Sidder trygt i Danske Bank-toppen: Her er Thomas Borgens møgsager

Sager om ulovlige nordkoreanske våben, hvidvask fra diktaturstat, Putin-familien og kriminelle i Østeuropa er ikke nok til, at Danske Bank-boss må gå
Hvidvaskning af penge fra Putins inderkreds, diktaturet i Aserbajdsjan, kriminelle netværk i Østeuropa og internationale våbensmuglere.

Sådan lyder et lille udpluk af de skandaler, som de seneste år er haglet ned over Danske Bank. Trods gentagne advarsler, så har topledelsen siddet på hænderne, mens kriminelle har fået lov at omgå reglerne og få vasket store milliardbeløb hvide.

På et samråd i Folketinget mandag kaldte den nytiltrådte erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) hvidvaskningssagen ”en skamplet og en skandale” og sagde, at sagen sætter spørgsmålstegn ved hele den danske finanssektors troværdighed.

Det gennemgående navn i Danske Bank i den periode, skandalerne har stået på, er Thomas F. Borgen. Han har været chef for først Danske Banks internationale afdeling og senere administrerende direktør for hele banken, mens banken har været involveret i lyssky aktiviteter gennem dens estiske filial.

Alligevel sidder han tilsyneladende trygt i direktørstolen og har ikke planer om at flytte sig: ”Det er klart, at jeg kunne træde til side, hvis det ville løse sagen, men jeg føler også, at det er at vise ansvarlighed at tage banken igennem denne situation,” siger Thomas Borgen om sit eget ansvar til DR.

Den ulovlige våbenhandel skulle gennemføres af et newzealandsk stråmandsfirma, som havde valgt Danske Bank i Estland som bankforbindelse

Netavisen Pio giver dig et overblik over, hvad banken har gjort, mens Thomas Borgen havde ansvaret – og måske vigtigst af alt, hvilke advarsler han har overhørt undervejs.

Mens Thomas Borgen var chef for International Banking i Danske Bank, har banken:

1) Været involveret med et firma, som deltager i ulovlig nordkoreansk våbenhandel

Da et nordkoreansk fragtfly i 2009 mellemlander i Bangkok og stoppes af myndighederne, indeholder det 35 ton våben. Lasten skulle ellers bestå af mekaniske dele. Den ulovlige våbenhandel skulle gennemføres af et newzealandsk stråmandsfirma, som havde valgt Danske Bank i Estland som bankforbindelse.

På den måde skriver våbenhandlen sig ind i rækken af stråmandsselskaber, der frem til 2015 brugte Danske Bank i Estland til mistænkelige aktiviteter. Ifølge direktøren for revisorjura.dk, Jakob Dedenroth Bernhoft, burde det newzealandske stråmandsfirma aldrig have fået en konto i banken. Firmaet burde have fået alle alarmklokker til at ringe i banken:

”Man burde have set på, hvordan det kunne lade sig gøre, at det her selskab havde kunnet oprette en konto i banken. Og så burde man kigge på, om det var et strukturelt problem – om man havde ladet andre selskaber af lignende karakter få lov til bare at oprette en konto. Det skulle man selvfølgelig have undersøgt ganske grundigt. Og så havde man fundet ud af, at det ikke var det eneste selskab af den her karakter, man havde lukket ind,” siger han til DR.

2) Hvidvasket milliarder af kroner for kriminelle netværk i Østeuropa

Danske Bank i Estland har været hjemsted for konti med penge tilhørende en række kriminelle netværk i både Moldova og Letland. Bankerne er ifølge myndighederne i de to lande blevet misbrugt af kriminelle bagmænd til at skaffe illegale penge af vejen i skatteskjul som Panama og Seychellerne. Der er tale om beløb på mindst 7 milliarder kroner.

Præsident Vladimir Putins familie og den russiske efterretningstjeneste, FSB, er angiveligt blandt de bagmænd, der hvidvaskede store beløb

3) Hvidvasket store beløb for Putins inderkreds og den russiske efterretningstjeneste

Præsident Vladimir Putins familie og den russiske efterretningstjeneste, FSB, er angiveligt blandt de bagmænd, der hvidvaskede store beløb gennem konti i Danske Banks estiske filial. Det fremgår i hvert fald af en whistleblowerrapport i december 2013. Ifølge Berlingske talte gruppen blandt andet Vladimir Putins fætter, Igor Putin, der er forretningsmand og politiker. Beløbet kendes ikke.

