Men vi er også nødt til – i hvert fald i en periode – at styre udlejningen i nogle almene boligområder stramt.
For det ER katastrofalt, hvis en boligafdeling ender på den såkaldte ”hårde ghettoliste”. Vi har allerede set alvorlige konsekvenser, som nedrivning og salg af gode almene boliger. Og tvangsflytninger.
Er afdelingen på listen - eller tæt på - griber vi ind og stiller skærpede krav for at få en bolig
Så vi holder nøje øje med vores boligafdelinger. Er afdelingen på listen - eller tæt på - griber vi ind og stiller skærpede krav for at få en bolig.
Kun dem, der opfylder de kravene, kan flytte ind og ”hjælpe” med at få boligområdet af listen.
De beboere, der ikke er plads til i de udsatte områder, skal bo i andre boligområder eller i nybyggede boliger, som så også får en mere blandet beboersammensætning.
Tvunget af omstændighederne er vi nødt til at gå på kompromis med vores grundlæggende principper og udleje efter særlige skærpede kriterier i de afdelinger, der er i farezonen.
Det er virkelig hårdt at skulle sige nej til mennesker
Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har derfor indgået en rammeaftale om udlejning, der skal modvirke, at flere boligafdelinger kommer på de udskældte lister. Heri indgår de skærpede kriterier.
Alle i husstanden mellem 18 og 64 år skal dokumentere enten uddannelse eller mindst 25 timers arbejde om ugen
Alle i husstanden mellem 15 og 64 år, der ikke er under uddannelse, skal tjene mindst 19.556 kr. om måneden
Alle i husstanden mellem 30 og 59 år skal have en uddannelse over grundskoleniveau (mere end 9. og 10. klasse), som er taget eller godkendt i Danmark.
Ingen i husstanden over 15 år må inden for de sidste to år være dømt for at overtræde straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.
Det er virkelig hårdt at skulle sige nej til mennesker, der ikke lever op til de skrappe kriterier. Men det er de kriterier, folketingets ghettoliste bygger på – og vi er nødt til at sikre, at alle nye beboere er med til at hjælpe afdelingerne væk fra listerne. Af hensyn til de beboere, som allerede bor hos os, og som ikke skal flyttes fra deres hjem mod deres vilje.
Så er vi tilbage ved den gode nyhed: Budgetaftalen giver mulighed for at bygge 1.200 nye almene boliger i København. Til sammenligning blev der bygget under 200 i 2018.
Skal det for alvor lykkes, skal vi have flere almene boliger
Det er et skridt i den rigtige retning, men skal det for alvor lykkes, skal vi have flere almene boliger. Mange flere. Det har omegnskommunerne gode erfaringer med. Det gælder for eksempel Herlev.
Og vi er SÅ klar til at gå i gang med at bygge nye boliger til gavn - ikke bare for nye beboere - men også for dem, der allerede bor hos os.
Vi føler os hørt af både vores nye boligminister, af overborgmesteren og generelt i Københavns Kommune.
Men der er et dilemma: For at undgå at rive ned eller sælge, må vi nægte nogle af de beboere, vi rigtig gerne vil have i vores afdelinger, adgang til vores boliger. Også af den grund skal der bygges mange flere almene boliger som disse mennesker har adgang til i stedet.
For at undgå at rive ned eller sælge, må vi nægte nogle beboere, adgang til vores boliger
Vi tager ansvar. Ansvar over for vores beboere. Ansvar for, at en by som København har plads til alle slags mennesker. I en forhåbentlig kort periode betyder det, at vi nogle steder har stram styring af udlejningen.
Alt det for at sikre, at vi har social sammenhængskraft i byen også om 10 og 20 år.