Dagens samråd gik blandt andet på opfølgning på en aktindsigt, foretaget af TV2 News, som har afslørede, at Finansministeriet har iværksæt en såkaldt budgetanalyse, der har til formål at undersøge budgetreduktionspotentiale i Finanstilsynet. Undersøgelsen er iværksat i januar 2018 og viser et besparelsespotentiale på 5-10 procent af tilsynets budget.
Finansministeriet har iværksæt en såkaldt budgetanalyse, der har til formål at undersøge budgetreduktionspotentiale i Finanstilsynet
På Morten Bødskovs spørgsmål om, om det vil medføre egentlige nedskæringer, svarede Erhvervsministeren følgende:
”Det kommer an på, hvad man mener med effektivisering. Hvis man med effektivisering mener, at der skal skæres ned, så Finanstilsynet får færre ressourcer, så er svaret klart nej. Finanstilsynet vil ikke få færre ressourcer. Tværtimod, har jeg bedt Finanstilsynet om at fortælle mig hvilke ressourcer, som de har brug. Der skal ikke være tvivl om, at Finanstilsynet skal have de nødvendige ressourcer, der skal til for at drive et effektivt tilsyn. Sagen har topprioritet for regeringen," lød det på dagens samråd fra Rasmus Jarlov.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov tilføjede, at han opfattede det som ret usædvanligt, at Finanstilsynet havde en åben invitation til at anmode om yderligere ressourcer. Og han tilføjede, at pengene vil blive i Finanstilsynet, men at man løbende ville undersøge hvordan ressourcerne anvendes.
Justitsministeriet garanterede direkte, at der ikke er nedskæringer på vej
Justitsminister Søren Pape oplyste, at der for justitsministerens område ikke ventes nedskæringer på Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), og at der heller ikke på dette område er igangsat budgetanalyse. Justitsministeriet garanterede direkte, at der ikke er nedskæringer på vej.
Under samrådet bekendtgjorde Erhvervsminister Rasmus Jarlov, at han sagtens kunne se, at det virkede intuitivt forkert at Finanstilsynet på nuværende tidspunkt ikke har bedt om flere ressourcer. Men ministeren påegede, at han havde anmodet Finanstilsynet om om grundig redegørelse for det samlede forløb, om behovet for nye redskaberne og flere ressourcer.
Derudover bekendtgjorde Rasmus Jarlov - adspurgt af folketingsmedlem Lisbeth Bech Poulsen (SF) - ligeledes at han delte bekymringer for måden, som Finanstilsynet har bedrevet deres tilsyn på:
"Jeg tænker i ret høj grad på samme måde som Lisbeth Bech Poulsen, at det er et problem at Finanstilsynet i høj grad fører tilsyn ved at spørge bankerne og så få svar tilbage. Derfor har jeg også spurgt Finanstilsynet, hvordan vi kommer udoverden situation, så vi ikke igen kommer til at stå en situation, hvor man får nogle forkerte svar fra bank og så ikke kommer videre. Det fremstår for mig, som en central problemstilling i det her forløb".
Det er et problem at Finanstilsynet i høj grad fører tilsyn ved at spørge bankerne
Under samrådet spurgte folketingsmedlem Morten Bødskov (S) flere gange om hvorfor man fra Finanstilsynets side har stolet for meget på Danske Bank. Og hvorfor man er havnet i en situation, hvor man har hat så høj tillid til bankerne? Som svar gentog Rasmus Jarlov, at han delte utilfredsheden med tilsynet og afhængigheden af bankernes egne svar.
”Det finder jeg også dybt utilfredsstillende. Og det jo derfor jeg har bedt Finanstilsynet redegør for hvordan vi undgår at det bliver ved med at ske. Oppositionen har ikke monopol på at være utilfreds. Jeg er mest optaget af, at vi har nogle folk i myndighederne, som klar til at lære af forløbet”, sluttede Rasmus Jarlov, der samtidig påpegede, at man skal gøre sig uafhængige af ded direkte oplysninger fra bankerne", lød det fra Rasmus Jarlov.
Allerede inden dagens samråd var Finanstilsynet dog sat under hårdt pres. I et skriftligt svar til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg havde Erhvervsminister Rasmus Jarlov, erkendt at Finanstilsynet har været for blåøjede overfor Danske Bank.
”Finanstilsynet erkender, at tilsynet stolede for meget på de oplysninger Danske Bank afgav, og skulle have forholdt sig mere kritisk overfor oplysningerne. Finanstilsynet erkender ligeledes, at man har lært af sagen, og at der er et behov for at tjekke væsentlige oplysninger i betydeligt større omfang, end det er sket i denne sag, står der i svaret til udvalget,” skriver erhvervsministeren.
Finanstilsynet erkender, at tilsynet stolede for meget på de oplysninger Danske Bank afgav
Spørgsmålet er stillet af Morten Bødskov (S), der er formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, der ønskede at få ministerens vurdering på, om man havde benyttet sig af mulighederne i hvidvaskloven:
Morten Bødskov betegnede det, ifølge TV2, som ”meget usædvanligt” og rystende, at en offentlig myndighed erkender, at de ikke har gjort deres arbejde godt nok. Og at det burde være oplagt, at tilsynet ikke stoler på de oplysninger, som man har fået af nogen, der er mistænkt i sagen.
"Det er meget overraskende. Det er besynderligt, at man har så alvorlig en undersøgelse og så få måneder efter siger de, at de i selvsamme undersøgelse har stolet for meget på banken. Det hører jo ingen steder hjemme,” siger Morten Bødskov (S).