4) Kanaliseret 18 milliarder til korruption og bestikkelse på vegne af diktaturstat

Regimet i den tidligere sovjetrepublik Aserbajdsjan har benyttet sig af Danske Banks afdeling i Estland til at hvidvaske 18 milliarder kroner, som er gået til politikere, højtstående embedsfolk og mediefolk verden over, som samtidig har forsvaret diktaturstaten Aserbajdsjan i den offentlige debat. Det stod på igennem flere år.

Eksperter har ifølge TV2 vurderet, at Danske Bank ved at undlade at gribe ind over for de mistænkelige transaktioner groft har brudt hvidvaskreglerne, som ellers er til for at modvirke korruption og kriminalitet: ”Danske Bank bryder alle grundlæggende regler i hvidvaskloven med denne sag”, siger Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvaskreglerne og direktør i Revisorjura.dk ifølge tv-stationen.

Regimet i den tidligere sovjetrepublik Aserbajdsjan har benyttet sig af Danske Banks afdeling i Estland til at hvidvaske 18 milliarder kroner

Med hvidvasken fra Aserbajdsjan lagt sammen med de illegale pengestrømme fra Moldova og Letland løber hvidvaskbeløbene op i minimum 25 milliarder kroner.

Thomas Borgen bliver administrerende direktør (CEO) i Danske Bank i september 2013. Mens han har været CEO, har banken:

5) Ignoreret en intern whistleblower-henvendelse om ulovlighederne

En intern whistleblower gør opmærksom på ulovligheder og mulige problemer i den estiske filial allerede i december 2013, da han rapporterer om Putin-familiens mulige hvidvask igennem bankens estiske afdeling. Whistlebloweren sender en rapport til fire centrale personer i banken, men ingen reagerer, indtil Berlingske begynder at omtale de lyssky aktiviteter i marts 2017. Først her indleder banken en intern undersøgelse.

Thomas Borgen sidder som administrerende direktør det omtalte brev overhørig, indtil medierne begynder at interessere sig for aktiviteterne i Estland

6) Ignoreret et internt brev om brud på hvidvaskreglerne i Estland

I februar 2014 orienterer bankens egne revisorer topledelsen i København om, at noget er helt ravruskende galt i den estiske filial. To af direktionens medlemmer får brevet, hvori de advares om, at den estiske afdeling ser igennem fingre med lovbrud på hvidvaskreglerne.

Thomas Borgen sidder som administrerende direktør det omtalte brev overhørig, indtil medierne begynder at interessere sig for aktiviteterne i Estland. Danske Bank har i øvrigt hele tiden hævdet, at man i ledelsen var uvidende om hvidvask-praksissen i Estland, men den påstand gennemhulles altså af revisorernes advarende brev.

I enkelte tilfælde har banken ikke givet relevant information, som Finanstilsynet har bedt om

7) Været ansvarlig, mens banken ifølge Finanstilsynet gav ”mangelfulde” oplysninger i opklaringen

I starten af maj 2018 offentliggør Finanstilsynet en afgørelse med en række påbud og påtaler til banken for håndteringen af hvidvasksagerne i den estiske filial. I Finanstilsynets afgørelse skriver myndighederne også, at banken ikke har været fuldt samarbejdsvillige og ikke har leveret fyldestgørende information:

”I løbet af 2017 har banken i flere omgange orienteret eller indsendt materiale om sagen. Finanstilsynet har måttet konstatere behov for at spørge ind til de samme emner flere gange for at få fyldestgørende svar og spørge om bankens kendskab til yderligere sager som følge af mangelfuld orientering. (…) I enkelte tilfælde har banken ikke givet relevant information, som Finanstilsynet har bedt om.”

Samme rapport slår fast, at hvis Danske Bank havde lyttet til den førnævnte interne whistleblower, kunne banken allerede i 2013 have stoppet pengestrømmene fra kriminelle aktiviteter i Rusland.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook