbindelse med valgkampen i 2015.

Her påstod en arbejdsgiver – og Lars Løkke Rasmussen – at en medarbejder på en virksomhed i Høje Taastrup havde sagt op, fordi medarbejderen ikke syntes at han økonomisk fik nok ud af det. Medarbejderen ville derfor hellere være på kontanthjælp.

Berlingske kunne dog hurtigt fortæller, at der var en forskel på mere end 8.000 kroner om måneden på at arbejde i virksomheden og være på kontanthjælp. Så faldt den historie ligesom til jorden.

Direktøren Morten Broager, som virksomhedsejeren fra Høje Taastrup her, var i øvrigt også aktiv Venstre-mand.

Også den historie viste sig at være uden hold i virkeligheden.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Det giver jo en helt anden sandhed.

Annonce