Lars Løkke og Venstre brugte i valgkampen gentagne gange tallet 330.000, som ifølge Venstrefolkene var antallet af personer med en såkaldt kompensationsgrad på mellem 80 og 100 procent. Det vil sige hvor stor en del af indkomsten personen vil kunne opretholde ved at gå fra arbejde til offentlig forsørgelse, når der tages højde for skat og modregning af andre indkomstgraduerede ydelser som eksempelvis boligsikring og særlig støtte.

”Jeg synes IKKE det er rimeligt, at 330.000 danskere ikke har nogle nævneværdig gevinst ved at arbejde frem for at lade være.”, skrev han eksempelvis på Facebook så sent som to uger før valget. Tallet var dermed en central del af Venstre kampagne for at få indført et loft over kontanthjælpen.

Falder til 225.000 som følge af S-reformer
Men nu viser et nyt notat fra Skatteministeriet, at tallet 330.000 stammer tilbage fra 2013. I 2015 var tallet faldet med næsten ti procent, til 301.000 personer, viser Skatteministeriet opgørelse. Opgørelsen viser også, at tallet vil fortsætte med at falde de kommende år. I 2023, når Skattereformen fra 2012 er fuldt ud indfaset, vil gruppen være nede på 225.000 personer.

Det er netop skattereformen fra 2012, som er en væsentlig del af forklaringen på det faldende antal. Reformen indeholder blandt andet en fordobling af beskæftigelsesfradraget, som gør det mere økonomisk attraktivt at være i arbejde. Dertil kommer andre faktorer, blandt andet er transportomkostningerne til arbejde faldet på grund af faldende oliepris.

Stort set samtlige af de personer, som har beskedne økonomiske gevinster ved at arbejde, er i øvrigt dagpengeberettigede. For dem vil det derfor ikke ”bedre kunne betale sig at arbejde”, fordi Løkke nu indfører et loft over kontanthjælpen. Det er med andre ord den tidligere regerings reformer, og ikke Lars Løkkes kontanthjælpsloft, som er årsagen til, at markant flere i de kommende år vil opleve, at det bliver mere økonomisk attraktivt at arbejde.