Støjberg udstiller bristen i vores demokrati

Det er dybt skammeligt på folkestyrets vegne, når folketingets flertal gang på gang lader Støjberg slippe afsted med kritisabel forvaltning.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er – både med og uden kage – en kvinde, der formår at skabe debat. Og mens der ikke er noget galt med debat i al almindelighed, så er der nogen ting, der ikke er til diskussion. Det gælder for eksempel den danske retsstat, der har klare regler for myndigheders forvaltning og magtens tredeling i vores demokrati. Når dét fundament pludseligt skrider, bør det bekymre alle.

Sagen kort: En minister er den øverste ansvarlige for sin forvaltning. Det betyder, at ministeren kan indrette sit område, som han eller hun finder det mest passende. Omvendt stiller det også et krav om, at ministeren altid er ansvarlig for den førte politik, som forvaltningen udfører. Ansvaret er derfor altid i sidste ende ministerens.

Det er dybt skammeligt på folkestyrets vegne.

Eller sådan fungerer det i hvert fald i teorien. For det er tydeligt, at det vi andre troede var en naturlov, ikke gælder for den nuværende udlændinge- og integrationsminister. De seneste to år er den ene dårlige sag efter den anden væltet ud af Støjbergs ministerium.

Først var mindreårige asylansøgere blevet adskilt i strid med dansk og international ret. Så var støttekroner til Exitcirklen (en organisation for udsatte kvinder, red.) forsøgt stoppet. Og nu er en international menneskerettighedsdom blevet syltet, så alvorligt syge udlændinge fejlagtigt er blevet udsendt imod reglerne. Det er dybt skammeligt på folkestyrets vegne.

Støjberg afviser kendskab
Spørger man Støjberg selv, så har hun intet kendt til nogle af sagerne. Vi kender efterhånden opskriften. En ulovlig sagsbehandling, en uvidende minister og et tavst embedsværk. Ingen vil tage ansvar for de mange problemer. Og derfor ender ansvaret hos embedsværket.

Men der er noget, der skurrer i ørerne her. For sammenligner jeg med, hvad jeg oplevede i min egen tid som sundhedsminister, så lyder det helt absurd, at danske embedsmænd, der kerer højt om deres faglighed, ikke skulle have involveret udlændingeministeren i så alvorlige problematikker. Det tror jeg ganske enkelt ikke på.

Støjbergs praksis er en farce med bekymrende udsigter.

Og desværre virker det ikke til, at der er andre, der har lyst til at tage ansvaret for den lemfældige ministerpraksis. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller regeringens øvrige partier. Liberal Alliance og Konservative Folkeparti, der ellers altid slår på tromme for retsstaten, har intet gjort. Det er næsten som om, at de ikke anerkender, at sagerne eksisterer. Direkte adspurgt sender de hurtigt aben tilbage til Støjberg.

Så Støjberg får så lov til at udstille bristen i vores demokrati gang på gang. Flertallet kan gøre hvad de vil, så længe de kollektivt er enige om det. Det gælder også at være ligeglad med lov og ret.

Støjbergs praksis er en farce med bekymrende udsigter. Det er ikke kun uretfærdigt for de konkrete mennesker, der har fået truffet forkerte afgørelser i deres sager. Men også uretfærdigt overfor de mange danskere, hvis retsstat udhules for øjnene af dem. Det er på tide, at regeringen tager ansvar og får ryddet op i udlændinge- og integrationsministeriet. Ikke kun for deres eget renommés skyld. Men også for at bremse den foruroligende udvikling, de selv har startet.

 

Astrid Krag er næstformand for folketingets udlændingeudvalg og tidligere sundhedsminister.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.


Kommentarer fra Facebook

Annonce